Den 61-årige udenrigsminister er dermed en del af de kedelige statistik, der viser, at omkring 10.000 danskere hvert år bliver ramt af en blodprop i hjertet.
Hvis man har behov for en akut ballonudvidelse, som Villy Søvndal fik på Rigshospitalet, så er der tale om en stor blodprop i hjertet, som årligt rammer omkring 2.500.
En blodprop i hjertet er en af de hyppigste dødsårsager for både mænd og kvinder i Danmark, og en hurtig behandling er altafgørende, forklarer hjertelæge Jan Kyst Madsen, der er overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital.
- I det øjeblik man får blodproppen, så er det farlige især de første timer. Der er risikoen for at dø af blodproppen 10-15 pct., siger Jan Kyst Madsen til bt.dk.
Den hyppigste årsag til en blodprop i hjertet er åreforsnævring i kranspulsårerne, forklarer hjertelægen.
- Det, der hyppigst giver åreforsnævring, er stress, rygning, overvægt, for højt kolesterol og for højt blodtryk, siger Jan Kyst Madsen.
Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Hvis der opstår en blodprop i disse kranspulsårer, stoppes blodtilførslen til et område af hjertemusklen. Dette giver hyppigst kraftige brystsmerter bag brystbenet ofte med udstråling til venstre arm. Ifølge udenrigsministeriet havde Villy Søvndal tidligere på morgenen klaget over smerter i brystet. Det område, der ikke får blod tilført, går til grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen.
Alle, der i dag får en akut opstået blodprop, behandles med en ballonudvidelse.
En ballonudvidelse fjerner en forsnævring eller en blodprop i kranspulsåren, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.
Ved en ballonudvidelse bruger lægen en 2-3 mm ballon monteret på et plastikrør, som føres fra lysken op til hjertets kranspulsårer. Lægen kan på denne måde ophæve en forsnævring eller aflukning ved at udvide ballonen (heraf navnet ballonudvidelse). Ofte placeres samtidig et rørformet metalgitter for at forhindre en ny forsnævring i at opstå.
Ifølge Jan Kyst Madsen er Danmark gode til ballonudvidelser og på Rigshospitalet, hvor Villy Søvndal er blevet opereret, er deres resultater fremragende.
Jan Kyst Madsen fortæller, at selv om man har fået behandling på hospitalet, har man stadig en øget risiko for at dø efter en blodprop i hjertet.
- En person, der har haft en blodprop i hjertet, kan have en risiko for at dø af en fornyet blodprop eller hjertesygdom på ca. 5 pct. det næste år, fortæller hjertelægen.
Han understeger dog, at langt de fleste - 19 ud af 20 - efterfølgende kan leve et normalt liv igen.
- Man kan sagtens leve et fuldstændigt normalt liv igen efter at have haft en blodprop i hjertet, men det kan også ramme én på sjælen at være alvorlig syg, siger Jan Kyst Madsen.
Han forklarer, at for de fleste giver det anledning til at nytænke og se fremad.
- Hvis man har haft en blodprop i hjertet, så er det meget vigtigt, at man gør alt for at fjerne de faktorer, der kan øge risikoen for nye blodpropper. Det kan f.eks. være at stoppe med at ryge, leve et mindre stresset liv, tabe sig og sørge for at sænke sit kolesteroltal og blodtryk, hvis det er for højt.
