Hvert år får omkring tusindvis af danskere konstateret diabetes, og Diabetesforeningen vurderer, at omkring 200.000 danskere går rundt med sygdommen uden at vide det.

Men hvad er det så lige, alle vi danskere skal holde øje med, så vi kan komme til lægen, inden sygdommen udvikler sig og bliver meget alvorlig?

Læs også: Har du risiko for at få diabetes?

De første symptomer

Det kan være svært at lægge mærke de første tegn på diabetes. De kan nemlig både udvikle sig snigende over mange år - eller de kan vælte din verden på blot få dage. Uanset hvad, så bør alle danskere holde øje med:

  • om man pludselig er meget tørstig samt drikker mere og oftere end normalt
  • om man tisser mere og oftere end normalt
  • træthed - man er påfaldende mere træt end ellers
  • man har nedsat appetit og vægttab
  • man har kløe omkring kønsorganerne
  • man får infektioner i hud og på slimhinder

Læs også: Her er den farligste følgevirkning af diabetes

Man kan have nogle få eller alle symptomer på én gang. Symptomerne kan være tegn på både type 1 og type 2 diabetes, men mens type 2 ofte udvikler sig over flere år, så opstår symptomerne ved type 1 ofte løbet af nogle dage eller få uger. Og så er det bare om at komme til lægen og blive grundigt undersøgt for symptomerne.

Flere får diabetes

I et forskningsprojekt, som Diabetesforeningen og Syddansk universitet står bag, peger resultaterne på, at hver 10. dansker vil have sukkersyge om 10 år, og direktør Henrik Nedergaard kalder det "en helt vanvittig epidemi". Derfor er der god grund til at kende symptomerne og til at forebygge bedst muligt.

Læs også: Sådan forebygger du diabetes