Amerikanske forskere har gjort et gennembrud i forskningen af autisme. De håber, at det kan betyde nye behandlingsmuligheder for de ramte.

Forskerne er kommet et skridt nærmere til at låse gåden om autisme.

Autisme og relaterede sygdomme som aspergers syndrom påvirker cirka 60 ud af 10.000 personer - mest drenge - en kæmpe fordobling i forhold til for 30 år siden.

Men til trods for den store stigning er sygdommen stadig et mysterie for læger og forskere. Det tager lang tid for lægerne at diagnosticere personer med sygdommen, og selvom medicin kan hjælpe mod symptomer såsom aggressivitet og hyperaktivitet, så er der ingen kur.

Men et gennembrud kan betyde nye test og nye behandlingsmuligheder.

Det er forskere fra University of California, Los Angeles, der har opdaget, hvordan et gen påvirker sygdommen.

Hos børn med genet, er hjernens frontallap, som spiller en vigtig rolle i læring, dårligt forbundet med resten af hjernen. Det skriver tidsskriftet Science Translationel Medicin.

- Den forreste del af hjernen synes kun at 'tale' med sig selv hos de børn, der bærere genet, siger forskeren Ashley Scott-Van Zeeland.

Det betyder, at den del af hjernen ikke kommunikerer så meget med andre dele af hjernen og mangler forbindelser til bagsiden af hjernen.

Forskerne har også opdaget, at der var færre forbindelser mellem pandelap og venstre side af hjernen, som er nøglen til at tale og forstå sproget.

Forsker Daniel Geschwind, som er ekspert i genitik af autisme, mener, at det er et vigtig brik i puslespillet, som er blevet fundet.

- Nu kan vi begynde at løse mysteriet om, hvordan gener omrokerer hjernens kredsløb - ikke kun i autisme, men i mange beslægtede neurologiske lidelser, siger han.

Ved at undersøge hvordan CNTNAP2-genet er forbundet, håber forskerne, at de på sigt kan opfinde nye behandlingsmetoder.

Personer med autisme har ofte svært ved at omgås og kommunikere med andre.