Nogle patienter må vente over to år på at få et høreapparat. 78-årige Eli Novak slap med ni måneder.

Ni måneders ventetid. Sådan lød beskeden fra Bispebjerg Hospitals audiologiske afdeling, da Eli Novak i september måned i år tabte sit ene høreapparat og derfor havde brug for et nyt.

Ventetiden betyder, at hun nu har svært ved at høre, hvad andre siger, og hun må tage særlige forholdsregler i det daglige.

»Jeg siger hva’be’har’ hele tiden. Mine venner kalder mig ‘det døve apparat’,« siger den tidligere lærer Eli Novak.

Det manglende høreapparat betyder, at hun har svært ved at begå sig i større forsamlinger, som f.eks. at gå til koncerter, foredrag med bogklubben eller i kirke.

»Jeg ville gerne se en forestilling i Skuespilhuset, men den lader jeg være med at tage til, for jeg ved, at jeg ikke kan høre, hvad der foregår. Hvis jeg skal til et foredrag, skal jeg altid møve mig op foran,« siger hun.

Eli Novak er ikke den eneste dansker, der må væbne sig med tålmodighed. Nogle steder i landet skal man lige nu vente mere end to år på at få behandling med høreapparat. Dermed er ventetiden tæt på fordoblet på fire år, siden ansvaret for behandlingen i 2013 blev rykket fra kommunerne til regionerne.

Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, fortæller tragikomiske historier om, hvordan nogle møder op et år for tidligt til deres høre-konsultation, fordi de ikke har opdaget, at aftalen var flere år fremme i tiden.

Det til trods for at netop behandling af høretab, som BT skrev mandag, kan nedsætte risikoen for demens markant. Udover demens er høretab også forbundet med øget risiko for depressioner, markant øget risiko for tidligt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og tredobbelt risiko for faldulykker.

I Danmark er langt de fleste sygdomme og lidelser ellers omfattet af Behandlingsgarantien, som sikrer patienten behandling indenfor maks en måned i enten offentlig eller privat regi. Men behandling af nedsat hørelse er ligesom f.eks. fertilitetsbehandling og kønsskifteoperation ikke omfattet af den garanti.

»Det er vi svært utilfredse med. Politikerne har på mine vegne taget stilling til, at min hofte er vigtigere end min hørelse,« siger Majbritt Garbul Tobberup og fortsætter:

»Jeg tror, at en rigtig stor del af det handler om uvidenhed i forhold til, hvor store konsekvenserne ved høretab er. Det påkalder ikke den samme medlidenhed som demens og kræft.«

Konsekvenserne af ubehandlet høretab er ellers til at tage at føle på, når man er ude af stand til at kommunikere på lige fod med omgivelserne.

»Man isolerer sig. Undgår familiefødselsdage og andre sociale aktiviteter, har svært ved at følge med i TV og radio og risikerer at miste arbejdet,« siger Majbritt Garbul Tobberup og fortæller, hvordan hun kender til folk, som er blevet opsagt på deres arbejde, fordi de af sikkerhedsmæssige årsager simpelthen ikke kunne varetage deres arbejde med nedsat hørelse.

Omkring 800.000 danskere har nedsat hørelse i et eller andet omfang, mens cirka 325.000 bruger høreapparat. De lange ventetider rammer både dem, der skal have høreapparat for første gang og dem, som skal have skiftet høreapparat, fordi det er blevet slidt op, eller hørelsen er ændret.

Det er muligt at få offentligt tilskud til behandling i det private, men 85 procent af dem, der får høreapparater i private butikker, kommer til at betale mere end det, de kan få i tilskud fra staten. Egenbetalingen ligger fra få tusind kroner op til ca. 30.000 kroner alt efter mærke og kvalitet. Det viser undersøgelsen Eurotrak fra 2016, hvor 13.400 danskere er blevet spurgt til deres høreproblemer.

Derudover behandlingen på private klinikker med offentlig tilskud ikke en mulighed for personer med komplicerede høretab. De skal nemlig henvises til en audiologisk afdeling og må derfor væbne sig med tålmodighed i den månedlange kø.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, så gerne, at ventetiderne blev nedbragt. Bl.a. derfor har regionerne åbnet nye offentlige klinikker i region Nord- og Syddanmark, hvor der ikke har været klinikker før.

»Det er et vigtigt område at se på, også fordi vi får flere ældre i fremtiden. Jeg håber, at de nye klinikker kan være med til at løse problemet. Men hvis vi skal helt af med ventetiderne, skal høreapparater omfattes af behandlingsgarantien. Men så taler vi lovændring, og det kan jeg ikke blande mig i,« siger hun.

Ulla Astman mener desuden, at det er utilfredsstillende, at 85 pct. har en egenbetaling, når de får høreapparater med offentligt tilskud i det private.

»Der findes mange klinikker, som giver folk et meget dyrt tilbud, og som borger, der ikke har forstand på høreapparater, kan det være svært at sige nej til, fordi man lytter til den professionelle rådgivning, man får. Men jeg mener ikke, det er nødvendigt at give op til 20.000 kr. selv. Apparater, der svarer til det offentlige tilskud, er jo ikke dårligere, hvis man har normal hørenedsættelse,« siger hun.

Eli Novak håber, at politikernes gode intentioner vil blive ført ud i livet. For som det ser ud lige nu, er hun stærkt utilfreds med de lange ventetider i det offentlige.

»Som folkepensionist synes jeg ikke, jeg har råd til at betale 10.000-15.000 kr for et par nye i det private,« siger Eli Novak.