Ny kræftmedicin mod modermærkekræft, som koster 800.000 kr. og som i snit giver tre mdr. ekstra levetid, er blandt de midler, som nu presser sygehusene økonomisk. Eksperter kræver handling nu
Få forlænget livet med tre måneder: Pris 800.000 kr.
Sådan lyder regningen til dig og mig - til alle Danmarks skatteydere - for et nyt kræftmiddel, som nu tages i brug på sygehusenes kræftafdelinger.
Yervoy/ipilimumab hedder det helt nye middel mod fremskreden modermærkekræft, som ifølge kontrollerede forsøg kan forlænge livet med i gennemsnit 3,5 måneder. Medicinen gives over fem gange med tre ugers mellemrum og styrker immunsystemets evne til at angribe kræftceller.
Men prisen for den nye kræftmedicin, som kun giver en kortvarig livsforlængelse, kan få det til at svimle for de fleste. Blot en enkelt dosis af medicinen løber - ifølge apotekets prisliste - op i hele 159.879 kr.
LÆS OGSÅ: 
Grønt lys til ny dyr medicin mod modermærke-kræft
Det er en pebret pris, men der er virkeligt meget at vinde for nogle af patienterne. Problemet er selvfølgelig, at vi ikke kan definere på forhånd, hvem der vil få gavn af medicinen. Men det er virkelig et banebrydende stof indenfor et område, hvor der ikke tidligere har været ret meget, som kunne hjælpe patienterne. Derfor har vi også anbefalet det til national ibrugtagning,« lyder forsvaret fra Lisa Sengeløv, der er næstformand i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.
dyre behandlinger
Yervoy er det seneste i en lang række af nye typer kræftmedicin, som nu presser økonomien voldsomt på de danske sygehuse. Udgifterne til at behandle Danmarks mange kræftsyge vokser nu mere end dobbelt så hurtigt som udgifterne til andre sygdomme, viser en opgørelse.
Især de mange nye typer kræftmedicin, som kun giver måneders ekstra overlevelse, kan ende som noget, der ligner en bombe under sygehusenes økonomi.
Det er en udvikling, som bekymrer bl.a. Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital, stærkt:
- Vi nærmer os den sitiuation, hvor samfundet ikke længere har råd til det. Vi har simpelthen ikke penge nok i kassen til at have behandlinger, som måske forlænger levetiden med en måned eller to, og som meget vel kan koste en halv million for en enkelt behandling, siger han.
- Når der kommer ny meget dyr behandling til især de store grupper af kræftpatienter, f.eks. tarm- og prostatakræft, skal vi efter min mening være helt sikre på, at resultaterne står mål med omkostningerne. Udfordringen for os - hvis vi overhovedet skal anvende så dyr medicin med så lille effekt - er at finde frem til de undergrupper af patienter, der kan have glæde af behandlingen - dvs. få en rimelig livsforlængelse. Måske kan genetiske metoder hjælpe til at indkredse de særlige patienter. Men at behandle alle kræftpatienter med en meget dyr behandling, som måske ikke virkelig hjælper mere end en eller to ud af 100, tror jeg simpelthen ikke på, vi kan få råd til i fremtiden.
Om berettigelsen af det nye dyre kræftmiddel siger overlæge Lars Bastholt, onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital, der er formand for onkologigruppen:
- Det er fantastisk, at vi får lov til at bruge en ny type stof, så vi kan angribe kræften på en helt ny måde. Fagligt er det et stort fremskridt, og hvis vi redder 6-7 patienter ekstra årligt, så er det en fin rate, fordi vi indtil nu ikke har kunnet redde nogen.
Om prioritering siger han: - Det er helt i orden, at politikerne prioriterer og vurderer, om patienterne skal tilbydes ny medicin. Men patientgruppen er veldefineret, og vi er fagligt ikke i tvivl om, hvem der ville kunne få gavn af den behandling. Desuden mener jeg ikke, at jeg skal forholde mig til prisen, når jeg står overfor patienterne – det er en politisk vurdering,« siger Lars Bastholt.
HVAD MENER DU? HVOR LANGT SKAL SAMFUNDET STRÆKKE SIG ØKONOMISK FOR AT REDDE ELLER FORLÆNGE LIV? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR
