Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Et stof fundet i jorden på Påskeøen kan måske opfylde vores store drøm, viser nye forsøg.

En pille, som kan forlænge vores liv med helt op til 23 år. Det lyder helt vildt og alt for godt til at være sandt. Men i hvert fald hævder nogle af verdens førende aldringsforskere nu at stå med selve nøglen til et længere liv - i form af et stof, som allerede bruges til at hindre dødsfald ved organtransplantationer. 'Vidundermidlet' er udviklet på basis af et molekylært stof, som forskerne har fundet i jordbunden på den legendariske Påskeøen i det sydlige Stillehav. Præcis som i en Hollywood-film har forskerne rejst næsten til verdens ende for at finde livs-eliksiren. Stoffet har den virkning, at det griber ind i cellernes ældningsproces ved at blokere for de særlige proteiner, som fremmer den proces. - Vi tror, vi nu står med sikre beviser på, at aldringsprocessen kan forsinkes, og at livslængden kan øges med medicinsk behandling, som skal påbegyndes sent i livet, siger en af forskerne bag forsøgene, dr. Randy Strong, fra forskningscentret i aldring, San Antonio, USA. Produceres naturligt i jorden Forskerne har døbt stoffet, der måske rummer nøglen til et længere liv, rapamysin. Det produceres naturligt af en mikroorganisme i jorden på Påskeøen, på polynesisk kaldet Rapa Nui. - Jeg har lavet aldersforskning i 35 år, og jeg har aldrig troet, at der kunne komme en anti-alderdomspille i min levetid. Men rapamycin viser sig lovende, siger Arlan Richardson, direktør for Barshop Instituttet i Texas, der også har hjulpet til med forskningen. Danmarks førende aldringsforsker, læge og forfatter Henning Kirk, er på samme tid opmuntret og skeptisk: - De nye forsøgsresultater tegner rigtig lovende og er absolut værd at gå videre med. Men det er vigtigt at bemærke, at der indtil nu kun er foretaget museforsøg med midlet. Man kan ikke drage helt sikre paral-leller fra mus til mennesker. Der er stadig en masse ubekendte. F.eks. spiller sociale faktorer også en enorm rolle for, om vi lever længere. En ægtefælles død har således enorm betydning. Hjernens fortsatte funktion har også enorm betydning for, om vi kan leve længe. Det er det ansete videnskabstidskrift Nature, som i sit nye nummer bringer den store nyhed om det muligt livsforlængende stof, der udover at modvirke organafstødning ved transplantationer også allerede bruges med gode resultater i kræftbehandlingen og ved bypass-operationer. Forskerne fra universiteterne i Texas, Michigan og Maine har i laboratorier testet stoffet på mere end 2.000 mus, der alle sammen var omkring 600 dage gamle, dvs. midaldrende - svarende til ca. 60-årige mennesker. En fjerdedel af musene blev fodret med en normal kost alene, mens de øvrige mus fik det medicinske stof. Slående resultat med mus Resultatet var slående: Hun-musene fik forlænget deres livslængde med ikke mindre end 38 pct. - og han-musene med 28 pct. Så markant var forskellen, selv om musene først fik stoffet i en meget sen alder. - Det er overbevisende tal, helt sikkert, og der er helt afgjort basis for at fortsætte forsøgene. Vi venter nu på de første humane forsøg, siger aldringsforsker Henning Kirk, der dog har væsentlige reservationer. - Det er vigtigt stadig at slå koldt vand i blodet. Tingene er ikke helt så enkle, som vi ofte går og tror. Der er så mange ukendte faktorer, som indvirker på, om vi lever i længere eller kortere tid. Vi kender stadig ikke alle mellemregningerne. F.eks. ved vi ikke, om der er en indbygget grænse for, hvor længe vores hjerne kan fortsætte med at danne nye celler, eller hvor længe den kan kontrollere stress. Er vi lidt naive, når det gælder 'evigt liv'? - Det er vi nok. Vi har altid haft drømmen om at kunne gå hen i Matas eller på apoteket efter sådan en pille. Men historien viser noget andet. Det vigtige er stadig at leve sundt og tænke over livsstilen. Om nogle år vil der være 20.000 danskere over 100 år, men det vil først og fremmest være et resultat af bedre materielle kår, sundere kost og bedre uddannelsesniveau.

Andre læser også