Allergi blandt børn er et voksende problem, men måske kan det have en positiv effekt, hvis familierne dropper opvaskemaskinen og klarer opvasken på god gammeldags manér.

Et svensk studie viser nemlig, at børn, der kommer fra familier uden en opvaskemaskine i hjemmet, har mindre risiko for at udvikle allergi.

Det skriver Videnskab.dk

Ifølge forskerne bag studiet har børnene, der spiser af de håndvaskede tallerkener, hele 40 procent lavere risiko for at udvikle allergi, end børn fra familier, der bruger opvaskemaskine.

Forskerne mener, at en mulig forklaring på resultaterne kunne være, at opvaskemaskinerne faktisk gør deres job lidt for godt.

Hvis man vasker op i hånden, udsættes familien nemlig for flere bakterier, og det kan hjælpe med at beskytte mod allergier.

De svenske forskere vil dog alligevel ikke på nuværende tidspunkt ligefrem anbefale at vaske op i hånden fremfor ved hjælp af en opvaskemaskine. Det kræver nærmere undersøgelser, mener de.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Døde orm i din sushi kan give allergi

Tag en sprøjte – og bliv fri for allergi

Allergi kan opdages lige efter fødslen