Lyt til artiklen

Trods symptomer har mange ikke den dødelige sygdom. De har for lavt stofskifte.

Symptomer på demens kan i stedet skyldes for lavt stofskifte. Mens hjernesygdommen er dødelig, kan lavt stofskifte behandles. En blodprøve afslører den rette diagnose.

Har du svært ved at huske, hvor du skal stå af bussen? Kniber det med at koncentrere sig på arbejdet, eller når du læser en avis? Så har du måske demens. Eller har du?

For du behøver ikke at have den dødelige hjernesygdom. I stedet har du måske gået rundt med for lavt stofskifte for længe.

demens

Begge sygdomme, der minder om hinanden på mange punkter, kan nemlig påvirke hjernen, så man får problemer med hukommelsen og svært ved at holde fokus. Det fortæller læge Lise Cronberg Salem. Hun skriver ph.d. om yngre demente.

- Hvis man har lavt stofskifte, kan man godt udvikle demens-symptomer. Det er grunden til, at alle, der undersøges for demens, bør få tjekket deres stofskifte ved hjælp af en blodprøve, siger Lise Cronberg Salem, tilknyttet Nationalt Videnscenter for Demens.

- Det er ikke sikkert, at lægen automatisk tester for lavt stofskifte, som påvirker hjernen negativt. Først når patienterne bliver henvist til en såkaldt hukommelsesklinik af deres egen læge, får de målt deres TSH i blodet (det signalstof, som lægen bl.a. måler, når han skal se, om man har lavt stofskifte, red.).

Lavt stofskifte opstår, når skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok stofskiftehormon. Stofskiftet er bl.a. med til at regulere vores aldringsproces. Hvis man ikke får behandlet sygdommen, kan der i værste fald ske uoprettelige skader på hjernen - nøjagtig som ved en demens-sygdom. Forskellen er bare, at lavt stofskifte kan kureres - det kan demens ikke.

- Hvis man behandler lavt stofskifte, så vil demens-symptomerne typisk forsvinde langsomt igen. Det er ikke en tilstand, du dør af, ligesom du gør af demens, siger Lise Cronberg Salem.

Så mange er ramt

Omkring 85.000 danskere lider af demens i dag, mens godt 400.000 har lavt stofskifte. Begge sygdomme kan komme ’snigende’ over en årrække og have forskelligartede symptomer som f.eks. forandringer i humør eller hukommelsesbesvær.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har kun en ca. en tredjedel af de demens-ramte gennemgået en specialiseret demensudredning og fået en specifik diagnose. Derfor lever ca. 55.000 personer med en demenssygdom uden at have fået en egentlig udredning. Det betyder, at de ikke har adgang til målrettet behandling og pleje.

- Vi skal have et holdningsskift blandt klinikere, så de i højere grad henviser patienter til opfølgende udredning på en hukommelsesklinik. På den måde øges chancen markant for, at folk får den rigtige diagnose, siger Lise Cronberg Salem.

Kan få livet igen

Helle Sydendal, forfatter til den nye bog om lavt stofskifte, ’Få livet tilbage’, er også i forbindelse med sin research stødt på mennesker, man fejlagtigt troede havde demens.

- Flere familier har i årevis troet, at deres mor eller far var dement, lige indtil det blev opdaget, at de var rundt på gulvet og glemsomme på grund af lavt stofskifte. Derfor er det så vigtigt, at lægerne altid tager de relevante blodprøver, siger Helle Sydendal.

På baggrund af sin ph.d. vil Lise Cronberg Salem og en række andre forskere udforme nogle retningslinjer til de praktiserende læger, så de bliver bedre til at diagnosticere sygdommene.