Kan du ikke dufte roser, appelsiner, læder, fisk og mint? Så er risikoen for, at du dør inden for fem år større, end hvis du har nemt ved at dufte de forskellige ting. Det skriver aftonbladet

I forskningsrapport som for nyligt blev præsenteren ved Chicagos universitet fremlagde forskerne resultater, som viser, at svækket lugtesans et er tegn på snarlig død.

Læs også: Derfor elsker du smukke ansigter

Forskerne testede lugtesansen hos over 3000 kvinder og mænd i alderen 57 til 85 år. Forsøgspersonerne skulle identificere fem forskellige dufte: roser, læder, mint, appelsin og fisk.

Fem år efter undersøgelsen var 39 pct. af de personer, som ikke kunne opsnappe alle duftene i forsøget, døde. Men kun 10 pct. af dem, der kunne dufte både roser, mint, appelsin, læder og fisk var afgået ved døden inden for de fem år forsøget stod på.

Læs også: Din mands ansigt afslører sædkvaliteten

- Den svækkede lugtesans forårsager ikke døden, men det er et forvarsel, en tidlig advarsel om, at noget er galt og skaden er sket, siger hovedforfatter til studiet Javant Pinto til The Sydney Morning Herald og opfordrer i samme ombæring folk til at gå til lægen, hvis de mister eller får nedsat lugtesansen:

- Vi tænker ikke på lugtesansen som en indikator på noget andet. Men hvis du mister synet eller hørelsen, så kommer man hurtigt afsted til lægen, siger hovedforfatter Javant Pinto.