Vicedirektøre for Apple marketing, Phil Schiller, fortalte om den nye iPhone 7 på pressemødes i San Francisco onsdag.
Vicedirektøre for Apple marketing, Phil Schiller, fortalte om den nye iPhone 7 på pressemødes i San Francisco onsdag. Foto: BECK DIEFENBACH

Onsdag præsenterede Apple den længe ventede iPhone 7 og 7 Plus, men særligt en ændring får nu mange til at rase mod Apple - og gøre tykt grin med virksomheden.

I den nye iPhone-model har Apple valgt at fjerne det stik, man bruger til sine høretelefoner, for i stedet at lancere muligheden for at bruge trådløse høretelefoner. I samme ombæring har teknologi-giganten selv lanceret et bud på trådløse høretelefoner, som man kalder ’AirPods’.

Apples egen marketingdirektør Phil Schiller har sagt, at den markante ændring viser, hvordan Apple har »courage to move on« – mod til at komme videre. Tage det næste skridt mod det trådsløse samfund, om man vil.

USA APPLE EVENT

Det er dog langtfra alle, der er helt enige med Apple i, at det er et decideret modigt træk at fjerne høretelefonstikket og dermed tvinge iPhone-brugere ud i dyre køb af nye høretelefoner.

CNN Money har allerede døbt utilfredsen ’Headphone Gate’ og under hashtagget #Courage langer mange Twitter-brugere ud efter Apple, og flere gør direkte grin med virksomheden.


'#Apple den eneste virksomhed med modet til at tvinge dig til at genkøbe alt dit lyd- og telefon-hardware år efter år. For en lille eller ingen forbedring,' skriver Twitter-bruger James M. Woodward blandt andet.

Sammen med den nye telefon udsender Apple dog en adapter, man kan sætte i sit laderstik og på den måde stadig bruge sine gamle høretelefoner. Den løsning har dog også fået flere til at latterliggøre Apple.

’Det er sådan mod ser ud’ skriver Twitter-bruger Amy Cleary flankeret af et billede af det nye stik.

Ifølge digital trendekspert, Christiane Vejlø, der blandt andet står bag tech-bloggen Elektronista.dk, er det en naturlig ændring, at Apple fjerner stikket, da man altid søger at pladsoptimere på telefonen. Derudover bliver alt i vores samfund mere trådløst.

Men selvom det måske er naturligt, har Apple samtidig begået en ændring, der i den grad påvirker vores hverdag, og derfor er mange lige nu oppe i det røde felt.

»Det her er ret voldsomt, og det er en ting, man vil savne, fordi man vil mærke det i hverdagen. Det påvirker vores vaner og tvinger os til at købe andre høretelefoner,« forklarer Christiane Vejlø til BT.

Iphone

Hun påpeger dog, at det ikke er første gang, Apple laver tilsyneladende markante ændringer, som brugerne alligevel til sidst ender med at bruge. Apple har et så stærkt brand, at kunderne holder ved - også selvom de måske er utilfredse i starten.

»De har gjort det før, som da de gjorde det med det gamle stik og folk skulle ud og købe nye ladere. Det sker engang imellem, og så kan de måske selv få gang i deres egen forretning med salg af høretelefoner,« siger Christiane og påpeger, at Apple blandt andet ejer brandet Beats, der producerer høretelefoner.

»De tør, fordi de har så stort greb om kundegruppen, og de ved, at folk nok skal tilpasse sig. Mange er sure nu, men de skal nok vænne sig til det,« siger Christiane Vejlø.

Danmark bliver et af de første lande, der får adgang til de nye iPhone 7 og iPhone 7 Plus. Fra den 9. september kan den forudbestilles, mens den kan købes fra den 16. september.

Herunder kan du se flere reaktioner på, at Apple har fjernet stikket til høretelefoner og lavet trådløse høretelefoner.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.