Danmark er et af verdens mest kaffedrikkende lande. Og nu kan drikken faktisk vise sig at styrke danskernes sundhed. Amerikanske forskere ved universitetet i Utah har nemlig fundet ud af, at hvis du drikker kaffe hver dag, så er der 39 pct. lavere risiko for kræft i hoved og nakkeregionen.

Tidligere har forskere opnået resultater, der viser, at kaffe også nedsætter risikoen for hjernesvulster og prostatakræft. Og nu mener man altså også, at det virker forebyggende mod kræft i nakke og hoved.

Hverken sundt eller usundt

Hos Kræftens Bekæmpelse maner man dog til besindighed.

Ifølge kræftforsker Anja Olsen er effekterne ved kaffe blev undersøgt til bunds - og det er vel at mærke, uden at man har kunnet fastslå, at den bitre drik forebygger kræft eller fremkalder det.

- Der er er altså ingen forskning, der viser nogen sammenhæng mellem kaffe og sygdom. Mange tror, at kaffe er usundt, fordi det plejer at være sådan, at de sjove ting er dårlige for dig. Men kaffe er altså hverken godt eller skidt for dig. Der er foretaget over 500 undersøgelser af kaffe. Langt de fleste viser bare, at kaffe ikke giver sygdomme, men det er heller ikke er sundt, siger Anja Olsen.