Har weekendens bytur sendt sendt dig en tur ned ad trapperne, eller har cyklen kastet dig på hovedet i grøften, så er der grund til at være ekstra opmærksom. For selvom du måske ikke besvimer eller mærker smerter, kan dit hoved have taget skade.

Og det er et stort problem, mener Kim Friedrich, der er formand for Hjernerystelsesforeningen.

»Er man ikke opmærksom på at holde hjernen helt i ro efter et slag, kan det give voldsomt bagslag i form af senfølger,« siger han.

Hvert år får omkring 25.000 hjernerystelse, og ifølge Hjernerystelsesforeningen får omkring 4.000 årligt konstateret langvarig hjernerystelse, diagnosen postcommotionelt syndrom, PCS.

Hvis man ikke bliver diagnosticeret hurtigt nok og holder hjernen i ro, kan den ‘almindelige’ hjernerystelse udvikle sig til PCS, og der kan gå måneder eller år, inden hjernerystelsen fortager sig helt. Det fortæller neurokirurg ved Rigshospitalet Jacob Springborg:

»Det er velbeskrevet, at mere end 10 pct. får langvarige følger efter en hjernerystelse, og at det for nogle bliver livsvarigt. Det er også veldokumenteret, at man vil være længere tid om at komme sig, hvis man ikke respekterer, at hjernen har brug for ro,« siger neurokirurgen og tilføjer, at genetik også kan være skyld i, at nogle hjerner er mere følsomme for slag end andre.

Det mest skrøbelige organ

En af dem, der kæmper med en langvarig hjernerystelse, er 32-årige Ole Dau. Efter et sammenstød på fodboldbanen og en flænge i hovedet røg han på skadestuen, men her gik der en uge, inden han fik at vide, at han havde hjernerystelse. Den manglende information overrasker ikke landsformand i Hjernerystelsesforeningen Kim Friedrich:

»Vi hører ugentligt om folk, der måske er styrtet på ski og har forstuvet en arm, eller på anden måde kommet til skade, og som ikke bliver undersøgt for eller informeret om hjernerystelse. Hovedet er det mest skrøbelige organ, men det bliver ikke tilset på samme måde som synlige skader. Det er et stort problem, for hvis patienter får en forkert information, kan de reagere forkert, og det kan koste på den lange bane,« siger han.

Et halvt liv

Ifølge Kim Friedrich oplever mange med langvarig hjernerystelse, at deres liv bliver begrænset socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt:

»Alle livets facetter bliver indskrænket til nærmest ingenting. Man skal prioritere sine kræfter på et niveau, som de færreste forstår. Der skal leves et halvt liv, og så er det op til den enkelte at finde ud af, hvordan man så gør det,« siger han.

Det kan være svært at slippe af med senfølgerne, påpeger neurokirurgen, da der ikke findes mange behandlinger for hjernerystelsessymptomerne:

»Der er ikke egentlige behandlingsmuligheder, når det kommer til hjernerystelser. Det kan være meget svært for både læger og patienter at acceptere, at man ikke bare kan udskrive en bestemt pille eller fysioterapi for at få symptomerne til at gå væk. Man er nødt til at prøve sig frem og se, hvad der måske virker,« siger Jacob Springborg.

I BT PLUS KAN DU LÆSE HISTORIEN OM FODBOLDSPILLEREN OLE DAU, DER UNDER EN FODBOLDKAMP FIK EN ALVORLIG HJERNERYSTELSE. NU HALVANDET ÅR EFTER ER OLE DAU STADIG VOLDSOMT PRÆGET AF UHELDET OG KAN BLOT ARBEJDE 3 TIMER DAGLIGT.

Andre læser også