En ny test for prostatakræft skal efter opsigtsvækkende resultater i Sverige nu afprøves i Danmark

Det skal være slut med at tage unødige biopsier, når lægerne mistænker, at danske mænd er ved at udvikle prostatakræft. Med en ny test, der er udviklet i Sverige, vil det med større præcision være muligt med høj præcision at opspore de aggressive tilfælde.

3000 mænd i Region Midtjylland vil som de første i Danmark få tilbudt at deltage i et forsøg, der skal afprøve testen, sthlm3 (forkortelse for Stokholm 3) hos deres praktiserende læge. Er testen positiv, vil patienterne efterfølgende blive tilbudt en MR-scanning af prostata.

»Vi håber på at kunne vise, at den nye test er mere effektiv end PSA-testen, vi bruger i dag, så vi bliver bedre til at sortere, hvem vi skal sende videre til MR scanning og evt. behandling,« siger Bodil Ginnerup Pedersen, forskningsoverlæge ved Røntgen og Scanning på Aarhus Universitetshospital, der sammen med professor Karina Dalsgaard Sørensen, har taget initiativ til studiet.

Det kan få afgørende betydning for fremtidig behandling af prostatakræft, siger professor med speciale i prostatakræft, Michael Borre, Aarhus Universitetshospital.

»Lige nu overbehandler vi for at undgå at underbehandle. Men fremover vil vi formentlig kunne udvælge patienterne meget bedre og give den rigtige behandling til de rigtige patienter,« siger Michael Borre.

Cirka hver anden mand over 50 år har kræft i prostata, men i langt de fleste tilfælde er der tale om en fredelig udgave, som ikke kræver behandling. Hos nogle er der dog tale om en aggressiv form, som, når den først har spredt sig uden for prostata, ikke kan helbredes. Derfor er lægerne meget optaget af at finde den aggressive form, inden den har spredt sig, så den enten ved hjælp af stråler eller operation kan fjernes. Indtil nu har det bedste redskab været en såkaldt PSA-test, men den er ret upræcis. Konsekvensen er, at nogle aggressive tilfælde ikke bliver opdaget i tide, og samtidig får mange mænd med den fredelige form foretaget gentagne biopsier og evt. behandling med efterfølgende gener som inkontinens og rejsningsproblemer.

I den svenske sthlm3-test bliver en blodprøve analyseret for seks proteinmarkører og over 100 genetiske markører, som alle er forbundet med prostatakræft. Resultaterne bliver kombineret med data om eksempelvis mandens alder, om der er andre i hans familie, der har haft prostatakræft samt prostatas størrelse. Testen kan derfor mere præcist udpege de mænd, der har øget risiko for, at sygdommen er aggressiv.

I et stort svensk studie fra 2015 blev 150.000 mænd testet med med sthlm3-testen, og her lykkedes det forskerne at mindske antallet af biopsier, at opdage omkring 20 pct. flere tilfælde af højrisiko prostatakræft og samtidig mindske påvisning af den fredelig form for prostatakræft. Nu skal studiet så efterprøves i Danmark.

Det danske studie adskiller sig dog på to punkter. I det danske studie tilbydes deltagelse i forskningsprojektet kun til mænd, der hos egen læge undersøges for prostatakræft med måling af PSA. I Sverige blev testen undersøgt i et screenings-studie for mænd fra et specifikt geografisk område og i en specifik aldersgruppe. Derudover vil de danske mænd, der har en positiv test, blive henvist direkte til MR-scanning frem for til biopsi, som det var tilfældet i Sverige.

“MR-scanning er en mere skånsom og samtidig mere præcis end biopsi, hvor man typisk stikker 10-12 gange i prostata på en standardiseret -, men i realiteten tilfældig måde,” siger Bodil Ginnerup Pedersen.

Derfor er håbet også, at de danske forskere kan levere endnu bedre resultater end deres svenske kolleger og muligvis udvikle en biomarkørtest, som er endnu mere præcis.

Hos Kræftens Bekæmpelse glæder man sig over, at pilotprojektet nu skydes i gang i Danmark.

»Prostatakræft er et kæmpe problem og en belastning for amnge mange pga. af fejldiagnoser og overbehandlinger. Hvis man kan komme tættere på en præcis diagnose, vil det være et kæmpe, kæmpe skridt for patienterne og vores sundhedsvæsen,« Per Guldberg, der er gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Det gælder ikke mindst i en fremtid, hvor antallet af prostatapatienter vil stige med 40 pct. i løbet af de næste 20 år på grund af en aldrende befolkning. Projektet forventes afsluttet om to-tre år.

»Jeg er stadig meget utæt«

Ole Rasmussen har siden sin operation for prostatakræft kæmpet med bl.a. inkontinens, rejsningsproblemer og depression. En ny test for sygdommen kan medføre, at færre bliver ramt af de invaliderende senfølger.

Lænestolen midt i stuen er efter en operation for prostatakræft blevet 75-årige Ole Rasmussen ‘lille kurv’. Operationen i oktober 2015 har nemlig betydet, at han ikke længere kan holde på vandet, har svært ved at få rejsning og holde humøret oppe.

For et år siden fortalte han til BT, hvordan alene en gåtur i centeret er nok til, at bukserne blev drivvåde.

»Jeg er ramt på min mandighed. For mig resulterede det i, at jeg røg helt ned med flaget,« sagde han dengang.

Siden har han fået to såkaldte ballon-operationer, som skal hjælpe ham med at holde på vandet, og mellem jul og nytår skal han have sat den tredje ballon op.

»Jeg er stadig meget utæt og skifter hele tiden bleer. Men det er ikke nær så voldsomt mere,« siger han til BT i dag.

Alligevel er kærligheden til lænestolen kun vokset for den mand, der ellers tidligere har elsket fest og ballade ude i byen.

Humøret har nemlig også været hårdt ramt efter operationen. Derfor tager han i dag en pille hver dag for komme igennem dagen. Det virker, men pillerne betyder også, at han har svært ved at blive rigtig glad eller rigtig ked af det.

Inkontinens, rejsningsproblemer og depression er ikke ukendte senfølger i forbindelse med prostatakræft. Derfor har forskningen også stor interesse i, hvordan man kan undgå, at folk bliver invalideret på den måde efter en kræftsygdom. F.eks. går 36 mio. kroner fra Knæk Cancer indsamlingen i år til at bekæmpe senfølger hos kræftpatienter. Lige nu afprøves også en ny test for prostatakræft, som er mere præcis, så man bl.a. undgår, at mænd bliver opereret unødvendigt og efterfølgende må leve med senfølger.

Ole Rasmussen har efterhånden accepteret sin nye situation. Sammen med to andre mænd står han nu i spidsen for en mandegruppe for prostatapatienter i Hillerød, hvor de mødes den første torsdag i hver måned.

»Der kan man tale mand til mand, og det er dejligt. Selv dem med ægtefæller fortæller, hvor svært det kan være at tale med deres koner om de problemer, der kan opstå i forbindelse med kræften,« siger han.