Hvis du sætter tænderne i de rigtige fødevarer, kan du lindre dine gigtsmerter eller undgå, at din tilstand bliver forværret. 

Optimal ernæring kan ikke nødvendigvis erstatte din medicin, men den kan være med til lindre dine smerter, mindske dit behov for medicin eller bremse forværring. Det mener ernæringsekspert og forfatter Martin Kreutzer, der netop har udgivet bogen »Velsmurt - spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led«.

»Hvis problemet er stort nok, og man er nysgerrig på at finde ud af, hvor meget ens livsstil kan betyde, så kan man opleve bedring inden for 14 dage. Men man skal være villig til at gøre det helhjertet,« siger Martin Kreutzer.

Fødevarerne - såkaldt antiinflammatorisk kost - har den effekt, at de virker som modgift til den usynlige betændelse, vi får i kroppen, når vi spiser forkert, ikke motionerer, ryger, er stressede, sover dårligt, udsættes for forurening mv. Betændelsen kan forværre tilstande som f.eks. gigt.

Slidgigt er den mest hyppige form for gigt og er karakteriseret ved, at brusken i leddene langsomt bliver nedbrudt. Derved bliver det sværere at bevæge leddene, der bliver stive og gør ondt. Typisk opstår sygdommen ved slitage, efterhånden som man bliver ældre, eller efter en idrætsskade.

»Målet er at få folk til at spise de rigtige ting, så de ikke behøver at rende rundt med unødvendige smerter,« siger Martin Kreutzer.

Antiinflammatorisk kost består i hans verden primært af fede fisk, nødder, bær, grøntsager og grove kornprodukter. Og i rigelige mængder, så immunforsvaret kan forsvare og angribe inflammation i kroppen.

»Hvis man vil have den fulde effekt, så skal man forstå, hvor meget man egentlig skal spise. De officielle kostråd anbefaler f.eks. at spise 200 gram fed fisk om ugen. Det sikrer et gennemsnitligt dagsindtag på ca. 1 gram omega 3 fedtsyrer. Men det er langt under, hvad man behøver for at slå gigtens inflammation ned,« siger han og understreger vigtigheden af, at bestemte fødevarer kan være at foretrække.

»De officielle kostråd anbefaler, at vi spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Men jeg går ind og specificerer, hvorfor det er bedre at spise bær end æbler og blomkål i stedet for agurk,« siger han.

Martin Kreutzer understreger dog, at udvalgte ‘superfoods’ som f.eks. kål, gurkemeje, valnødder og laks ikke må blive en undskyldning for at slække på den øvrige indsats.

»Der er en tendens til, at folk ser sig blinde på detaljen i stedet for at se på de overordnede rammer. Der findes ikke den ene magiske urt eller fødevare, der kan fjerne gigten. Så det nytter ikke noget at nøjes med at spise en masse ingefær,« siger han.

Ifølge forfatteren er det primært personer med slidgigt, leddegigt, urinsyregigt og overbelastningsskader, der vil kunne få glæde af at ændre på deres kostmønstre. Men han anerkender også, at nogle er for hårdt ramt til, at de kan slippe helt af med deres smerter.

»Det skal ses som et redskab, man kan eksperimentere med og se, hvor langt man kan nå. Man kan dog ikke spise sig fra alt, og hvis man har gigt i fuld flor, så er der ingen garanti for, at man kan nå hele vejen. Men min erfaring er, at mange vil opnå markant lindring,« siger Martin Kreutzer.

Professor i reumatologi Henning Bliddal ved Bispebjerg Frederiksberg Hospital oplever også en stigende interesse i at spise sundt blandt sine gigtpatienter.

»De kommer ofte og spørger. Kosten får jo større og større betydning i det samfund, vi lever, fordi folk generelt er mindre aktive. Derfor bliver det vigtigere, hvad vi putter i munden,« siger han.

Professoren afviser dog, at alle kan have gavn af at spise antiinflammatorisk.

»Jeg har patienter, der har store glæde ved at ændre på bestemte dele af deres kost, men andre oplever ingen effekt. Det er meget individuelt. Vi er holdt op med at lave undersøgelser af kostsammensætningen, fordi gennemsnittet ender med ikke at vise noget,« siger han.

Alligevel lyder rådet, at man skal sørge for at have fokus på kosten, hvis man lider af gigt.

»Det er vigtigt, at man ikke bliver overvægtig, fordi det kan forværre smerterne,« siger han.

Samtidig udpeger Henning Bliddal - på linje med Martin Kreutzer - alkohol som noget, man bør holde sig fra som gigtpatient.

»Jeg må desværre skuffe nogle danskere med, at alkohol er et problem for visse gigtformer, fordi det øger inflammation i kroppen,« siger Henning Bliddal.

Trænger man derfor til noget at styrke sig på, er det bedre at nøjes med et shot ingefær, der efter sigende skulle være roden til alt godt.