Har du problemer med, at iPhone 6S eller 6S Plus telefon pludselig går ud - selv om den måske har næsten 50% tilbage på batteriet?

Apple indrømmer fejlen i softwaren - og en opdatering er på vej.

Apple er lige nu i gang med at undersøge, hvorfor et større antal iPhone 6S og 6S Plus brugere oplever, at deres batteriindikator ikke viser den korrekte resterende batterilevetid.

Apple siger i et support dokument, at fejlen ofte opstår når du manuelt har ændret tidszone, eller hvis du simpelthen selv har ændret tiden.

Hvis du har oplevet problemet, skal du sørge for, at din telefons ur er indstillet til at synkronisere automatisk med Apples servere. Du gør sådan:
    • Genstart din telefon
    • Gå i Indstillinger > Generelt > Dato og tid. Her sørger du for, at telefonens tid indstilles automatisk.

Har du stadig problemer, eller er problemet opstået uden at du manuelt har ændret tidszone, opfordrer Apple dig til at kontakte deres kundeservice. Derudover siger de, at de er på vej med en softwareopdatering.

Hvis du vil have flere nyheder som denne i din Facebook nyhedsstrøm, så giv iNPUT et like her.

Artiklen er oprindeligt publiceret på www.inputmag.dk.