Risikoen for at blive ramt af en blodprop er seksdoblet umiddelbart efter en omgang influenza, viser nyt studie. Især hjertepatienter og ældre er udsatte.
Influenza sender ikke bare folk hjem under dynen. Også på landets hjerteafdelinger er der ekstra travlt, når sygdommen raser. Det fortæller flere hjertelæger.
»I perioder med flere infektioner, får vi også flere patienter ind på hjerteafdelingerne,« siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.
Samme tendens oplever overlæge Peter Riis Hansen, Herlev og Gentofte Hospital:
»Vi har i mange år vidst, at der i influenzasæsonen er flere blodpropper i hjertet,« siger han.
Nu kan canadiske forskere mere præcist sætte tal på, hvor meget en influenzasygdom øger risikoen for at blive ramt af en blodprop i hjertet. I ugen efter sygdommen er risikoen seksdoblet, viser studiet, som netop er publiceret i The New England Journal of Medicine.
Hovedforfatteren til studiet Dr. Jeffrey Kwong var selv overrasket over den stærke sammenhæng mellem influenza og blodprop i hjertet:
»Det er ikke hver dag, man ser en seksdoblet risiko,« siger han til Reuters og pointerer, at det understreger vigtigheden af influenzavaccinen og andre forebyggende tiltag som f.eks. hyppig håndvask.
Forskerne har taget udgangspunkt i dem, som ved laboratorietest har fået konstateret sygdommen, forklarer Peter Riis Hansen. Og det er en styrke, der gør studiet meget præcist i forhold til tidligere studier.
»Vi kan jo f.eks. se, at risikoen heldigvis faldt hurtigt igen, så efter de syv dage var risikoen på et normalt niveau,« siger han.
De seneste uger har stadig flere danskere lagt sig under dynen med influenza. Ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Tyra Grove Krause ligger vi nogenlunde på niveau med tidligere år, men antallet kommer formentlig til at stige lidt endnu de kommende uger. Det er især Influenza B, som er i omløb – en type, der ifølge overlægen ikke plejer at gå så hårdt ud over ældre som f.eks. Influenza A (H3N2), der er forbundet med en større overdødelighed.
I det canadiske studie var det dog især influenza B, som øgede risikoen mest. Derudover var det især ældre, som havde en øget risiko. Derfor er det heller ikke alle, som er ramt af influenza, der skal frygte en blodpop, understreger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.
»Det er folk, der i forvejen er i risiko for en blodprop, f.eks. fordi de er ældre eller har en grad af åreforkalkning,« siger han.
Under en infektion igangsættes en række mekanismer i kroppen, som kan forværre en evt. åreforkalkning.
»Pulsen og blodtrykket stiger, og der sendes flere stresshormoner rundt i kroppen. Hvis du i forvejen har en grad af åreforkalkning i karvæggen, vil den forværres, og det kan trigge en blodprop i hjertet,« siger Gunnar Gislason.
Af samme grund anbefaler Sundhedsstyrelsen ældre over 65 år samt hjertepatienter og andre kronisk syge at blive vaccineret mod influenza. Et tilbud som knap halvdelen siger ja til.
Begge hjertelæger er enige i, at det nye studie underbygger, at en vaccine er en god idé for ældre og hjertepatienter. Måske kan vaccinen ligefrem forebygge blodpropper.
»Meget tyder på det, men vi kan endnu ikke konkludere, at influenzavaccinen beskytter mod blodpropper,« siger Peter Riis Hansen.
Der kører lige nu nogle lodtrækningsforsøg med personer i bl.a. Norden, som skal give svar på det.
Selv om man er vaccineret, kan man dog godt blive ramt. Og er man i risikogruppen for blodpropper og ligger med influenza – vaccine eller ej – skal man være opmærksom på symptomer relateret til hjertet.
»Når man har influenza, er man jo i forvejen meget syg, men oplever man en pludselig forværring eller tegn på en blodprop i hjertet f.eks. åndenød eller smerter i brystet, der stråler op i halsen eller ud i armen, skal man kontakte sin læge,« siger Gunnar Gislason.
For personer, der er indlagt med influenza, er det muligt at blive behandlet med antiviral medicin.
»Det kan gøre, at man får et mildere forløb af sygdommen. Men det er normalt ikke noget, man får hos den praktiserende læge,« siger Tyra Grove Krause.
6 gode råd: Undgå at blive smittet med influenza
Sundhedsstyrelsen anbefaler alle over 65 år samt særlige risikogrupper (hjertepatienter, lungepatienter, diabetespatienter m.fl.) at blive vaccineret og tilbyder derfor hvert efterår en gratis vaccine til de pågældende grupper. Uanset om du er vaccineret eller ej, er der en risiko for at blive ramt, når sygdommen raser. Hvis du er ældre eller i særlig risiko for at få blodpropper, er der derfor ekstra god grund til så vidt muligt at undgå smitte.
Vask jævnligt dine hænder med vand og sæbe - især efter at du har hostet, nyst eller pudset næse, så du undgår at sprede virus. Vær også opmærksom på at vaske hænder efter berøring med penge eller dørhåndtag, som andre har rørt ved.
Drop rygning. Det svækker immunforsvaret og gør slimhinderne mere sårbare og modtagelige over for virus.
Dyrk motion. Det giver et bedre blodomløb, som bidrager til bekæmpelse af infektioner og styrker immunforsvaret. Husk dog at give kroppen ro, så den kan genopbygge sig selv efter hård træning, da dit immunforsvar er svækket et halvt til et helt døgn efter.
Få nok søvn. Søvn er vigtigt for immunforsvaret. Får du under syv timers søvn, har du langt større risiko for at blive smittet. Søvn er også med til at hjælpe dig hurtigere over influenzasmitten, hvis du først er ramt.
Undgå at røre dine øjne, næse eller mund. Det nedsætter risikoen for at blive smittet i tilfælde af, at du bærer smitten.
Er du ramt, så bliv hjemme, så du undgår at smitte andre. Der kan gå helt op til en uge fra, at du er blevet smittet, til du mærker symptomer. De fleste vil dog mærke sygdommen efter et par dage.
