Et sår kaldet ’Buruli ulcer’ (buruli-såret, red.) har spredt sig som en epidemi i byen Victoria i Australien.

Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Allerede i 2016 blev der indrapporteret et stigende antal personer med det hurtigt voksende sår i byen, men nu er der tale om en reel epidemi, fastslår bekymrede forskere i en ny videnskabelig artikel.

Læs mere på Videnskab.dk: Kødædende bakterier – myter og fakta om sygdommen

Mellem 2016 og november 2017 er der sket en stigning i udbrud af såret på 51 procent, fra 156 til 236 tilfælde.

Såret forårsages formentlig af bakterien Mycobacterium ulcerans og starter som en lille klump under huden, der ofte bliver forvekslet med et insektstik.

Senere udvikler det sig og æder så at sige huden på den ramte person.

Infektionen kan ødelægge knoglevævet under huden, men kan for det meste behandles med en otte ugers antibiotika-kur.

I sjældne tilfælde kan såret dog resultere i en amputation.

Læs mere på Videnskab.dk: Føj for s… Parasit-orm i din tarm er farligere, end vi troede

Forskerne ved endnu ikke, hvordan bakterien spredes og derfor heller ikke, hvordan den kan bremses.

»Vores hypotese er, at det her er en sygdom fra pungdyr, der spredes gennem deres ekskrementer, som samles op af myg og derved smitter mennesker,« siger Paul Johnson, der er professor på Melbourne University i Australien og ekspert i buruli-såret.

Dog er der fortsat mange usikkerheder i denne hypotese, og forskerne bag det nye studie har derfor ansøgt om forskningsmidler til at komme sår-udbruddene til livs.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere: Europa risikerer ny AIDS-epidemi

Ny flåt med ny sygdom er kommet til Danmark

Derfor kan fluelarver hele sår