Flere kvinder kan muligvis blive gravide, hvis de bliver undersøgt og behandlet for ubalancer i skedens bakteriemiljø
Tarmbakterier og deres sammensætning har i de senere år vist sig at have stor indflydelse på vores helbred ved muligvis at kunne øge eller sænke risikoen for at udvikle alt fra fedme og diabetes til autisme og skizofreni. Nu vil forskere også undersøge bakterierne i kvinders underliv, fordi de muligvis har indflydelse på vores evne til at få børn
Det er ph.d. studerende ved Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive, Thor Haahr, der står i spidsen for det nye forskningsprojekt, hvor man over de næste tre år skal screene 1.850 kvinder for en ubalance i skedens bakteriemiljø i samarbejde med Statens Serum Institut og fire andre fertilitetsklinikker.
De vil undersøge, om man ved at ændre bakteriesammensætningen i kvindens underliv kan forbedre hendes graviditetschancer.
»Vi håber på, at vores behandling fører til flere graviditeter, og at vi især kan hjælpe de par, hvor ellers gode æg har svært ved at sætte sig fast og blive til en levedygtig graviditet. Kan vi øge succesraten for kvinder med en ubalance i underlivets bakteriemiljø, vil det have store perspektiver for fertilitetsbehandlingen. Måske kan det endda medvirke til, at færre kvinder behøver at komme i behandling,« siger Thor Haahr.
Det er særligt høje koncentrationer af to bestemte typer bakterier i skeden hos kvinder, der ser ud til at have betydning for chancen for graviditet. Ca. hver femte kvinde i fertilitetsbehandling bærer de to bakterier (Atopobium vaginae og Gardnerella vaginalis) i høj koncentration og har dermed sværere ved at blive gravid. Kun 9 pct. af kvinder med bakterierne har chance for graviditet mod 44 pct. af kvinder med normalt bakteriemiljø, viser forskning fra 2016.
Meningen med projektet er derfor at behandle ubalancen af bakterierne, inden kvinderne går i gang med fertilitetsbehandling, nærmere bestemt reagensglasbehandling.
»Før i tiden troede vi, at livmoderen var steril. Imidlertid kan vi nu også her finde et bakteriemiljø, der i høj grad påvirkes af de bakterier, der er i skeden. Bakterierne fra skeden 'kravler' op og etablerer sig i livmoderslimhinden. For nogle vil det være helt normalt, mens det for andre vil betyde, at ægget ikke kan sætte sig fast. Infertiliteten kan altså skyldes de 'abnorme' bakterier fra skedens bakteriemiljø,« siger Thor Haahr.
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor nogle kvinder er bærere af de ’abnorme’ bakterietyper, men der er formentlig nogle faktorer, der kan have betydning. F.eks. hvis kvinden ryger, intimbarberer sig, har skiftende partnere eller hvis kvinder benytter sig af såkaldt vaginal douche, som dog er mest udbredt i USA. Mandlig omskæring har modsat vist sig at være en beskyttende faktor.
For at ændre bakteriemiljøet i underlivet vil lægerne først bruge et antibiotikum og derefter et lægemiddel med den bakterieart, som alle undersøgelser tyder på er den sundeste mælkesyrebakterie, Lactobacillus crispatus. Lægemidlet, der skal bruges lokalt i skeden, er særligt godkendt til brug ved forsøget.
»Vi tror, at vi først skal slå de abnorme bakterier ned med antibiotika, og at vi så derefter kan hjælpe kvinden med at opbygge en sund bakterieflora i skeden ved lokalbehandling med denne særlige mælkesyrebakterie,« siger Thor Haahr.
Ph.d. projektet er ikke det eneste af sin slags. På Rigshospitalet i København foretager man lignende forskning, der skal undersøge kvinders bakterieflora - ikke kun i skeden, men også i tarmen for bl.a. at finde ud af, hvorfor nogle mister sunde og raske fostre, og hvorfor nogle ikke kan blive gravide efter flere år i fertilitetsbehandling. Det fortæller overlæge i gynækologi, Henriette Svarre Nielsen ved Rigshospitalets fertilitetsklinik.
»Vi går rundt med 1,5 kilo bakterier i vores tarm, men vi ved endnu ikke, hvordan de påvirker os. Hvis vi på sigt kan forstå, hvad der foregår i tarmen, så kan det være, at vi kan undgå de skadelige processer, der finder sted, hvis man ikke kan blive gravid,« siger hun.
Nyere forskning har f.eks. vist, at bakteriesammensætningen i tarmen muligvis kan påvirke vores immunforsvar, der bl.a. har indvirkning på, om kroppen afstøder et foster.
»Hvis vi gennem vores livsstil kan påvirke de bakterier, vi bærer rundt på, så begynder det at blive interessant,« siger hun.
Ca. en tredjedel, der afslutter fertilitetsbehandling, ender med ikke at få et barn. Det er ikke godt nok, mener Henriette Svarre Nielsen.
»Vi kæmper for at forbedre succesraten,« siger hun.
Forskningsprojektet i Skive går skridtet videre og undersøger også, om de skadelige bakterier kan findes hos manden, selvom der endnu ikke er videnskabeligt bevis for, at han vil have gavn af behandling.
Professor Ole Borbye Pedersen, der forsker i tarmbakterier, ser også store perspektiver i forskningen:
»Den nye og avancerede forskning, hvad enten det er tarmen, mundhulen, huden eller kvinders underliv, betyder, at der åbnes mange indtil nu ukendte døre til forebyggelse og behandling af sygdom,« siger professoren, der er tilknyttet Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.
