Lyt til artiklen

Kan du være ramt af tanoreksi – en sygelig trang til at gå i solarium?

Eller måske er det ortoreksi, du lider af – en sygelig optagethed af at leve sundt?

Eller kan det være lidelsen Hoarding Disorder – en sygelig trang til at hamstre ting og manglende evne til at smide alt det overflødige væk?

Det vrimler med nye diagnoser. Vi er helt vilde med at sætte sygdoms-etiketter på hinanden. USA fører an, men vi er også godt med herhjemme. Stress, depression, angst og ADHD er blandt de mest udbredte diagnoser.

Lige nu er f.eks. 400.000 danskere – næsten 8 pct. af befolkningen fra spædbarn til olding – i behandling med antidepressiv medicin. Det viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Vi sygeliggøres

På få årtier er antallet af nye psykiske lidelser eksploderet til det tredobbelte.

- Det et helt vildt, så travlt vi har med at sygeliggøre forskellige, helt normale menneskelige træk og måder at reagere på. Helt normal generthed forvandles til diagnosen social fobi, mens almindelig tristhed bliver til en behandlingskrævende depression. Tendensen til at sætte diagnoser på alt og alle gør os alle sammen mere sårbare og mindsker vores generelle modstandsevne, siger Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet.

- En af de nye diagnoser, man taler om, er rygeafhængighed. Hvis den diagnose opnår officiel anerkendelse, vil en fjerdedel af Danmarks befolkning med ét slag blive sygeliggjort.

Professoren har redigeret bogen 'Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser', der udkommer nu.

I bogen sætter han og en række andre bidragydere et alvorligt spørgsmålstegn ved diagnose-manien:

- Jeg mener ikke selv, jeg lider af en depression, på ingen måde, men da jeg lidt for sjov svarede på spørgsmålene i en depressions-test på Psykiatrifondens hjemmeside, konkluderede den, at jeg måske kunne have en depression. F.eks. scorede jeg lavt på spørgsmålet om søvn, fordi mine tre små børn ofte holder mig vågen om natten. I sådan en test ser man på enkeltstående symptomer, men glemmer at inddrage personens generelle historie og den sociale sammenhæng, han eller hun lever i, siger Svend Brinkmann, der mener, at diagnose-trangen belaster samfundsøkonomien.

- Den kan let føre til en økonomisk skævvridning, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på at behandle mennesker for noget, man kan betragte som almindelige menneskelige problemer – f.eks. tristhed, generthed, eller sorg og tab – samtidig med at der raskvæk nedlægges psykiatriske sengepladser og tages penge fra de svært syge.

Sundhed er religion

Ifølge Svend Brinkmann er trangen til at sygeliggøre tæt forbundet med medicinalindustriens ønske om at gøre en god forretning, arbejdspladsernes stigende pres på den enkelte og en voldsom dyrkelse af sundheden som ideal:

- Sundhed er blevet vores religion. Tidligere handlede de vigtige diskussioner i samfundet især om det gode og det onde, det rigtige og forkerte. Om moral, etik osv. Nu dominerer snakken om det sunde og usunde fuldstændig.

Det handler om at være fit for fight. Der er ikke plads til de skæve og knap så velfungerende. De skal lynhurtigt have en diagnose og behandles, have sygemelding eller førtidspension. Og i den sammenhæng er diagnosen alfa og omega.

Svend Brinkmann:
Det diagnosticerede liv
285 s., 299 kr. Forlaget Klim.