Forebyggelse skal i højere grad rettes mod den mentale sundhed, lyder reaktionen på en ny rapport om risikofaktorer for hjertesygdomme. 

Kvit smøgerne, smid bildækket, snør løbeskoen og spis seks om dagen. De fleste ved godt, hvordan man passer godt på sit hjerte. Men en ny rapport, som i dag præsenteres på Christiansborg, afslører, at forebyggelse af hjertesygdomme i højere grad også skal rettes mod mental sundhed.

Forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed har på baggrund af eksisterende forskning, og udbredelsen af risikofaktorerne i den danske befolkning, udregnet, hvor meget f.eks. rygning og overvægt bidrager til, når danskerne får hjertesygdomme.

»Så hvis man fjerner en risikofaktor helt, f.eks. at alle stoppede med at ryge, hvor mange sygdomstilfælde kan vi så undgå,« forklarer en af forfatterne til rapporten Anne Illemann Christensen, seniorrådgiver på Statens Institut for Folkesundhed.

Rygning topper ikke overraskende listen med flest hjertesygdomme på samvittigheden. Men nye spillere som udbrændthed, søvnmangel, ensomhed og stress kravler også op på listen.

»Det er et område, som vi ikke tidligere har beskæftiget os særlig meget med. Men fokus i forebyggelsen rettes mere og mere mod mental sundhed, fordi vi kan se, at det er et stigende problem i befolkningen,« siger Anne Illemann Christensen.

Ud fra den eksisterende forskning, som Anne Illemann Christensen og hendes kolleger har været igennem, er hendes bedste bud, at en dårlig mental sundhed både direkte og indirekte kan resultere i en hjertesygdom.

»Indirekte på den måde, at vi ved, at folk, der er ensomme og bor alene, også har en mere usund livsstil. De ryger i højere grad og spiser mere usundt,« siger hun.

Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen indrømmer, at mental sundhed er et indsatsområde, som nemt kan drukne, når vi taler sund adfærd.

»Men mental sundhed, kan vi jo se, spiller en væsentlig rolle. Ja, faktisk en dobbeltrolle,« siger han.

For selv om vi siden 90erne er blevet bedre til at behandle og forebygge, så langt færre danskere dør af hjertesygdomme, er det stadig hjertesygdomme, næstefter kræft, som flest danskere dør af. Det betyder, at stadig flere - op imod en halv million danskere - i dag lever med en hjertesygdom.

»Vi kan se, at hjertepatienter oftere har angst og depression. Mange er simpelthen bange for at blive ramt igen og frygter, hvad deres nye liv kan tilbyde,« siger han og slår fast, at mental sundhed og hjertesygdom hænger uløseligt sammen.

Morten Ørsted-Rasmussen understreger, at rapporten ikke skal bruges til at slå folk i hovedet og sige, at de selv er skyld i deres sygdom. Den skal ses som et opråb til politikerne, der er med til at sætte rammerne for, hvordan vi vælger at leve.

»Så det bliver lettere, mere sikkert, billigere mv. at tage de sunde valg. Det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag,« siger han.

I forhold til den mentale sundhed kræver det i første omgang et bedre kendskab til omfanget af problemet.

»Det er noget, vi har større fokus på fremover. Vi arbejder bl.a. sammen med Sundhedsstyrelsen om at lave nogle bedre metoder til at måle den mentale sundhed, når vi f.eks. laver befolkningsundersøgelsen ’Den nationale sundhedsprofil’,« siger Anne Illemann Christensen.

Dan Foldager blev sendt hjem efter hjertestop: »Dér væltede hele min verden«

»Ens liv bliver vendt op og ned, fra den ene dag til den anden, når man bliver ramt af en hjertesygdom,« fortæller Dan Foldager, som i 2000 fik hjertestop og nu er patientstøtte på hjerteafdelingen i Herlev. Vis mere

Stress, angst og udbrændthed øger risikoen for hjertesygdom, men indhenter også mange hjertepatienter efter behandlingen. Det oplevede Dan Foldager, efter han faldt om med hjertestop.

68-årige Dan Foldager er en heldig mand. Det var i hvert fald det, sygeplejersken fortalte ham, da han vågnede op på sygehuset i Odense en morgen for 18 år siden - dagen efter en stor fødselsdag med 46 festklædte gæster.

En af gæsterne var nemlig hjertelæge. Og det var netop den mand, han stødte ind i, da han efter middag og dertilhørende skål var på vej mod toilettet. Er det ikke dig, der arbejder med edb, hørte Dan Foldager ham spørge.

»Så stoppede mit hjerte. Jeg stod op, og så faldt jeg bare pludselig sammen,« siger Dan Foldager, der kalder det sit store svineheld, at manden foran ham bedre end de fleste vidste, hvordan han skulle redde hans liv.

Dan Foldager blev indlagt og fik efter undersøgelser samme aften at vide, at den slags sker engang imellem. Det kunne ikke forklares. Så han kunne faktisk godt tage hjem igen.

»Der væltede hele min verden. Jeg synes måske nok, at det var rimeligt, at jeg fik en seng at sove i, før jeg kørte hjem til Værløse,« siger han.

Han fik en seng og blev udstyret med en masse ledninger, når han nu alligevel var der. Og det var netop i hospitalssengen, at heldet tilsmilede ham igen, som sygeplejersken morgenen efter gjorde ham opmærksom på. I løbet af natten havde han nemlig fået endnu et hjertestop, og nu vidste de derfor, at hans sinusknude var syg, og at en pacemaker kunne redde ham. Han fik en henvisning til hospitalet Gentofte, hvor han hørte til. Men der kunne godt gå fire-seks uger, før han blev indkaldt.

»Hvor mange gange kan jeg nå at dø på seks uger,« var det eneste, Dan Foldager tænkte, og han fik forhandlet sig til en operation i Odense to dage efter.

Det er efterhånden mange år siden, og meget har ændret sig siden. Men frygten og angsten, der følger efter en hjertetilfælde, ser han stadig, når han besøger hjerteafdelingen på Herlev Hospital, som en del af hjerteforeningens patientstøtteteam.

’Nettomanden’, som efter et hjertestop og tre ugers behandling på Herlev var på vej alene hjem – uden nogen tog imod ham i lejligheden over Netto. Eller 'Salgsdirektøren' – en to meter og 100 kilos stor mand - der efter beskeden om, at han skulle have en pacemaker, sad og rystede i venteværelset.

Dan Foldager håber og arbejder derfor for, at sundhedsvæsenet får et større fokus på den mentale sundhed, der hos mange hjertepatienter er presset efter den akutte behandling.

»Når lægerne opererer, piller de følelserne ud af kroppen som det første, og lægger dem på bordet. Når de så er færdige og har lukket såret, ligger de der stadig. Hvad fanden gør vi så lige med dem? Vi sætter dem udenpå, og så sidder følelserne der – udenpå kroppen – resten af livet,« siger han med et smil.

Dan har derfor også et råd til de patienter, han møder.

»Spyt ud, og vær åben om dine oplevelser og din frygt, f.eks. når du kommer tilbage på arbejdspladsen,« siger den heldige mand, der med sin pacemaker og senere en ny hjerteklap i dag lever et aktivt liv som hjertepatient:

»Folk tør ikke at spørge.«

13 risikofaktorer: Her skal du sætte ind

18.563 danskere blev i 2015 ramt af iskæmisk hjertesygdom - altså sygdomme i hjertet, som skyldes, at hjertemusklen ikke har fået nok blod og ilt f.eks. pga. åreforkalkning.

4.195 tilfælde kunne undgås, hvis ingen danskere ryger

Vis mere

  • Knap 24 pct. af danske mænd ryger
  • Knap 20 pct. af danske kvinder ryger
  • 22 pct. af dem, der ikke ryger, bliver dagligt udsat for passiv rygning.

Alle kommuner tilbyder i dag gratis rygestoprådgivning. Erfaringer viser, at den bedste vej til rygestop er en kombination af rådgivning og medicin (nikotinplaster, tyggegumme mv.)

3.583 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere er overvægtige

Vis mere

  • 40 pct. af danske mænd er overvægtige, mens 14 pct. er svært overvægtige.
  • 27 pct. af kvinder er overvægtige, mens 14 pct. er svært overvægtige.

Mindre og sundere mad samt mere motion kan give et energiunderskud, der fører til vægttab. Men ofte kræver varigt vægttab også et kig på de bagvedliggende grunde til de usunde vaner. En fedmeoperation kan i nogle tilfælde være en del af løsningen.

910 tilfælde kan undgås, hvis alle danskerne spiser mere end 100 g frugt hver dag

Vis mere

  • 32 pct. af danskerne spiser mindre end 100 g frugt om dagen

Spis 600 g grønsager og frugt om dagen. Mindst halvdelen skal være grønsager.

743 tilfælde kan undgås, hvis alle danskere hverken er udbrændte eller har dårlig mental sundhed

Vis mere

  • 23 pct. af danskerne er udbrændte

Udbrændthed  og dårlig mental sundhed skyldes ofte en belastning, som man enten skal have fjernet fra sit liv eller lære at tackle f.eks. med hjælp fra en psykolog. Gode relationer, motion og mindfulness kan booste din generelle mentale sundhed.

743 tilfælde kan undgås, hvis alle danskere spiser mere end 130 g grøntsager hver dag

Vis mere

  • 28 pct. af danskerne spiser mindre end 130 g frugt om dagen

Spis 600 g grønsager og frugt om dagen. Mindst halvdelen skal være grønsager.

705 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere er fysisk inaktive

Vis mere

  • 16 pct. af danske mænd er fysisk inaktive
  • 17 pct. af danske kvinder er fysisk inaktive

Bevæg dig mindst 30 minutter hver dag.  To gange 20 minutter om ugen skal pulsen være så høj, at du ikke kan føre en samtale.

687 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere lider af søvnmangel

Vis mere

  • 11 pct. af danskerne får ikke søvn nok til at føle sig udhvilet

Prøv så vidt muligt at gå i seng og stå op på samme tid hver dag – og sov 7-8 timer hver nat.


650 tilfælde kan undgås, hvis alle danskere drikker alkohol en gang imellem

Vis mere

  • 12 pct. af danskerne har ikke drukket alkohol inden for det seneste år

Personer, der ikke drikker alkohol, har højere risiko for iskæmisk hjertesygdom end personer, der drikker alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at man ikke drikker alkohol for sundhedens skyld.

650 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere er stressede

Vis mere

  • 13 pct. af danskerne er ofte nervøse eller stressede

Stress er ikke farligt i kortere perioder, men undgå at stressfølelsen bliver hængende over længere tid.

297 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere uønsket er alene

Vis mere

  • Knap seks pct. af danskerne er ofte uønsket alene

Tal om ensomhed med andre. Tag kontakt til folk i dit netværk eller meld dig til aktiviteter eller fællesspisninger i en forening.

186 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere lider af angst

Vis mere

  • Godt to pct. af danskerne har indenfor 10 år været i behandling for angst på et sygehus

Angst og depression kræver professionel hjælp, så opsøg læge, hvis du mærker symptomerne.

167 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere lider af depression

Vis mere

  • Knap to pct. af danskerne har indenfor 10 år været i behandling for depression på et sygehus

Angst og depression kræver professionel hjælp, så opsøg læge, hvis du mærker symptomerne.

111 tilfælde kan undgås, hvis ingen danskere har et psykisk belastende arbejdsmiljø

Vis mere

  • Godt to pct. af danskerne har et psykisk belastende arbejdsmiljø

Den bedste løsning er at fjerne sig selv fra den psykiske belastning. Er det ikke en mulighed, så tal med en i dit netværk, din læge eller fagforening, som kan hjælpe dig videre.

Kilde: ’Risikofaktorer for udvalgte hjerte-kar-sygdomme’ Statens Institut for Folkevidenskab, Sundhedsstyren m.fl.