Du behøver ikke nødvendigvis at lade dig operere, hvis du får en diskusprolaps, siger overlæge i rygkirurgi

Smerter fra lænden eller i øverste del af ryggen, der stråler ud i ben eller arme, kan sætte være dybt invaliderende. Men for 90 pct. af de ramte er det muligt at træne sine smerter væk.

Det er ikke så vigtigt, hvordan du bevæger ryggen, men bare du søger for at holde den i gang. På den måde øger du nemlig styrken og smidigheden til de ramte områder, så det bedre kan hele. Det fortæller overlæge i rygkirurg ved Aleris-Hamlet Hospitaler, Karsten Thomsen.

»Ved især smerter fra lænderyggen har træning vist sig at have en gavnlig effekt, sidder det i nakken kan det godt være sværere at træne væk,« siger han.

Diskusprolaps kan opstå i alle aldre, men typisk opstår det, fordi bruskskiverne (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler, bliver svækket pga. aldersforandringer. Det skønnes, at omkring 30.000 danskere årligt lider af smerter pga. tilstanden.

Rygpatienter har ofte flere sygdomme andre steder i kroppen som f.eks. diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det er sandsynligvis, fordi smerterne forhindrer dem i at være fysisk aktive. Men har man ondt i ryggen og har en diskusprolaps, er det om at komme i gang med at træne. Det kan nemlig forhindre operation.

»Fra vores database kan vi se, at det typisk tager mellem 3-9 mdr., før man bliver smertefri. Det er også i denne periode, at det er mest optimalt at operere, hvis ikke man oplever forbedring,« forklarer Karsten Thomsen.

Samtidig understreger han dog, at lader man sig operere mod diskusprolaps er ’rutine-operation’.

»Den er forbundet med relativ lille risiko,« siger han.

Rygspecialistens fem gode råd: Sådan får du færre rygsmerter

Pas på vægten

Overvægt er en hyppig årsag til rygsmerter. Omkring 60 procent af kropsvægten går gennem diskusserne (bruskskiver i rygsøjlen), så jo mere man vejer, desto mere stiger presset på ryggen.

Skod smøgen

Rygning har en skadelig effekt, fordi rygsøjlens bruskvæv er meget sårbart over for den forringede blodgennemstrømning, som cigaretterne forårsager. Derfor kan det øge risiko for diskusprolaps.

Tænk før du løfter

Brug altid korrekte løfteteknikker og undgå overbelastninger i form af tunge løft eller ensformige belastninger gennem længere tid, fordi du ellers kan risikere at skade din ryg. En dårlig holdning kan ikke alene give dig en diskusprolaps, men kan føre til overbelastning af leddene.

På med løbeskoen

Der er ikke nogle specifikke øvelser, der er gode eller dårlige. Men det er vigtigt at holde ryggen i gang og træne både smidighed og styrke, fordi du så kan mindske eventuelle rygsmerter og forøge blodgennemstrømningen til det ramte område. Hvis man er inaktiv heler en diskusprolaps ikke særlig hurtigt.

Kilde: Karsten Thomsen, overlæge i rygkirurgi ved Aleris-Hamlet, netdoktor m.fl.

En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse inde i bruskskiven (diskus) bryder igennem en sprække i den omgivende bindevævsring. Diskus fungerer som stødpude og øger vores rygsøjles bevægelighed.

Hvis gelemassen trykker på en nerve, kan der opstå smerter enten fra lænden og videre ned i ballen og benet eller hvis diskusprolapsen sidder i den øverste del af rygsøjlen eller nakken, kan du få smerter, der stråler ud i armen.

En diskusprolaps opstår oftest i lænden, men også i halshvirvlerne og i sjældne tilfælde i brystryghvirvlerne.

Hvorfor opstår en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår ofte, fordi bindevævet omkring diskusskiven bliver svækket pga. aldersforandringer. Men skader kan også være årsag.  Hvis din læge har mistanke om en diskusprolaps, kan det blive bekræftet ved hjælp af en MR-scanning.

Omkring 10 procent med diskusprolaps bliver opereret. Operation kan blive nødvendig, hvis smerten er intens og fortsætter i længere tid, eller hvis der kommer betydeligt nedsat kraft i armene eller i benene. Hasteoperation anbefales ved lammelse eller føleforstyrrelser, stærke smerter eller påvirkning af vandladning og/eller afføring. 90 pct. kan træne deres smerter væk og har ikke brug for operation.

Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan lindres ved, at man fjerner den del af knoglen, som trykker på nerverne, ved en operation.

Trykket på nervevævet forværres ofte ved forskellige fysiske aktiviteter og man kan opleve muskelsvaghed i benene, forstyrret følesans, og i svære tilfælde kan vandladning og/eller afføring blive forstyrret. Symptomerne mindskes i reglen, når man bøjer sig forover og bliver værre, når ryggen bøjes bagover. Personer med spinalstenose kan ofte cykle uden problemer.

Sygdommen ses oftest først efter 50-års alderen.