Lyt til artiklen

Af Casper Pilgaard, redaktionsassistent, Netdoktor.dk

Vintermørket lægger en dæmper på mange danskeres humør og energiniveau. Så hvordan undgår man, at det udvikler sig til adskillige måneder i en vedvarende tilstand af tristesse?

8 timer og 31 minutter. Så lang - eller kort - er dagen i dag, og det vender først ved juletid den 21. december, hvor dagene begynder at blive længere. Du føler dig måske mere (slik)sulten, sover lidt oftere igennem vækkeurets hylen og en tur i høet med kæresten eller i biografen med vennerne virker ikke længere lige så tiltrækkende som at krybe i hi under dynen alene. Det kan være tegn på vinterdepression, som er en sæsonbetinget tilstand af nedtrykthed, der skyldes solens tilbagetog i de mørke måneder.

Depression kort fortalt: Fakta om depression

Op mod hver 10. dansker rammes af vinterdepression

Vinterdepression er ikke en medicinsk diagnose, men ikke desto mindre er det den meget kedelige virkelighed for 5-10 procent af danskerne, hvoraf tre ud af fire, der rammes, er kvinder. De, der anerkender vinterdepression som en lidelse, mener, at det skyldes, at vintermørket regulerer vores produktion af hormonet melatonin og signalstoffet serotonin. Vi producerer melatonin, når vi sover, og i vintermånederne udskilles særligt meget. Det kan forstyrre din døgnrytme og give en vedvarende følelse af sløvhed. Signalstoffet serotonin kaldes populært for et lykkestof. Der er nemlig sammenhæng mellem dit stemningsleje og produktionen af serotonin, som øges, når vi udsættes for sollys. Derfor er det ingen overraskelse, at flere af os oplever, at humøret og energiniveauet falder i vintermørket. Så hvordan undgår man fire måneder på langs?

Læs også: Hvad er vinterdepression?

Forebyg inden de mørke måneder

Du kan begynde kampen mod vinterdepression allerede i sommer- og efterårsmånederne, hvor du kan lade godt op ved at få masser af lys, når chancen byder sig.

Hold fast i den sunde rytme

Det er let at blive fanget i en ond cirkel, hvor den manglende energi fører dig direkte fra arbejdet og ind på sofaen. Kom det til livs ved at sikre en sund og stabil døgnrytme, for forstyrrelser i dit biologiske ur hjælper ikke på energiniveauet. Grib desuden enhver chance for naturligt sollys, både ved at komme ud, når chancen byder sig, og sørge for at lukke rigeligt med lys ind i dit hjem. Skru op for d-vitamin indtaget i maden. Det får vi nemlig også fra solen i sommermånederne, så du kan komme i underskud om vinteren. Dyrk rigeligt med motion, som øger produktionen af serotonin.

Læs mere: Motioner dig i bedre humør

Lys dig ud af mørket

Rækker det forebyggende arbejde og den sundere hverdag ikke, kan du konsultere din læge for at høre, om lysterapi kan være den rette løsning for dig. Flere benytter sig af lysterapi med kunstigt lys til at booste humør og energiniveau og stabilisere deres døgnrytme. Lysterapi sker med hjælp fra en særlig lampe, der imiterer dagslys. Det er altså ikke nok blot at stirre ind i spisebordslampen men kræver en smule research for at finde lampen, der passer til dig. Du skal gøre brug af det om morgenen, og for de fleste vil det række med en halv times terapi om dagen, mens nogle vil skulle have op mod et par timers daglig terapi for at mærke en effekt. Mens du modtager de opkvikkende stråler, er det vigtigt, at du ikke afbryder behandlingen, men til gengæld kan du sagtens spise morgenmad eller læse i avisen imens. I første omgang anbefales det, at du prøver lysterapi i et par uger. Oplever du ikke en forandring her, er lysterapi formentlig uden virkning på dig.

Se mere: Spørgsmål og svar om lysterapi

Hvis vinterdepressionen varer ved

Hvis vinterdepressionen vender tilbage år efter år, eller hvis du oplever perioder, hvor du føler dig depressiv resten af året, kan din depression skyldes andet end blot fraværet af sol. Og i så fald hjælper nok så megen lysterapi ikke. Hvis du mistænker, at din depressive tilstand er mere end sæsonbetinget, er det vigtigt at kontakte din læge for råd og vejledning til at få hjælp.

Læs mere:

Sundhed.dk

Depressionsforeningen

Lysterapi: sådan gør du