24 millioner mennesker risikerer at være ramt af kræft inden år 2035. Heldigvis har vi aldrig været bedre til at behandle sygdommen. I laboratorier verden over tager forskere alt fra nanodroner, magnetiske sædceller og skræddersyede vacciner i brug for at knække canceren

Ved udgangen af 2014 levede 67.496 med en kræftdiagnose. På verdensplan ligger tallet på omkring 14,1 millioner (tallene er fra 2012), og ifølge World Cancer Research Fund risikerer antallet af kræftramte personer på verdensplan at stige til 24 millioner i 2035. Inden man begynder at ringe med dommedagsklokkerne, er det dog værd at bemærke, at vi faktisk er blevet langt bedre til at komme kræften til livs herhjemme i de seneste 15 år. Det viser en ny, international undersøgelse, som blev udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet i slutningen af januar i år.

Immunterapi tryner kræften

Før årtusindskiftet tog lægerne én undersøgelse ad gangen. Men da regeringen i begyndelsen af 00’erne satte ind med de såkaldte kræftpakker, fik patienterne booket tid til alle undersøgelser med det samme. Den forbedring af kræftscreening i det danske sundhedsvæsen har betydet, at Danmark næsten er kommet op på siden af vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, som vi ellers har ligget langt bag i forhold til kræftoverlevelse.

»Vi er blevet rigtigt gode til at helbrede kræft i forhold til for blot 20 år siden. De største overlevelsesgevinster er opstået ved at samle flere patienter på færre steder. F.eks. opereres kræft i dag på få store afdelinger med høj ekspertise. Endvidere er vi organiseret i team, der sikrer diagnostik og behandling og sikrer, at alle får den optimale behandling uanset bopæl. Vores kræftpakker modvirker ventetid, og det er noget, resten af verden prøver at kopiere,« forklarer Ulrik Lassen, professor og overlæge ved Rigshospitalets Onkologiske afdeling.

Ulrik Lassen er blot én blandt utallige forskere, der arbejder på højtryk for at finde nye behandlingsmetoder, som kan komme de frygtede kræftsygdomme til livs. I laboratorier verden over bruger læger nanorobotter, genterapi og immunterapi til at forbedre kræftbehandlingen. Ulrik Lassen er dog ikke i tvivl om, hvilke medicinske gennembrud der får størst betydning for fremtidens kræftbehandling.

»De største fremskridt inden for kræftbehandling sker inden for immunterapi og målrettet behandling – altså personlig medicin, der er designet til den enkelte patient. Specielt kombinationen af de to områder er lovende, idet det gør os bedre i stand til at finde ud af, hvilke patienter der har bedst effekt af immunterapi. Immunterapi kan have dramatisk effekt, men også dramatiske og livstruende bivirkninger. Og her kommer genteknologien ind i billedet. Den kan nemlig bidrage til at identificere, hvordan specifikke genændringer kan øge følsomheden over for immunterapi, og det kan hjælpe os med at designe bedre kræftbehandlinger,« siger Ulrik Lassen.

Pipette drop of stem cells research fluid in a vial held by forceps
Pipette drop of stem cells research fluid in a vial held by forceps
Vis mere

Nanorobot bekæmper kræftceller

Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller. Gennem immunaktiverende stoffer, der stimulerer en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret, svækker behandlingsformen kræftcellernes evne til at forsvare sig.

Immunterapi kan også bestå af antistoffer, der binder sig til kræftcellen og gør den tilgængelig for immunsystemet, så det kan bekæmpe kræften.

Der har været store gennembrud inden for immunterapi de seneste år, og eksperter forventer, at det bliver en lige så vigtig behandlingsform som kemoterapi inden for den nærmeste fremtid. Samtidig sker der også hele tiden store gennembrud inden for nano- og genteknologi i forhold til kræftbehandlingen, hvilket giver lægerne flere våben i kampen mod kræften i fremtiden.

Klaus Æ. Mogensen er seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning og ekspert inden for blandt andet nanoteknologi. Og han spår nanoteknologi en stor fremtid inden for kræftbehandling.

»Vi er kommet rigtig langt med udviklingen af nanomaskiner til behandling af kræft. I 2016 udviklede et israelsk universitet en nanomaskine, som er i stand til at transportere kræft-medicin rundt i kroppen. Nanocellen bevæger sig med hjælp af en propel, og når den finder en kræftcelle, kobler den sig fast på den og sender medicinen ud i cellen,« forklarer han og slår fast, at der stadig mangler en del forskning på området, før nanorobotter bliver et udbredt våben mod kræft.

»Det store spørgsmål er, hvorvidt kroppen er i stand til at indeholde et stort antal nanomaskiner, uden at de skaber negative effekter som f.eks. blodpropper. Og den nød skal knækkes før kræftbehandling med nanoteknologi for alvor slår igennem.«

Nano- og genteknologi samt immunterapi har sparket døren ind til en ny verden af effektiv kræftbehandling. Men på trods af de medicinske gennembrud skal vi dog ikke forvente, at kræftsygdommene helt forsvinder i fremtiden, mener overlæge Ulrik Lassen.

»Jeg tror ikke, at kræft nogensinde vil forsvinde fra jordens overflade. Men flere og flere vil blive kureret. F.eks. er overlevelsen efter brystkræft snart oppe på 90 procent,« siger han og langer til slut en bredside ud mod landets politikere.

»40 procent af al cancer kan forebygges, og det vigtigste område er tobak. Man vælger ikke selv at ryge, idet næsten alle starter som teenagere – og det er stigende. Desværre har vi har en regering, der åbenbart synes, at det er en god udvikling, for alle de kendte virksomme midler mod rygning bliver modarbejdet. En grotesk situation, når vi samtidig har et massivt underfinansieret sundhedsvæsen.«

Medical Background Zika Reserch
Medical Background Zika Reserch
Vis mere

Sidste år udviklede forskere i Tyskland et nyt våben i kampen mod kræft i kvinders underliv. Ved at beklæde sædceller med mikroskopiske dragter af jern og titanium, lykkedes det forskerne at fjernstyre sædcellerne til at transportere kemomedicin frem til kræftceller i f.eks. kvindens livmoder og livmoderhals.

De kræftbekæmpende sædceller blev først lagt i blød i kemomedicin, så de fungerede som målrettet kemobehandling på en mikroskopisk skala. Sædcellerne blev lagt i en petriskål sammen med klumper af kræftceller, og da sædcellerne var svømmet ind i de specialfremstillede jern- og titanium-rustninger, kunne forskerne styre dem direkte ind i kræftcellerne ved hjælp af magnetisme. Når sædcellerne blev styret ind i en kræftklump, faldt rustningen af, og cellerne kunne presse sig ind i klumpen, hvor de frigav deres last af kemomedicin og dermed slog kræftcellerne ihjel.

Ny vaccine skal kurere kræft

Det amerikanske bioteknologi-firma Moderna fik sidste år grønt lys til at teste en kræftkurerende vaccine på mennesker, der potentielt kan kurere alle former for kræft.

Vaccinen hedder mRNA-4157 og er behandlende og ikke forebyggende som f.eks. HPV-vaccinen. Den nye vaccine bliver skræddersyet til den enkelte patients kræft. Det sker ved, at lægen tager en celleprøve fra kræftsvulsten og analyserer dens genetiske sammensætning. Analysen giver forskerne mulighed for at identificere specifikke mutationer i svulsten, som efterfølgende bliver indkodet i en RNA-streng, der sprøjtes ind i patientens krop.

RNA’et fungerer som en slags budbringer, der fortæller kroppens immunforsvar, hvordan det præcist skal spore og dræbe kræftcellerne. Metoden armerer immunforsvaret med våben, der potentielt kan angribe alle former for kræft. Behandlingsmetoden er dog stadig på forsøgsstadiet, og yderligere forsøg skal afsløre, om vaccinen har bivirkninger, samt hvor store doser af behandlingen vi kan tåle. Når de indledende forsøg er overstået, skal vaccinen testes på personer, der lider af kræft.

Genteknologi skal udradere kræftceller

Siden den revolutionerende genteknologi CRISPR blev opfundet for 10 år siden, er teknikken blevet så udbredt, at den alene i 2017 blev brugt i mere end 3.000 videnskabelige forsøg. CRISPR består af tre molekylære værktøjer, som er i stand til at klippe bestemte gener i en celle over og sætte nye gener ind i stedet. Og sidste år lavede forskere i Kina og USA forsøg med teknologien, der har til formål at forvandle kroppens immunceller til målsøgende dræbermaskiner, der automatisk kan fjerne kræftsvulster fra kroppen. Kræftbehandlingen foregår ved, at lægerne tager nogle af patientens immunceller ud og sætter et gen ind, som gør cellerne i stand til at opsøge kræftsvulsten. Samtidig klipper de to gener over, som normalt ville forhindre immuncellerne i at angribe svulsten. Ved at genindføre de genmanipulerede immunceller i patienten er generne klar til at finde og dræbe kræftsvulsten.

Lymphatic system, the human body, man,
Lymphatic system, the human body, man,
Vis mere

Immunforsvaret skal trænes

Når man rammes af kræft, går immunsystemet i stå, hvilket i sidste ende betyder, at kroppen bukker under for sygdommen. Derfor forskes der meget i, hvordan immunforsvaret kan genstartes og ikke mindst målrette sin søgning af de farlige kræftceller, så de kan udraderes. Hos Danmarks Tekniske Universitet arbejder en række forskere på at udvikle nanodroner, som kan klæde immunforsvaret på til at bekæmpe cancercellerne.

»Strategien er, at vi først dræber en lille mængde kræftceller med stråleterapi. Mens immunsystemet er ved at rydde op efter det, sender vi vores droner ind, som udsender stoffer, der får immunsystemet til at gå i alarmberedskab. Det fortæller kroppens T-celler, at de skal angribe kræftcellerne. Og fordi kræftceller er en lille smule anderledes end andre celler i kroppen, kan vi få dem til at reagere på bestemte proteiner på kræftcellernes overflade, så de kun angriber dem,« siger lederen bag forsøget, Thomas Andersen, om behandlingen.