Dyr medicin mod leverbetændelse har måske slet ikke nogen målbar effekt, viser en forskningsgennemgang. En forsker mener dog, det ville være uetisk at stoppe behandlingen.

I 2014 skete et gennembrud i medicin mod livsfarlig leverbetændelse. En ny, dyr, type lægemidler kunne fjerne virus fra patienters blodbaner, og behandlingen havde færre bivirkninger end en eksisterende behandling.

Men nu konkluderer en grundig forskningsgennemgang fra den anerkendte og uafhængige forsker-NGO Cochrane, at der ikke er videnskabelig dokumentation for effekten af de midler, der begejstrede læger i 2014. Det skriver Videnskab.dk.

»Patienterne har muligvis ikke virus i blodet (efter behandlingen, red.) men det er ikke dokumenteret, at der samtidig sker færre dødsfald, eller at færre patienter oplever en forværring af sygdommen,« siger Janus Christian Jakobsen, der er overlæge og ph.d. ved Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet.

Læs mere på Videnskab.dk: »Unge i dag er ikke narcissister – de er pressede«

Janus Christian Jakobsen står bag den nye forskningsgennemgang sammen med en international forskergruppe, der har gennemgået 138 undersøgelser fra hele verden om de nyere lægemidler mod leverbetændelsen hepatitis C, der kaldes DAA (Direct-acting Antivirals).

Den nye gennemgang viser hverken, at lægemidlerne gavner eller skader, men Janus Christian Jakobsen mener alligevel, at man i sundhedsvæsenet burde kræve bedre undersøgelser af medicinen. Både af hensyn til patienternes sikkerhed, og på grund af prisen på den medicinske behandling.

På Netdoktor kan man læse, at det kan koste mere end en halv million danske kroner at behandle en patient med hepatitis C med denne type behandling, men hvorvidt denne pris er opdateret, har Videnskab.dk ikke kunnet få afklaret. De forhandlede priser på medicin anvendt i danske regioner er nemlig ikke offentligt tilgængelige, og Videnskab.dk har ikke inden for deadline kunne få et estimat på den danske pris oplyst.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor er Portugal så gode til fodbold?

Henrik Krarup, der er overlæge ved Aalborg Universitetshospital, og som var med til at udarbejde anbefalinger af medicinen til Rådet for Dyr Sygehusmedicin, anerkender konklusionerne i den nye forskningsgennemgang.

Men han indvender, at det er en akademisk diskussion, som blandt andet handler om, hvorvidt en virusfri blodprøve bliver set som en markør på, at patienten har en god effekt af medicinen.

»Forskerne bag den nye gennemgang har ret i, at denne blodprøve er et utilstrækkeligt mål for, om patienterne har fået det bedre, men ude i praksis må vi basere vores behandlinger på den eksisterende forskning i mangel af bedre forskning,« siger Henrik Krarup.

Han synes, det ville være uetisk at stoppe med at behandle patienter med medicinen:

»Vi har en behandling, hvor vi ude i praksis oplever, at patienterne får bedre livskvalitet, og som er langt bedre end det, vi kunne tilbyde for blot tre år siden, hvor patienterne fik langt flere og mere alvorlige bivirkninger«, fortsætter han.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan ville verden være uden mennesker?

Politikere: »Uacceptabelt« at EU er 30 år om at forbyde farlige stoffer

Er hvidt brød virkelig sundere end groft brød for nogle?