Forskerhold fra Aarhus Universitet har fundet en ny metode, som gør det muligt at diagnosticere malaria ud fra en enkelt dråbe blod eller spyt. Metoden kan få stor betydning for malariaramte i verdens fattigste lande.
Hvert år rammes over 200 millioner mennesker af den livstruende sygdom malaria og mere end en halv million mennesker dør af sygdommen. Nu har et forskerhold fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Århus Universitet fundet en ny diagnosticeringsmetode, som måske kan afhjælpe en del af malariaproblemet.
- Metoden adskiller sig først og fremmest ved, at den kan måle malaria i spytprøver. Det er der ikke andre diagnostiske metoder, der kan, siger Birgitta R. Knudsen fra holdet bag metoden.
Forskerne har udviklet en teknologi – kaldet REEAD (Rolling-Circle-Enhanced-Enzyme-Activity-Detection) - som gør det muligt at diagnosticere malaria ud fra en enkelt dråbe blod eller spyt. Den nye metode forstærker signalet fra malariaparasitterne, og der skal derfor en mindre prøve til for at få øje på infektionen.
Birgitta R. Knudsen mener, at diagnosticeringen af navnlig børn bliver bedre, fordi børn og spædbørn i tredjeverdenslande ofte er i en dårlig ernæringsmæssig tilstand, der gør det svært at tage ordentlige blodprøver på dem. Det vil derfor være positivt, at man i stedet kan tage en lille mængde spyt og diagnosticere ud fra det. Derudover gør det en betydelig forskel, at undersøgelsen kan foregå dér, hvor patienterne er.
- Testen kan tages ude, hvor patienterne bor, også i tredjeverdenslande, selvom der hverken er vand, elektricitet eller højteknologisk udstyr. Patienterne behøver derfor ikke at gå mange kilometer for at komme til teststederne, siger hun.
Det betyder, at patienterne hurtigere og nemmere kan finde ud af, om de har malaria eller fejler noget andet, som bør behandles på en anden måde. Et andet stort problem i forhold til malaria er nemlig, at folk bliver resistente, fordi de får malariabehandling, selvom de ikke har malaria.
- Vi håber at kunne udvikle en færdig pakke, som vi kan sælge til læger som arbejder i Afrika, Asien og Latinamerika, som kan være med til at udbrede den, så den kan bruges helt derude, hvor patienterne er, fortæller Birgitta R. Knudsen.
Forskerholdet ligger i øjeblikket i forhandling med et investeringsfirma, og håber på at kunne lave et biotekfirma, hvor teknologien kan modnes, så de næste efterår kan begynde at teste metoden i de områder, hvor den skal bruges, når den er færdigudviklet.
