Askebægeret er smidt ud, og den sidste cigaret blev skoddet for flere måneder siden, men alligevel er hosten værre end nogensinde. Lungerne kæmper en hård kamp, når cigaretterne bliver lagt på hylden.

Mangt en eks-ryger har sikkert undret sig over, hvorfor man hoster mere i den første tid, efter tobakken er droppet? Det er umiddelbart ulogisk, men faktisk er det helt almindeligt.

Der er nemlig en god og naturlig forklaring på, hvorfor en eksryger hoster mere i den første tid efter et rygestop. Det fortæller overlæge på Frederikssund Hospital, Martin Døssing, der er specialist i lungesygdomme, til Videnskab.dk.

Som ryger lærer man at undertrykke den naturlige hosterefleks - ellers ville man hoste hver eneste gang, røgen passerede fimrehårene på vej ned til lungerne.

Når man holder op med at ryge, kæmper de fine fimrehår i luftrør, bronkier og lunger for at rense sig og rejse sig op igen for at kunne vende tilbage til deres normale funktion, nemlig at bremse røg og partikler i at nå ned gennem bronkierne og videre til lungerne. I den proces føler de fleste behov for at hoste. Det skriver Videnskab.dk

Der går normalt kun få dage, efter at man er holdt op med at ryge, før den gamle, sunde hosterefleks gradvist arbejder på at kunne fungere igen. Hvor lang tid der går med det, og hvor slem hosten er, er dog individuelt.

Men hoster man stadig flere måneder efter, skal man søge læge, anbefaler Martin Døssing.

- Gå til lægen og få målt lungefunktion og få taget et røntgenbillede af lungerne for at se, om der er mørke pletter, siger han.

Læs også på Videnskab.dk: Passiv rygning gør børn afhængige af nikotin

Lægen forklarer, at der kan være tale om en maskeret astma, der ofte viser sig tydeligere efter et rygestop. Men den barske melding er, at der også kan være tale om begyndende lungekræft.
Bliver personen også nemt bliver forpustet, kan der i stedet for være tale om ’rygerlunger’ - sygdommen KOL, som rammer mellem 15 og 35 procent af alle rygere.

KOL skyldes, at røgen giver en betændelsestilstand i luftvejene. Fimrehårene, som skulle bringe slimen væk fra lungerne, bliver nedbrudt og erstattet af flere celler, der producerer slim. Derfor døjer KOL-patienter med hoste og slim.

Læs også på Videnskab.dk: Nye billeder: Ukendt objekt i Østersøen er ren X-files

Desuden hæver de irriterede slimhinder op og gør det sværere at trække vejret. Også de små lungesække længst ude i lungerne har taget skade af røgen.

Hvis man tager lungesækkene fra en normal lunge og breder dem ud, så fylder de en tennisbane. Hos KOL-lunger kan være de være på et bordtennisbord. Man kan med andre ord sige, at KOL æder lungerne op indefra.

Læs også på Videnskab.dk: Sex-fikserede fugle ældes hurtigst

Kun et rygestop kan bremse det øgede tab af lungefunktionen, og lidt af det tabte kan genvindes. Fremover falder lungefunktionen kun i samme takt som hos ikke-rygere.

- Men holder man først inde med rygningen, når en stor del af lungefunktionen er væk, bliver den ikke meget bedre selv efter et rygestop, siger Martin Døssing.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Flagermus dyrker oralsex under parring

Hjerneskanninger afslører din sex-fantasi

Sex-billeder: Mænd kigger på kroppen og kvinder på ansigtet