Hjerte-kar-sygdom, nyreproblemer, amputerede fødder og svækket syn. Diabetes kan være ganske alvorligt, hvis ikke du i tide sætter ind og er opmærksom på, hvad du putter i munden. Det er nemlig kosten, der i høj grad bestemmer, hvorvidt du er i fare for at udvikle sygdommen - eller om den forværres. Det fastslår forfattere bag den ny bog »Diabeteskuren«, der udkommer d. 9 februar 2015.

»De fleste med nyopdaget diabetes ved slet ikke, hvad maden indeholder, og hvilke fødevarer der kan få blodsukkeret til at stige. Men det er vigtig viden. Har man først fået diabetes og har for højt blodsukker risikerer man at skade sine blodkar, så man derved har forøget risiko for at udvikle bl.a. hjerte- eller nyresygdom, siger en af forfatterne, klinisk diætist, Alice Apel Hartvig.

I klippet her kan du bl.a. se hendes medforfatter Majbritt Engell tilberede diabetesvenlig morgenmad - og få tre gode råd til, hvad kosten bør indeholde, hvis du vil undgå sygdommen.