Ved at måle bestemte proteiner i blodet, kan læger fremover påvise, om der er tale om en hjernerystelse
Med en nyudviklet blodprøveteknik kan fremtidige patienter nu hurtigt få besked om, hvor alvorligt de har slået hovedet og dermed undgå, at de ikke for tidligt går i gang med et aktivt liv.
Det er amerikanske forskere, der står bag den nye blodprøve, Banyan Brain Trauma Indicator, der netop er blevet godkendt af den amerikanske Lægemiddelstyrelse (FDA).
»Det er et paradigmeskifte inden for diagnosticering af hjernerystelser,« siger talskvinde for FDA, Tara Rabin til den amerikanske avis NY Times.
Cirka 25.000 bliver hvert år ramt af en hjernerystelse. De mest fremtrædende symptomer ved hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, udmattelse, pirrelighed, søvn- og koncentrationsbesvær, glemsomhed eller øget følsomhed for støj og lys. For nogle varer symptomerne kun kort tid, mens det for andre kan vare i årevis, før de får det bedre.
Op til 15 pct. får varige mén, ofte fordi hjernerystelsen ikke er blevet opdaget i tide, eller fordi lægerne ikke med sikkerhed kan sige, hvornår patienterne kan gå i gang med deres normale arbejds- og sportsliv. Derfor ender mange med for lidt hvile.
De amerikanske forskere har påvist to forskellige proteiner, kendt som UCG-L1 og GFAP, som stiger i koncentrationen i blodet i timerne efter et uheld. Jo større skaden er, desto højere er koncentrationen.
Herhjemme har vi en lignende markør i blodet, som vi måler, såkaldt S100B, når en person har slået hovedet, men den er ikke lige så præcis, fortæller overlæge og forskningsleder Rigshospitalets neurologiske afdeling, Lars Pinborg.
»Det, der er ekstra interessant ved de nye proteiner, er, at de er mere specifikke for en hjerneskade, det vil sige, at de kun vil være forhøjet, hvis der er kommet en skade på selve hjernen. Hvorimod den nuværende markør, S100B, også kan være forhøjet, hvis man har slået andre dele af kroppen, f.eks. brækket armen,« siger han.
De amerikanske forskere håber desuden på, at de med den nye blodprøveteknik vil kunne forudsige, hvilke patienter der på sigt vil blive ved med at have mén efter et hovedslag. På den måde vil man dels kunne udpege de patienter, hvor det især er vigtigt, at de tager den med ro i længere tid og dels kunne sortere i, hvem der har behov for en CT-scanning, der bruges til at be- eller afkræfte begyndende blodansamling i hjernen. Det kan nemlig i sjældne tilfælde være en komplikation i forbindelse med hjernerystelse.
Det er en fordel at undgå CT-scanning, fordi man i den forbindelse er udsat for stråling, der øger risikoen for at udvikle kræft.
»Vi vil gerne have lidt mere evidens (dokumentation, red.) for, at det er en metode, der virker. Men hvis nye undersøgelser kan støtte op om og påvise, at man kan bruge den nye blodprøveteknik som en markør for, hvordan det på længere sigt går patienterne, så er det klart, at det er noget, vi vil kigge alvorligt på, fordi det er et stort samfundsøkonomisk problem, at så mange slår hovedet og efterfølgende bliver uarbejdsdygtige i en periode på uger og for nogen måneder og år, « siger overlægen.
Landsformand for Hjernerystelsesforeningen, Ronni Lykke Bødker ser også positivt på den nye test:
»Det vil jo betyde, at vi fremover har en mere objektiv markør, så man nemmere kan sige, om der er tale om et lille slag eller en hjernerystelse. Dermed undgår man, at diagnosticeringen er baseret på en subjektiv vurdering,« siger han.
I dag er den mest gængse test til at diagnosticere hjernerystelsen en såkaldt SCAT-5 test (The Sport Concussion Assessment Tool). Den bruges til at vurdere bl.a. personens hukommelse, koncentration og balance. Men den kan altså ikke med 100 pct. sikkerhed sige, hvem der vil udvikle varige mén som følge af slaget, og om der er tale om hjernerystelse.
Testen er foreløbig kun godkendt i USA, men det er muligt, at den også med tiden vil blive det i Europa, skriver NY Times.
