Er panden varm, har du feber, lærer vi som børn. Men giver det mening at føle sig selv på panden for at afgøre, om man er syg?
Vintertid er influenzatid, så løbende næser, ondt i kroppen og feber hærger. Men når man nu er i grænselandet mellem syg og rask og ikke har noget termometer, kan man så ikke bare, som vor mor eller far lærte os det, foretage en rask selvdiagnose og lægge hånden på panden?
Videnskab.dk har spurgt Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
»Som en lille foranalyse kan det være udmærket at føle efter på panden, for når din kernetemperatur stiger, lukker dine kar op, og dermed bliver huden også varmere. Jeg tvivler dog på, at man vil få noget ud af at føle på sig selv. For det handler netop om at føle en forskel, og huden på dine hænder bliver også varmere ligesom panden,« siger Allan Randrup Thomsen.
Med andre ord skal du altså stadig have en anden - uden feber - til at føle efter. Og det kan lige så godt være på kinden i stedet for panden, siger Allan Randrup Thomsen.
Igen er der et men. Som professoren allerede har fastslået, er det kun en foranalyse.
»Vi leder ikke efter varm eller ikke-varm, men efter temperaturen inde i kroppen, kernetemperaturen. Og den får vi altså bedst fastslået ved at bruge en kropsåbning - altså et rektaltermometer eller et mundtermometer,« fastslår Allan Randrup Thomsen.
Problemet er, at den ydre temperatur er stærkt afhængig af omgivelserne, så er du et koldt sted, vil den være koldere og omvendt.
Har du en kernetemperatur på mere end 38 grader, kaldes det feber, og det er et tegn på, at du har en infektion. Men faktisk er det at have feber en god ting - til en vis grænse.
»Når vi får en infektion, er der nogle hormonlignende substanser, der udgår fra immunsystemet og beder hjernen om populært sagt at dreje på termostaten og sætte temperaturen op. Det har visse fordele, for det ser ud til, at vores celler reagerer hurtigere og kraftigere, når temperaturen stiger, og det har en vis funktionel værdi, når infektionen skal bekæmpes,« siger Allan Randrup Thomsen.
Men det kan altså også blive for varmt indvendigt. Har man en kernetemperatur på mere end 40, skal man faktisk begynde at tænke på, at få kroppen kølet ned, siger Allan Randrup Thomsen.
»Det er ikke bare sådan, at fordi to er godt, er fire dobbelt så godt og otte helt fantastisk. På et tidspunkt vil du blive overophedet, og det kan man i sidste ende dø af.«
»Man skal ikke lægge sig under dynen og pakke sig ind, som man påstod i gamle dage. Ved høje temperaturer skal man ikke have mere end et lagen over sig, og i ekstreme tilfælde vil man køle ben og arme med koldt vand,« siger professoren.
Og der er endnu flere men’er. For selv om man har en kølig eller veltempereret pande, er det ingen garanti for, at man ikke har feber, fortæller Allan Randrup Thomsen.
»Du kan sagtens have en høj indre temperatur, mens du har en lav på ydersiden. Når man er tæt på det, der hedder et kredsløbskollaps, som du kan dø af, lukker blodgennemstrømningen ned, og så får du en kølig hud, selv om du måske har en høj kernetemperatur,« siger Allan Randrup Thomsen.
