Et dagligt glas grapefrugtjuice gav patienter samme effekt af en dosis kræftmedicin, som de ville have fået af en tre gange så stor mængde af selve medicinen.

Kræftbehandling kan gøres både billigere og mere behagelig med et glas grapefrugtjuice om dagen, mener forskere fra University of Chicago.

Den bitre, sur-søde juice har nemlig evnen til at forstærke effekten af kræftmedicinen Rapamycin, viser undersøgelser foretaget af de amerikanske forskere.

Dermed mener forskerne, at kræftpatienter kan nøjes med mindre doser af medicinen og som følge få færre bivirkninger, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Forskerne testede effekten på 138 patienter med uhelbredelig kræft. Deltagerne var fordelt i tre grupper, som alle fik Rapamycin.

Læs også på Videnskab.dk: Frugt og grønt beskytter ikke mod kræft

Den ene gruppe fik kun dette stof, mens den anden gruppe også drak et dagligt glas grapefrugtjuice. Den tredje gruppe fik Rapamycin og medikamentet ketoconazol, som har en effekt, der ligner juicens.

Det viste sig, at patienter, som drak cirka 2,5 deciliter grapefrugtjuice, fik en stigning i niveauerne af Rapamycin på 350 procent, mens de, der tog ketoconazol, fik en stigning på 500 procent.

Ketoconazol gav altså en større effekt end juicen, men frugtsaften er til gengæld billig og garanteret ikke giftig.

Læs hvorfor grapefrugtjuice påvirker kroppens optagelse af medicin på Videnskab.dk.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Adventister og baptister undgår kræft
Forbløffende smukke billeder fra Hubble gravet frem
Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?