Charlotte Bircow fik i marts konstateret brystkræft og befinder sig nu lige midt behandlingen. Alligevel troppede hun op til TV3's Bryst Galla, for kræft skal vises frem og tales om, mener hun.

- Jeg fik et kæmpe chok, da jeg fik konstateret kræft. Jeg der er så sund og altid har gjort det rigtige. Hvis jeg kan få kræft, så kan alle. Det er derfor, jeg taler så åbent om det, sagde Charlotte Bircow, da Bt.dk mødte hende, da hun ankom til den store Bryst Galla lørdag aften.

Se alle billederne: Kendisser i gallatøj for brysterne

Charlotte Bircow synes, det er vigtigt at tale åbent om sygdommen. At der stadig er alt for mange, der går i panik, når de ser en spiseseddel med endnu en kræft-historie.

- Kræft er et kæmpe tabu. Efter jeg er stået frem med det, tror jeg, at jeg har fået over 1000 mails af folk, der har skrevet og spurgt. Det er skide ærgerligt, at man ikke snakker mere om det, for hver tredje får jo kræft."

Charlotte Bircow fortæller, at hun i dag er helbredt, men stadig kun er halvvejs i sin strålebehandling.

- Jeg er færdig med kemo og mangler så 15 strålebehandlinger. Jeg er helbredt, men man kan jo altid få tilbagefald. Det er det, man skal leve med.