Kvinder, der har fået bortopereret brysterne på grund af kræft, får langt større livsglæde, hvis de får gendannet brysterne.

Brysterne er en utrolig vigtig del af kvinders identitet. Det bekræfter et nyere dansk studie, der har undersøgt livskvaliteten hos kvinder, der har fået genopbygget barmen efter en brystkræft-operation.

Det skriver Videnskab.dk.

Kvinderne i undersøgelsen havde gået uden et bryst i nogen tid, før de besluttede sig for at få det genskabt. Da først beslutningen blev realiseret, boostede den deres livsglæde helt enormt.

- Man ser en klar effekt. Det påvirker kvindernes selvfølelse i positiv retning. De tænker ikke så meget på kræft, og de har en større glæde ved at se sig selv i spejlet.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan fik Angelina Jolie genskabt brysterne

- Mere end 85 procent af de 363 patienter i undersøgelsen har været ’meget tilfredse’ med deres valg. Det var også vores indtryk, når vi talte med de enkelte, men det er rart, at vi nu også har fakta, siger overlæge og klinisk lektor Tine Engberg Damsgaard, Forskningsenheden, Plastikkirurgisk afdeling Z, Aarhus Universitetshospital, til Videnskab.dk.

Sammen med sine kollegaer o g i forbindelse med flere Ph.d.-studier har Tine Engberg Damsgaard været i arkiverne over alle de 365 kvinder, der har fået gendannet bryster på Aarhus Universitetshospital siden 1992.

Læs også hos Videnskab.dk: Bh advarer om brystkræft

De havde valgt at få foretaget en brystrekonstruktoner, efter de i et stykke tid havde levet med en udvendig brystprotese, som blev holdt på plads af deres BH’er. De kvinder har forskerne stillet en række spørgsmål.

- Vi har målt livskvalitet ud fra bløde parametre. For eksempel har vi spurgt kvinderne, hvordan de havde det med at gå med og uden BH på en skala fra 1-7 – før og efter operationen. Og om de lavede de samme aktiviteter, som før de fik fjernet et bryst på grund af kræft, fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Næste skridt bliver at sammenligne de brystrekonstruerede kvinders livskvalitet med en sammenlignelig gruppe kvinder, der har valgt ikke at få genopbygget brystet.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Ny teori: Derfor er mænd brystfikserede
Hvorfor er kendissers bryster frække?
Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook