Flere ufrivilligt barnløse kvinder kan muligvis blive gravide, hvis de bliver undersøgt og behandlet for ubalancer i skedens bakteriemiljø, viser ny forskning

Tarmbakterier og deres sammensætning har i de senere år vist sig at have stor indflydelse på vores helbred. Bakteriernes sammensætning i vores tarme kan muligvis både øge eller sænke risikoen for at udvikle alt fra fedme og diabetes til autisme og skizofreni. Nu vil forskere også undersøge bakterierne i kvinders underliv. For de har muligvis indflydelse på vores evne til at få børn.

Thor Haahr, der er ph.d.-studerende ved Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive, står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der i samarbejde med Statens Serum Institut og fire andre fertilitetsklinikker skal undersøge sammenhængen mellem bakterier i kvinders underliv og ufrivillig barnløshed.

Over de næste tre år skal 1.850 kvinder screenes for ubalancer i skedens bakteriemiljø. Forskerne vil undersøge, om man ved at ændre bakteriesammensætningen i kvindens underliv kan forbedre hendes graviditetschancer.

»Vi håber, at vores behandling fører til flere graviditeter, og at vi især kan hjælpe de par, hvor ellers gode æg har svært ved at sætte sig fast og blive til en levedygtig graviditet. Kan vi øge succesraten for kvinder med en ubalance i underlivets bakteriemiljø, vil det have store perspektiver for fertilitetsbehandlingen. Måske kan det endda medvirke til, at færre kvinder behøver at komme i behandling,« siger Thor Haahr.

Bakterier bremser graviditet
Forskning fra 2016 viste, at særligt høje koncentrationer af to bestemte typer bakterier i skeden hos kvinder, ser ud til at have betydning for chancen for graviditet.
Ca. hver femte kvinde i fertilitetsbehandling bærer de to bakterier (Atopobium vaginae og Gardnerella vaginalis) i en høj koncentration og har dermed sværere ved at blive gravid. Kun ni pct. af kvinder med bakterierne har chance for graviditet, mod 44 pct. af kvinder med et normalt bakteriemiljø.

Meningen med det nye projekt er at behandle ubalancen i bakterierne, inden kvinderne går i gang med en fertilitetsbehandling – nærmere bestemt reagensglasbehandling.

»Før i tiden troede vi, at livmoderen var steril. Imidlertid kan vi nu også her finde et bakteriemiljø, der i høj grad påvirkes af de bakterier, der er i skeden. Bakterierne fra skeden ’kravler’ op og etablerer sig i livmoderslimhinden. For nogle vil det være helt normalt, mens det for andre vil betyde, at ægget ikke kan sætte sig fast. Infertiliteten kan altså skyldes de ’abnorme’ bakterier fra skedens bakteriemiljø,« siger Thor Haahr.

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor nogle kvinder er bærere af de ’abnorme’ bakterietyper, men der er formentlig forskellige faktorer, der kan have betydning. F.eks. hvis kvinden ryger, intimbarberer sig, har skiftende partnere, eller hvis kvinder benytter sig af såkaldt vaginal douche, som dog er mest udbredt i USA. Modsat har det at have sex med en mand, der er omskåret, vist sig at være en beskyttende faktor for bakteriesammensætningen i kvinders underliv. Omskårne mænd bærer ikke nær så mange bakterier som mænd, der ikke er omskåret. Altså kan det betale sig at have sex med en mand, der er omskåret, fordi han ikke videregiver de ’farlige’ bakterier.

Nyt bakteriemiljø
For at ændre bakteriemiljøet i kvindernes underliv vil lægerne først bruge et antibiotikum og derefter et lægemiddel med den bakterieart, som alle undersøgelser tyder på er den sundeste mælkesyrebakterie Lactobacillus crispatus.

Lægemidlet, der skal bruges lokalt i skeden, er særligt godkendt til brug ved forsøget.

»Vi tror, at vi først skal slå de abnorme bakterier ned med antibiotika, og derefter hjælpe kvinden med at opbygge en sund bakterieflora i skeden ved lokalbehandling med denne særlige mælkesyrebakterie,« siger Thor Haahr.

Ph.d.-projektet er ikke det eneste af sin slags. På Rigshospitalet i København foretager man lignende forskning, der skal undersøge kvinders bakterieflora – ikke kun i skeden, men også i tarmen for bl.a. at finde ud af, hvorfor nogle mister sunde og raske fostre, og hvorfor nogle ikke kan blive gravide efter flere år i fertilitetsbehandling. Det fortæller overlæge i gynækologi Henriette Svarre Nielsen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

»Vi går rundt med 1,5 kilo bakterier i vores tarm, men vi ved endnu ikke, hvordan de påvirker os. Hvis vi på sigt kan forstå, hvad der foregår i tarmen, kan det være, at vi kan undgå de skadelige processer, der finder sted, hvis man ikke kan blive gravid,« siger hun.

Større succesrate
Nyere forskning har f.eks. vist, at bakteriesammensætningen i tarmen muligvis kan påvirke vores immunforsvar, der bl.a. har indvirkning på, om kroppen afstøder et foster.
»Hvis vi gennem vores livsstil kan påvirke de bakterier, vi bærer rundt på, begynder det at blive interessant,« siger hun.

Ca. en tredjedel af de kvinder, der afslutter fertilitetsbehandling, får ikke et barn. Det er ikke godt nok, mener Henriette Svarre Nielsen og fortsætter:

»Vi kæmper for at forbedre succesraten.«

Forskningsprojektet i Skive går skridtet videre og undersøger, om de skadelige bakterier også kan findes hos manden.

Professor Ole Borbye Pedersen, der forsker i tarmbakterier, ser store perspektiver i forskningen.

»Den nye og avancerede forskning, hvad enten det er tarmen, mundhulen, huden eller kvinders underliv, betyder, at der åbnes mange indtil nu ukendte døre til forebyggelse og behandling af sygdom,« siger professoren, der er tilknyttet Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.

GUIDE: Øg din frugtbarhed

Kvinder og mænd med nedsat frugtbarhed, kan øge deres fertilitet på flere måder

Brug kondom
Kønssygdomme som klamydia og gonorré øger risikoen for skade på både kvinden og mandens evne til at lave børn. Brug derfor altid kondom sammen med nye sex-partnere.

Sats på 20erne
Jo ældre du er, des sværere er det at blive gravid. Særligt hvis kvinden er over 35 år, eller manden er over 40-45 år, kan det give udfordringer. Alderen spiller også ind i forhold til, hvor stor succes man kan få med fertilitetsbehandling.

Kvit smøgerne
Rygning gør det både sværere at blive gravid, øger risikoen for, at man taber barnet, og forringer mænds sædkvalitet. Hvis kvinden ryger under graviditeten, kan hun også nedsætte barnets evne til som voksen at få børn.

Drop alkohol
Mere end seks genstande om ugen gør, at kvinden har sværere ved at blive gravid. Er hun gravid, øger de risikoen for, at hun taber barnet igen. Et regelmæssigt højt alkoholindtag forringer også sædkvaliteten hos mænd.

Styrk psyken
Psyken påvirkes, når man ikke kan få børn. Støt derfor hinanden.

Træn moderat
Overvægtige kvinder, der ønsker at blive gravide, kan ved moderat til hård motion som f. eks. løb øge chancen for at blive gravide. Mens kvinder med et lavt bmi eller manglende menstruationer med fordel kan skrue lidt ned for træningen. Normalvægtige kvinder og mænd anbefales at træne 30 minutter om dagen.

Tyk eller tynd
Vægten påvirker evnen til at blive gravid. Kvinder med manglende ægløsning kan øge muligheden for graviditet ved enten at tabe sig, hvis de er overvægtige, eller tage på, hvis de er undervægtige. Overvægtige mænd kan forbedre deres sædkvalitet ved et vægttab.

Hold igen med kaffe
Mere end tre kopper kaffe om dagen kan muligvis påvirke evnen til at blive gravid og til at holde på barnet. Hvorvidt kaffe forringer sædkvaliteten hos mænd, kan man ikke sige på baggrund af de undersøgelser, der findes i dag.

Spis sundt
Der er ingen specielle diæter eller fødevarer, som beviseligt øger evnen til at blive gravid eller forbedrer mænds sædkvalitet. Men da overvægt påvirker fertiliteten, anbefales det begge parter at spise sundt ud fra de otte kostråd. Mangler kvinden D-vitamin, kan hun med fordel tage et tilskud og øge sin chance for at blive gravid.

Lev kemi-frit
Kemikalier og hormonforstyrrende stoffer kan påvirke frugtbarheden. Undgå hormonforstyrrende stoffer, køb produkter der er mærket med Svanen eller Blomsten. På hjemmesiden klartilstorken.dk kan du søge information om kemi. Vær især opmærksom på de hormonforstyrrende stoffer: Flourstoffer og bisfenol A (BPA), der kan skade fertiliteten.
Kilde Rigshospitalet