27-årig jurastuderende og danmarksmester i ridning fik 4,1 mio. i erstatning en måned før sin død
Forældrene advarer andre kvinder mod at tro for meget på de regelmæssige prøver, der skal afsløre de første tegn på den frygtede livmoderhalskræft
To gange i træk fik Tina Mariussen analyseret kræft-prøver på sygehuset og kunne hver gang ånde lettet op. Prøverne - såkaldte smear-prøver - viste ifølge sygehuset ingen tegn på den frygtede sygdom livmoderhalskræft. De var helt normale, lød svaret.
Alligevel døde den kun 27-årige jurastuderende og fhv. danmarksmester i ridning af kræftsygdommen - kort tid efter det sidste prøvesvar.
Få svar på 10 hyppige spørgsmål om livmoderhalskræft på Netdoktor.dk
Både Tina Mariussen selv og forældrene, Susanne og Kjeld Mariussen, har kritiseret sygehuset for groft sjusk, og efter datterens død sendte forældrene en officiel klage til Patientombuddet (tidl. Patientklagenævnet, red.).
Den kendte skuepiller Mira Wantings død for nylig har skabt fornyet debat om sikkerheden ved både screenings-prøver og vaccinationer.
Tina Mariussen valgte som tusinder af andre danske kvinder at tage mod det gratis screenings-tilbud, som gælder alle kvinder mellem 23 og 65 år. Smear-prøverne, der regnes for meget sikre, tages med tre års mellemrum og har på få år mere end halveret antallet af nye kræfttilfælde - til nu 400 om året. Men 125-150 dør stadig.
Kunne være undgået
- Tinas død kunne med stor sandsynlighed være undgået, hvis sygehuset havde levet op til sit ansvar. Ved at lade en erfaren speciallæge vurdere smear-prøverne. Vores sag må sætte et stort spørgsmålstegn ved patientsikkerheden. Som ung kvinde kan man altså ikke være så sikker på sit prøvesvar, siger universitetslektor Susanne Mariussen, der sammen med sin mand også har klaget til Ombudsmanden over en lang klagesags-behandlingstid på mere end fem år. Først for to måneder siden faldt afgørelsen i Tinas sag.
Smear-prøven foregår ved, at der - med en lille børste og en spatel - tages en celleprøve fra slimhinden i livmoderhalsen. Finder man mistænkelige celler, indkaldes kvinden til yderligere undersøgelser. Ved markante celleforandringer laves et keglesnit, der effektivt forebygger kræften.
I begge Tinas prøver kunne ses tydelige forstadier til kræft, og selv om bioanalytikerne klart havde tusch-markeret mistænkelige cellegrupper i begge prøver, undlod de - ifølge forældrene - at lade speciallæger vurdere prøverne, hvad der ellers er fast, intern instruks om i den slags tilfælde.
Den ene bioanalytiker har over for Patientombuddet indrømmet, at ’der var da også celler, som havde fanget min opmærksomhed’.
Simpelt indgreb
- En ret simpelt indgreb, det såkaldte keglesnit, ville sandsynligvis have reddet Tinas liv. Hvis ellers sygehuset havde handlet korrekt, siger Kjeld Mariussen.
Patientforsikringen valgte omkring døds-tidspunktet at give en rekord-erstatning på 4,1 mio. kr. til Tina Mariussen og de efterladte. Men Patientombuddet vurderede i sin afgørelse, at sygehuset ikke kunne drages til ansvar.
- Afgørelsen forekommer absurd. Den gik os imod på trods af, at en hel stribe af eksperter har peget på, at prøve-håndteringen burde være foregået på en anden måde, siger forældrene.
Kjeld Mariussen:
- Alle eksperter, som er blevet bedt om en vurdering i forbindelse med klage-sagen, er helt enige i, at prøverne af sygehusets bioanalytikere er ’besvaret under normen for almindelig faglig standard’.
Det mener også en af Nordens førende eksperter på området, en overlæge fra Karolinska Sygehus i Stockholm, som i sin vurdering tydeligt slår fast, at sygehusets bioanalytikere på det tidspunkt ikke var kompetente nok til at håndtere de væske-baserede celleprøver, og at der var noget galt med arbejdsgangen på sygehus-laboratoriet.
Test dig selv: Er du i risikozonen for at blive smittet med HPV?
Fejlfortolkning
Retslægerådet, der også er blevet spurgt i sagen, har erkendt, at der var tale om en fejlfortolkning af prøven, men konkluderer alligevel, at ’det ikke var under normen for faglig standard’.
For et par måneder siden fastslog Patientombuddet så i sin afgørelse, at der ikke er grund til at rejse kritik af bioanalytikernes arbejde, som ligger inden for almindelig anerkendt faglig standard.
- En afgørelse, som i den grad krænker vores retsbevidsthed, når en række eksperter har sagt det stik modsatte. Vores tiltro til systemet er ikke stor efter det her, siger politiassistent Kjeld Mariussen, der stadig har en voksen datter tilbage efter Tinas uventede kræftdød.
Fik 4,1 mio. i erstatning
Tina Mariussen og familien fik 4,1 mio. kr. i erstatning, efter at hun fik diagnosen uhelbredelig livmoderhalskræft - kræft, som med stor sandsynlighed kunne være taget i opløbet med et keglesnit. Hvis der fra sygehusets side i tide var blevet reageret på hele to smear-prøver, der viste tydelige forstadier til kræften.
- Tina døde kun en måned efter, hun fik den store erstatning. Hun nåede således ikke at få glæde af pengene på nogen måde. Som forældre ville vi 100 gange hellere have haft en levende datter end de mange erstatnings-penge. Så på den måde betyder penge ikke noget, siger de ulykkelige forældre.
Prøven er ikke helt sikker
- Smear-prøven er desværre ikke 100 pct. sikker. Mellem 5 og 20 pct. af kræfttilfældene finder vi desværre ikke, selv om vi har taget prøven. Det aktuelle døds-tilfælde er absolut meget ulykkeligt, siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.
- Der kan være forskellige grunde til, at det går skævt. F.eks. kan der være prøver, hvor man ikke får alle de relevante celler med ud. Ligesom der bagefter er en risiko for, at bioanalytikeren fejlfortolker prøven. Han kan overse celler eller tolke dem som ufarlige. Der er absolut en risiko for fejl-fortolkning. Ingen prøver i verden er 100 procent sikre.
Udvikler sig langsomt
Heldigvis er livmoderhalskræft en sygdom, der i de fleste tilfælde udvikler sig langsomt, så hvis kvinden ellers får taget prøven hvert tredje år, så kan man oftest nå at stoppe sygdommen med det såkaldte keglesnit. Men der er altså også nogle tilfælde, hvor sygdommen udvikler sig forbavsende hurtigt. Det kan være tilfældet her, siger overlægen, der dog hæfter sig ved det positive, at screeningerne hvert tredje år har mere end halveret antallet af livmoderhalskræft-tilfælde.
Fakta
Smear-prøven tages med en træspatel eller en lille blød børste. Undersøgelsen foregår hos den praktiserende læge eller hos en gynækolog. Derefter bliver prøven sendt til et hospital, hvor den bliver undersøgt med et mikroskop for at finde eventuelle unormale celler.
Formålet med smear-prøven, som den kaldes, er at finde og fjerne forstadier til livmoderhalskræft (celleforandringer), så der ikke dannes livmoderhalskræft.
Ifølge Netdoktor.dk kan man få disse svar på en celleprøve:
NORMAL: Cellerne ser normale ud og man kan fortsætte i det almindelige screeningsprogram
ATYPISKE CELLER: Cellerne ser ikke helt normale ud, men er heller ikke klart unormale
LETTERE, MODERATE ELLER SVÆRE CELLEFORANDRINGER: I disse tilfælde ser cellerne tiltagende unormale ud
Det er ifølge Netdoktor.dk vigtigt at vide, at celleforandringer i sig selv ikke er ensbetydende med at have livmoderhalskræft.
Størstedelen af kvinder med atypiske celler eller lettere celleforandringer i celleprøven har ikke brug for behandling, men skal undersøges nærmere med en ny gynækologisk undersøgelse, eventuelt med et kolposkop, som er en slags forstørrelsesglas, som giver lægen et bedre overblik over vævet i livmoderhalsen.
Hvis der påvises svære celleforandringer i vævsprøven (biopsien), vil der ofte blive lavet et keglesnit (en lille operation, hvorved celleforandringerne fjernes).
Mere end 5.000 danske kvinder bliver hvert år behandlet for svære celleforandringer på livmoderhalsen med keglesnit.
