Apple har netop annonceret, at syv nye lande er på listen over lande, hvor man vil kunne købe Apple Watch fra slutningen af måneden. Danmark er ikke iblandt.

Danske Apple fans blev i første omgang snydt for Apple Watch, der blev lanceret i USA og en række andre lande for nogle måneder siden. Men nu ser det desværre ud til, at Apple endnu engang springer over Danmark i anden runde af lanceringer.

I stedet kommer uret nu til Mexico, Italien, Singapore, Syd Korea, Spanien, Schweitz og og Taiwan. Det sker d. 26 juni – i øvrigt samtidig med, at købere også vil kunne købe urene i Apples egne butikker i de lande, hvor det altså er tilgængeligt.

Læs også: iOS9 - dette kan vi vente os

Det er første gang i de seneste år, at de nordiske lande ikke har været med i anden runde af udrulningen, og det tyder meget på, at Apple stadig har problemer med at producere ure nok.

Du kan læse meget mere om elektronik og gadgets i magasinet iNPUT - det er gratis til Android og iOS. Du finder links her.