Da den nybagte mor Kirsty Carrington ­kyssede sin otte uger gamle søn, var det tæt på at sende ham i døden.

Blot 24 timer efter, at hun havde kysset ham måtte familien haste på sygehuset med den lille purk, der havde tårnhøj feber og vejrtrækningsproblemer.

Efter lægerne havde tilset ham og givet ham den indledende behandling, advarede de familien om, at de kunne risikere det værste, for den lille dreng reagerede ikke som håbet på behandlingen.

Det var ellers noget af et mysterium, hvorfor familiens otte uger gamle guldklump pludselig fik det så dårligt efter et kys fra sin mor. Men det skulle vise sig, at 28-årige Kirsty Carrington havde smittet ham via et forkølelsessår på sin læbe, fortæller engelske Mirror.

»Jeg ville aldrig gøre mine børn noget. Jeg kyssede min baby, fordi jeg elskede ham og jeg er knust, når eg tænker på, hvor tæt på jeg var på at slå ham ihjel,« fortæller Kirsty Carrington.

Forkølelsessår er ifølge sygebørn.dk en sygdom, der er forårsaget af betændelse med virusset Herpes simplex. Sygdommen viser sig som sviende blærer og smertende sår i munden og på læberne.

Kirsty Carrington.har haft forkølelsessår, siden hun var teenager, og selvom hun ved, at hun ikke skal kysse sin partner, 31-årige Chris Nixon, når forkølelsessåret er i udbrud, viste hun ikke, hvor farligt virusset kan være for spædbørn. Virusset kan sprede sig til barnets hjerne og indre organer og medføre døden.

Intet af det vidste parret, der i forvejen har de syv-årige tvillingepiger Lilly og Kendra, da sønnen Ole-John blev født i januar.

»Han var en lille lækkerbisken, og jeg overdængede ham med kys,ligesom jeg havde kysset pigerne, da de var spæde,« fortæller den nybagte mor.

Det gjorde hun imidlertid også,da han var otte uger gammel, selvom hun kunne mærke den velkendte sitren på læben, der fortalte hende, at et forkølelsessår havde meldt sin ankomst. Hun fortæller, at hun godt vidste, at hun ikke burde have hud til hud-kontakt med sin lille guldklump, men at hun begik en fejl. Hun glemte simpelthen, at forkølelsessåret var der og kyssede ham.

Umiddelbart efter spurgte hun på Facebook sin omgangskreds, om hun skulle være bekymret over kysset. Flere advarede hende om, at forkølelsessår kunne være farlige for babyer, men den lille purk virkede umiddelbart ikke til at have lidt nogen skade. Den nybagte mor forsøgte at få en lægeaftale i stand, men det lykkedes ikke at få en tid. I stedet henvendte hun sig på apoteket, hvor hun fik at vide, at smittefaren var størst i fasen, hvor forkølelsessåret væskede, men det stadie var allerede ovre. Kirsty Carrington aftalte med apotekeren, at hun nok skulle holde øje med sønnens tilstand og tog derefter hjem igen.

Dagen efter sov den lille dreng meget, men da han spiste godt, lagde familien ikke mere i det. Ændringen kom om aftenen, hvor den otte uger gamle dreng virkede varm og irritabel, ligesom hans gråd virkede langt mere alarmerende. Han havde 39,6 i feber om aftenen og ved midnat havde han 40,2 i feber. Parret kontaktede alarmcentralen, som sendte en ambulance, der bragte Kirsty Carrington og sønnen til Rotherham Hospital, mens faderen blev hjemme hos tvillingepigerne.

Da de ankom til hospitalet var feberen faldet til 38,9, men sønnen udviste de klasiske tegn på meningitis. Når Kirsty Carrington forsøgte at trøste det lille liv, så krympede han sig. På det tidspunkt kæmpede den lille dreng for at trække vejret, han rystede ukontrollabelt, og hans øjne var lukkede og hævet.

På det tidspunkt havde den nybagte mor dog ikke lavet koblingen mellem sit forkølelsessår, kysset og drengens tilstand. Lægerne fortalte hende, at de var nødt til at tage nogle prøve for at finde ud af, hvad der var galt.

Lægerne kæmpede for at finde ud af, hvad drengen fejlen, men timerne gik og sønnens tilstand blev ikke bedre. Dagen efter kom faderen og tvillingepigerne forbi, men situationen var stadig uændret. Det var imidlertid først, da en anden læge så på drengen, og spurgte familien, om der havde været nogen sygdom i familien fornyelig, at det slog Kirsty Carrington.

Hun fortalte straks lægen om sit forkølelsessår og apotekeren. Lægen undersøgte hendes nu næsten forsvundne forkølelsessår og spurgte om hun have kysset sønnen.

Hun fortæller, at man måtte have kunne høre panikken i hendes stemme, da hun indrømmede at have kysset drengen. På det tidspunkt have virusset bredt sig til sønnens hjerne, og lægerne lagde derefter en anden behandlingsplan. Han blev diagnoseret med ­meningoencephalitis og vævet omkring hjernen og hjernen selv var blevet ramt.

Henover de næste 24 timer lykkedes det lægerne at give drengen en behandling, der fik hans temperatur tilbage på et normalt leje og fjernede hævelsen i drengens ansigt.

»Den første gang, han smilede til mig, brød jeg ud i tårer. jeg vidste, at min søn var tilbage,« fortæller Kirsty Carrington.

Seks dage senere blev familien udskrevet fra hospitalet, men det er endnu uvist, om drengen har fået nogen skader på hjernen eller kommer til at opleve nogen udviklingsproblemer senere i livet.

Han er staadig ikke sig selv. Han sover meget, og virker stadig irriteret, men han smiler, når han ser os nu. Jeg ved, at hans hørelse og syn er intakt, fortæller Kirsty Carrington.