Et nyt opslagsværk skal gøre det nemmere for kræftpatienter at tale om alternativ behandling med deres læge.

Da Mona Muusmann Petersen som 57-årig blev ramt af en sjælden kræftsygdom i bughulen, blev alternativ behandling en uundværlig del af behandlingen.

»Kræften er uhelbredelig, så den her gang fik jeg virkelig brug for det alternative. Jeg blev jo truet på livet,« siger Mona Muusmann Petersen, som på det tidspunkt allerede havde overlevet brystkræft to gange.

I de tidligere forløb har hun aldrig drøftet alternativ behandling med sin læge, men da kræften ramte tredje gang, havde hun oplevet, hvordan et nært familiemedlem var blevet rask efter behandling hos en såkaldt heilpraktiker, der bl.a. arbejder med irisanalyse og homøopati-medicin.

»Jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle jeg også forsøge,« siger hun.

Og heldigvis var hendes læge åben for også at snakke om de alternative behandlingsmuligheder. Det kan ellers være et problem. Sidste år skrev BT, at kræftramte blev afvist hos lægerne, når de ønskede at tale om alternativ behandling. Ifølge Kræftens Bekæmpelse fortæller næsten halvdelen af de kræftpatienter, der bruger alternativ behandling, det ikke til sundhedspersonalet.

Men det skal et nyt opslagsværk på nettet, som i går blev præsenteret på Syddansk Universitet, nu ændre på. Her er de alternative behandlinger af kræftsygdom vurderet ud fra et videnskabeligt perspektiv, som giver indblik i effekten af behandlingen samt evt. bivirkninger.

Opslagsværket er en del af et større projekt, hvor professor Helle Johannessen fra Syddansk Universitet, sammen med en række kolleger, har forsøgt at etablere et forskningsbaseret grundlag for dialog om alternativ behandling mellem kræftpatienter og læger. I mange tilfælde fandt dialogen dog ikke sted.

»Mens lægerne venter på, at patienterne bringer emnet på banen, er patienterne bange for at spørge, fordi det i mange år ikke har været accepteret at snakke om alternativ behandling med læger,« siger hun og konkluderer på baggrund af studiet, at der er brug for en kulturændring, hvor begge parter tør tage emnet op.

Opslagsværket, der findes på hjemmesiden kabcancer.dk, er målrettet læger, patienter og alternative behandlere.

»Vi ved, at patienterne ikke er så interesseret i, hvad forskningen siger. De lytter mere til, hvad familie og venner har erfaringer med. Men hvis lægerne skal indgå i en dialog, er det nødvendigt, at de har et videnskabeligt udgangspunkt at tale ud fra,« siger Helle Johannessen.

Mona Muusmann Petersen er en af de personer, som har deltaget i studiet, og hun har derfor allerede læst hjemmesiden.

»Min første tanke var, at det godt nok er koldt og kynisk. Det er jo kun videnskab. Alle erfaringerne og følelserne må man selv tænke ind i det. Men på den anden side så er der rigtig mange, der spinder guld på at vildlede folk. Så der er virkelig brug for det her filter,« siger hun.

Berit Wheler, der er centerleder for den offentlige institution under Region Midtjylland, Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling i Aarhus (ICAK), er også glad for, at kræftpatienterne nu kan komme i dialog med lægerne på et oplyst grundlag.

»Det er længe ventet. Heldigvis er flere læger begyndt at få øjnene op for komplementær behandling, og det er rigtig fint, at de så nu får et opslagsværk, hvor der er en masse videnskab, der peger på, at det kan gøre godt for patienterne,« siger hun.

Desværre er oplysningerne på hjemmesiden skrevet i et sprog, som Berit Wheler frygter, patienterne kan have svært ved at forstå. Samtidig er hun også bange for, at lægerne vil bruge opslagsværk til at sige ‘duer’, ’duer ikke’.

»Vi skal også begynde at tro på de kræftramte, når de siger, at de kan mærke en bestemt type komplementær behandling hjælper for netop dem. Men selvfølgelig samtidig sikre os, at det ikke ødelægger den konventionelle behandling,« siger hun.

I Mona Muusmann Petersens tilfælde kan hverken den alternative eller konventionelle behandling med stråler, kemoterapi og operationer stå alene.

»Jeg har brug for begge verdener, og derfor har jeg også brug for at kunne tale med lægerne om den alternative behandling,« siger hun.

Hun fik sin sidste kemobehandling i maj 2014 og går nu til kvartårlige og halvårlige scanninger.

»Lige nu er kræften i ro, men den er der jo stadigvæk, så derfor har jeg brug for den alternative behandling for at få en god tilværelse og optimere min sundhed mellem kontrollerne. Jeg tror på, at hvis min krop og psyke har det godt, så kan mit immunforsvar også bedre holde sygdommen nede,« siger hun.

Opslagsværket er i efteråret afprøvet på onkologiske afdelinger på tre hospitaler. Nu er næste skridt at få udbredt den nye viden til resten af landet.