En af de mest frygtede uhelbredelige sygdomme, Multiple Sclerose, står måske over for sine sidste krampetrækninger.

En italiensk læge har fundet en teknik, der ser ud til at kunne stoppe sygdommen. I denne uge præsenterer amerikanske forskere fra Buffalo University resultatet af deres undersøgelse, der angiveligt afslører, hvordan sclerose opstår.

Opdagelsen er intet mindre end en revolution i bekæmpelse af sclerose, der indtil nu hverken har kunnet bremses eller behandles.

- Jeg skal til Toronto, hvor resultaterne bliver fremlagt, og jeg er meget spændt, siger overlæge Morten Blinkenberg fra Rigshospitalet.

- Teorien er udviklet af en italiensk læge og går ud på, at blodet drænes, og står og trykker i hjernens vener. Det virker som en slags gift på mange af hjernens funktioner, og kan starte en sclerose-sygdom, siger Blinkenberg til B.T.

85 procent kan hjælpes
Studier viser, at helt op til 85 procent af sclerose-patienterne, vil kunne hjælpes af den teknik (CCSVI), som den italienske læge har udviklet.

- Ideen er, at blodkarrene kan holdes åbne, og er en by-pass i venerne, siger Morten Blinkenberg.