Lægerne har primært fokus på det »lede« kolesterol, LDL, når de skal beskytte danskere mod blodpropper. Men folk med et højt niveau af almindelig fedt i blodet – triglycerider - har en lige så høj risiko for at blive hjertesyge og bør have den samme hjælp, f.eks. statiner, viser ny dansk undersøgelse.

Ligesom en halv million andre danskere får Peter Andersen, 63, statiner for at reducere sit kolesteroltal, og det er der god grund til.

Som 50-årig havde han en lille blodprop i hjernen, og hans far døde af en hjerte-lunge-blodprop, da han var 68 år.

»Jeg kommer fra en familie, hvor hjertekar-sygdomme går i arv. Selv har jeg også haft for højt blodtryk og et for højt kolesteroltal, men det hjælper statinerne med at holde nede, så jeg forhåbentligt kan få lov at blive her et stykke tid endnu,« siger Peter Andersen.

Selv om mange danskere allerede i dag får den livreddende kolesterolbehandling, tyder meget imidlertid på, at endnu flere burde få pillerne.

Titusindvis af danskere, som har en høj risiko for at få en blodprop i hjertet og andre hjertekar-sygdomme, falder således gennem nettet og får ikke den kolesterolbehandling, som kunne forebygge den frygtede sygdom.

Et meget stort antal danskere har nemlig et højt niveau af triglycerider, almindelig fedt, - over 3.0 mmol/L - i blodet, som burde føre til, at de sættes i behandling f.eks. med statiner for at reducere deres kolesteroltal og deres risiko for at blive hjertesyge.

Dét er budskabet i en ny dansk undersøgelse udgivet i lægetidsskriftet European Heart Journal, der lægger op til et brud med de hidtidige retningslinjer for behandling, som danske og europæiske læger følger.

Hér er der primært fokus på én type kolesterol, LDL – også kendt som det »lede kolesterol« - som medfører en markant øget risiko for at udvikle hjertekar-sygdomme. Men det nye studie slår fast, at mange danskere har så højt et niveau af triglycerider, at de har lige så høj risiko for at blive hjertesyge som dem, der lider af forhøjet LDL.

Alligevel tilbydes de kun meget sjældent behandling, og det er et problem, vurderer overlæge og professor Børge Nordestgaard fra Herlev-Gentofte Hospital, som står bag studiet sammen med lægerne Christian Medom Madsen og Anette Varbo fra den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse.

»Vi fandt overraskende, at de syv procent i den almindelige befolkning, som normalt ikke tilbydes kolesterolsænkende statin-behandling, alligevel udviklede blodpropper i hjertet lige så hyppigt som dem, der i dag tilbydes statin-behandling,« siger Børge Nordestgaard.

I studiet har man gennem 10 år fulgt næsten 60.000 personer mellem 40 og 65 år, som i udgangspunktet ikke led af hjertekar-sygdom eller havde diabetes. 14 pct. havde et så højt LDL-kolesteroltal, at de skulle tilbydes en statin-behandling, og syv pct. havde et højt triglycerid-niveau, hvilket imidlertid ikke blev vurderet til at være behandlingskrævende ifølge gældende retningslinjer.

Derfor er der behov for at gøre noget for at hjælpe dem, lyder vurderingen.

For folk, der har et højt triglycerid-tal og derudover er overvægtige, er det vigtigste at tabe sig, så BMI ryger under 25. Men det vil være svært for mange, viser erfaringerne.

»Det mest fornuftige, man kan gøre, synes derfor at være at udvide brugen af højdosis-statiner til også at omfatte denne gruppe af personer. Højdosis-statiner reducerer nemlig både LDL-kolesterol og triglycerider. Patienter bør sammen med deres læge således vurdere både LDL-kolesterol og triglycerider med henblik på bedst muligt at forhindre fremtidig hjertesygdom, » siger Børge Nordestgaard.

Artiklen fortsætter under billedet:

»Jeg kommer fra en familie, hvor hjertekar-sygdomme går i arv. Selv har jeg også haft for højt blodtryk og et for højt kolesterol-tal, men det hjælper statinerne med at holde nede, så jeg forhåbentligt kan få lov at blive her et stykke tid endnu,« siger Peter Andersen.
»Jeg kommer fra en familie, hvor hjertekar-sygdomme går i arv. Selv har jeg også haft for højt blodtryk og et for højt kolesterol-tal, men det hjælper statinerne med at holde nede, så jeg forhåbentligt kan få lov at blive her et stykke tid endnu,« siger Peter Andersen. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Når der findes præcise oplysninger om triglycerider hos et stort antal danskere, skyldes det primært, at det bruges til at udregne LDL-niveauet, som der er klart mest fokus på.

»Læger er opdraget til kun at kigge på LDL, men de skal også holde øje med triglycerider. Det er lige så vigtigt,« siger Børge Nordestgaard.

Og det er mange mennesker, det handler om. Der er i dag næsten to mio. danskere mellem 40 og 65 år, og de syv pct. med et højt triglycerid-niveau vil svare til, at der er ca. 130.000 danskere, som ikke normalt tilbydes statiner, men alligevel har lige så høj en risiko for hjertekar-sygdom, som dem der i dag tilbydes forebyggelse med statiner.

Børge Nordestgaard mener derfor, at der kan være brug for at revurdere de overordnede retningslinjer.

»På langt sigt bør europæiske og danske retningslinjer inddrage denne gruppe af personer med hensyn til forebyggelse af hjertekar-sygdom, og forhåbentligt vil nye lodtrækningsforsøg med triglyceridsænkende medicin endeligt dokumentere betydningen af sådan forebyggende behandling,« siger han.

I Hjerteforeningen mener forskningschef Gunnar Gislason, at studiet er interessant og rejser en meget vigtig problemstilling i forhold til, hvordan man finder ud, hvem der har en forhøjet risiko for at udvikle hjertekar-sygdomme.

Hos folk uden forudgående hjerte-karsygdom eller diabetes indgår i dag parametre som blodtryk, alder, rygning og total kolesterol. Herudover tager man hensyn til, hvis man også har en høj enkeltstående risikofaktor, f.eks. LDL over 5, ukontrolleret højt blodtryk eller/og organpåvirkning, f.eks. nyreskade.

Men de rammer ikke perfekt, når man skal skelne mellem, hvem der har en høj og en lav risiko, vurderer han.

»Vi må tage flere parametre ind og skele mere til triglyceriderne. Vi skal se nærmere på, hvad vi skal gøre for de personer, som har et isoleret forhøjet triglycerid-niveau, og som ellers ikke opfylder kriterierne for at få igangsat statin-behandling eller anden intervention,« siger Gunnar Gislason.

Peter Andersen begyndte at tage statinerne, fordi hans LDL-tal - det »lede« kolesterol - var for højt. Det var noget over fem, men nu er det nede på 3,8, viste den seneste måling, og det har han det godt med.

»Det er jo dér, det helst skal ligge. Et højt kolesteroltal er ikke godt for kroppen og er med til at få årerne til at kalke til. Ud over pillerne går jeg også til spinning og styrketræning i motionscentret for at holde konditionen ved lige. Jeg er jo stadig en ung mand på 63 år,« siger han.