Hele ens personlighed kan ændre sig, når man som prins Henrik bliver ramt af demens, og det kan være svært at tackle for omgivelserne.
Demens rammer ikke bare hukommelsen. Den frygtede sygdom viser sig i høj grad også i dementes adfærd, fortæller professor dr.med. Torben Moos, der forsker i demens ved Aalborg Universitet. Og dermed er der nogle brikker, der falder på plads, efter Kongehusets udmelding om Prinsens sygdom.
»Det kan for ens nærmeste opfattes, som om man ændrer personlighed. Man er ikke den, man har været før. Man kan blive mere opfarende. Personen vil have en lavere tærskel, og det kan resultere i konflikter,« siger han og forklarer, at det i høj grad kan påvirke relationen til de nærmeste.
Siden Dronningen i sin nytårstale i 2015 meddelte, at Prinsen i det nye år ville gå på pension, har flere episoder fodret tanken om, at Prinsen kunne være ramt af sygdom. Ikke mindst de meget åbenmundede udtalelser om hans ønske om, at han VILLE være konge og ikke begraves med sin hustru, har ledt tankerne i retning af demens. For godt nok er han kendt som en flamboyant og åbenmundet prins, men de senere år har følelserne fået mere frit spil, når han har udtalt sig i offentligheden. Den type adfærdsændring er et typisk tegn på demens, forklarer Torben Moos.
»Sygdommen gør ikke bare en mere opfarende og aggressiv. Det kan også være den anden vej rundt, at man fremstår mere glad og mere kærlig og måske ligefrem giver efter for nogle følelser, som man ikke tidligere har ønsket at vise omverden,« siger han.
Adfærdsændringerne kan i høj grad være det, der afgør, at man er nødt til at lade sig pensionere. Det kan for mange være en svær erkendelse, at man på grund af sygdommen ikke længere kan varetage sit job. Ofte vil det derfor være en kollega eller et familiemedlem, der prikker på skulderen og opfordrer til pensionen.
»Men det kan også være konflikter, som gør, at man simpelthen er nødt til at stoppe. Demens viser sig jo ved ændring af humør, dømmekraft, hukommelse osv., som kan betyde, at man ender i nogle konflikter på arbejdspladsen,« siger Torben Moos.
I det hele taget er det ofte de pårørende, som opdager de første tegn på sygdommen, fordi de mærker forandringerne tydeligere. Det fortæller professor i Neurologi ved National Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar.
»De pårørende når ofte at være bekymrede i lang tid og er ofte i tvivl, om de skal sende den syge af sted til læge. Når diagnosen så stilles, vil de i bagklogskabens klare lys kunne se, at symptomerne er begyndt for lang tid siden. De kan måske fremkalde episoder, der er sket for fem eller ti år tilbage, hvor noget har været galt,« siger hun og tilføjer, at det for de fleste derfor er en lettelse at få diagnosen, selvom den er alvorlig.
Prins Henrik har henover sommeren været igennem en længere udredning på Rigshospitalet. I denne uge fik han ifølge Kongehuset beskeden om, at han havde demens. Hvilken type demens Prinsen er ramt af, kan Kongehuset ikke oplyse. I langt de fleste tilfælde er der dog tale om alzheimers, som udgør over halvdelen af alle demenstilfælde.
Fælles for demenssygdomme er, at man gradvist mister evnen til at koncentrere sig, huske og tale. Adfærden ændres. Med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at den vil påvirke de områder i hjernen, som styrer vores bevægelser og vejrtrækning, og til slut går man bort. Risikoen for at blive ramt af demens stiger med alderen, og sygdommen opstår sjældent før de 65 år.
Netop alderen er en vigtig faktor i forhold til udvikling af demens, forklarer Torben Moos.
»Og mig bekendt er prinsen jo over 80 år,« siger han.
Når sygdommen først har ramt, går det kun én vej. På nuværende tidspunkt har man ingen muligheder for at kurere demens, men en tidlig diagnose er alligevel afgørende.
»Jo tidligere man finder demens, desto mere kan man sætte ind og arbejde med, at sygdommen ikke forværres,« siger han.
Det gælder om at holde hjerne og krop i gang. Derfor skal man så vidt muligt - uden at udsætte andre eller sig selv for fare - blive ved med at udfordre sig selv hver dag.
»Især fysisk aktivitet kan bremse sygdomsudviklingen. Derfor ser motion ud til at være vigtigere end f.eks. at løse kryds og tværs og sudokuer,« siger Torben Moos.
Der findes også medicin mod demens, som mange demente - afhængig af den specifikke demenssygdom - har glæde af.
»Desværre kan medicinen ikke kurere sygdommen, men det kan gøre, at den glidebane, man er på vej ned ad, ikke bliver helt så stejl,« siger han.
Eksperter roser prinsen for sin åbenhed
Kongehuset får ros fra eksperter, fordi han vælger at stå frem og fortælle, at han lider af demens
Det har stor betydning, når en så prominent person som prins Henrik deler med offentligheden, at han lider af en alvorlig sygdom. Det mener direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
»Det er vigtigt, at de deler noget, der er svært og sårbart, fordi vi så bedre kan vise forståelse og sætte os ind i, hvad der er galt og ikke dømme ham,« siger Nis Peter Nissen.
»Jeg ved, at der er mange, der har undret sig over, hvorfor Kongehuset ikke har fortalt om denne alvorlige diagnose noget før. Men der har jo været tale om et længere udredningsforløb. Derfor tjener det Kongehuset ære, at de først melder noget ud, når de ved, hvad det handler om,« siger han.
I pressemeddelelsen fra Kongehuset, som blev sendt ud onsdag eftermiddag, kunne man læse, at prins Henrik har fået foretaget en række undersøgelser i løbet af sensommeren hos et specialistteam ved Rigshospitalet.
Et udredningsforløb for demens kan tage op til et halvt år, fordi sygdommen er enormt svær at diagnosticere. Det skyldes, at symptomerne kan ligne andre tilstande, der minder om demens, som f.eks. lavt stofskifte, højt alkoholindtag, mangel på D-vitamin mv.
Som patient gennemgår man derfor en lang række tests bestående af f.eks. hukommelsestest, blodprøve, scanning af hjernen og evt. prøve af rygmarvsvæske. 45 pct. får en præcis diagnose, som f.eks. alzheimers, mens de resterende får diagnosen 'uspecifik demens', viser en gennemgang af demensdiagnoserne, som Videnscenter for Demens har gennemført.
Professor i neurologi ved Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, der ikke ønsker at udtale sig specifikt omkring prins Henrik, mener også, at åbenhed omkring sygdommen er vigtig:
»Det har enorm stor betydning, når kendte mennesker står frem. Det kan være med til at afstigmatisere sygdomme og vise, at det er noget, alle kan få,« siger professoren.
Hun forklarer, lægerne på Rigshospitalet gør meget ud af at tale med patienterne om, hvordan de skal få sagt til familien, venner og bekendte, at de er blevet syge.
»Folk vil bedre kunne forstå, hvorfor man opfører sig anderledes. I stedet for at finde personen frastødende vil de måske træde til med en hjælpende hånd. Hvis ikke de ved, at der er tale om en sygdom, hvor man kan ændre personlighed, kan det være svært at forholde sig til,« siger hun.
