Der kan være andre fordele ved at krydre maden end den gode smag.

Januar er den perfekte måned at skrue op for brugen af krydderier og krydderurter i den daglige madlavning. Dels er vi lige kommet ud af jule- og nytårssæsonen, hvor de traditionelle retter ikke udmærker sig ved at være stærkt krydrede. Dels er det vinter og koldt, og man trænger til mad, der virkelig fylder i munden uden nødvendigvis at fylde på hofterne.

Og så er det jo rart at vide, at mange krydderier og krydderurter tillægges en gavnlig effekt for helbredet, så vi kan tage det med i vores beslutning om at leve bedre og sundere i det nye år.

Chili er én af de mest veldokumenterede: Stoffet capsaicin er både det, der giver de stærke peberfrugter deres »spark«, og samtidig kan det bruges til behandling af smerter. Lidt mere usikkert er det, om man har anden glæde end den brændende fornemmelse af at spise chili, men det ser ud til, at chili kan have en indflydelse på stofskiftet, eller i hvert fald betyde at man spiser mindre, og dermed mindske risikoen for overvægt og udvikling af diabetes.

Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der har antiinflammatoriske egenskaber og virker som en antioxidant. I laboratoriet kan curcumin hæmme væksten af cancerceller.

Safran ser ud til at lindre præmenstruelt syndrom. Til gengæld virker det trods vedholdende rygter ikke som elskovsmiddel - i hvert fald ikke på rotter.

Persille har et højt naturligt indhold af stoffet apigenin, som undersøges for flere mulige måder at bruge det som lægemiddel, fx. til behandling af kræft. Sidste år blev der udgivet over 3.000 videnskabelige artikler om stoffet.

Vi har dog stadig til gode at se de store positive resultater af et forsøg med en persille-, gurkemeje- eller chilidiæt, og det fører os direkte over til bagsiden af medaljen, for krydderier kan også have en skadelig effekt.

Man skal fx ikke spise for meget kassiakanel eller »uægte kanel«, fordi det indeholder store mængder af kumarin, der smager dejligt, men samtidig er et giftstof, der kan give leverskader. Mange husker sikkert kanelsnegle-vitserne om de fælles EU-regler for at begrænse kassiakanel i vores fødevarer. Man kan læse mere hos Fødevarestyrelsen om, hvorfor reglerne blev indført.

Der er heldigvis ikke mange krydderier, vi kan holde ud at spise i så store mængder i vores almindelige mad, at det bliver farligt. Men der er eksempler på, at man kan få for meget af det gode, hvis man tager stofferne som kosttilskud eller naturmedicin.

Sundhedsstyrelsen har længe advaret gravide mod at tage ingefær som kosttilskud. Ingefær kan virke kvalmestillende, og det vil mange gravide være glade for, men pillerne kan indeholde så meget ingefær, at man er bekymret for effekten. Nylig har bølgen af ingefærshots også givet anledning til at advare om den blodfortyndende effekt.

I det hele taget kan man ikke med god samvittighed anbefale bestemte fødevarer som »superfood«, der i sig selv har en gavnlig effekt, forstået på den måde, at hvis man bare spiser mere af dem, får man det bedre.

»På den måde kan du jo sælge hvad som helst som sundt. Du kan også sælge chilishots eller kanelshots, for næsten alle planter og urter indeholder et eller andet, som, man kan argumentere for, er sundt,« sagde Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring og vejleder i ernæring og sundhed, da ingefærshotsene lige var væltet ind over landet. Læs hele artiklen her.

Og dermed er vi nået frem til de to helt store fordele ved at spise velkrydret mad: Til at begynde med er det nemmere at skære ned på kalorieindtaget, hvis man oplever en god mæthed ved maden, og krydret mad tilfredsstiller bedre.

Og helt afgørende kan en mere fyldig og krydret smag betyde, at du kan spare på saltet. For det er måske den bedste ting, du kan gøre for dit helbred, hvis du allerede er holdt op med at ryge og motionerer regelmæssigt: At spise mindre salt er et af de mest veldokumenterede sundhedsråd, for salt er uomtvisteligt skadeligt for helbredet.

Jovist, vi skal have en lillebitte smule af det for overhovedet at leve. Men resten er bare med til at øge risikoen for forhøjet blodtryk og deraf følgende hjerteproblemer, slagtilfælde og andre alvorlige dårligdomme.

Problemet er, at salt smager så godt. Men velkrydret mad gør det lettere at undvære saltet. Berlingske har tidligere spurgt superkokken Thomas Rode til råds om, hvordan man laver mad med mindre salt:

»Saltet udgør jo den kulinariske klangbund i det salte køkken, ligesom sukker gør i det søde køkken. Hvis man skal skære ned på salt eller sukker, skal man skrue op for alle de andre smagsnuancer,« sagde Thomas Rode. Læs hele artiklen her.