Redaktionen, Netdoktor

Langt de fleste af de fødevarer, vi køber i hverdagen, er pakket ind i plastic, dåser eller glas. Det er som regel ikke noget, vi tænker nærmere over, men det kan der være en god grund til at gøre. Meget af den emballage, vi omgiver os med i hverdagen, indeholder nemlig giftige stoffer. Nogle af dem er hormonforstyrrende, mens andre muligvis kan give kræft. Her får du fem gode råd til, hvordan du kan undgå, at giftstoffer fra indpakningen vandrer over i din mad.

1. Tag færdigretterne ud af emballagen hurtigst muligt

Et af de problematiske stoffer er fluorstoffer, som der findes over 100 forskellige typer af. Fluorstoffer er hormonforstyrrende og mistænkes også for at kunne give kræft. Fluorstoffer bruges især til at gøre pap og papir vand- og fedtafvisende, og stoffet findes blandt andet i poser til microovnspopcorn, chipsposer, bage- og madpapir, pizzabakker og burgeræsker og papirforme til muffins.

Det er altså et stof, der kan være svært helt at undgå i hverdagen, men hvis du mindske din berøring med det, kan du starte i det små. For eksempel ved at droppe bagepapiret og smøre bagepladen på gammeldags vis. Eller flytte din nyindkøbte pizza eller burger hurtigst muligt over på en tallerken og gemme resterne i en opbevaringsboks og ikke i bakken eller papiret. Jo længere tid maden er i emballagen, desto større er risikoen for, at de skadelige stoffer afgives i madresterne.

Du kan også holde sig til svanemærkede produkter – for eksempel når det gælder madpapir og bagepapir - for de må nemlig ikke indeholde fluorstoffer.

2. Køb frosne eller friske grøntsager frem for dem på dåse

Bispehol A er et andet hormonforstyrrende stof, som findes i plastprodukter, der er lavet af polycarbonat. Polycarbonat kan blandt andet findes i lakken på indersiden af dåser til fødevarer og drikkevarer og i lakken på indersiden af metallåg og kapsler. Hvis du vil nedsætte din risiko for at få bisphenol A i kroppen, kan du købe uemballerede, friske fødevarer eller fødevarer, der er pakket i karton eller glas. Eller købe frosne fødevarer i stedet for dåsekonserves.

3. Brug den emballagen korrekt

Hvis du gerne vil genbruge bægre fra surmælksprodukter eller isbokse, så husk kun at bruge dem til fødevarer, der ligner dem, der oprindeligt var i dem. En isbeholder bør ikke bruges til varme rester fra aftensmaden - den er beregnet til mejeriprodukter ved lav temperatur. Bruger du emballagen anderledes, end den var tiltænkt, risikerer du, at der vandrer giftige stoffer fra bægeret over i din mad.

Glas og gaffelsymbolet, som opbevaringsbokse, køkkenredskaber, fade osv. kan være mærket med, viser, at emballagen er egnet til at indeholde fødevarer. Producenten skal ikke nødvendigvis mærke med glas- og gaffelsymbolet, så læs brugsanvisningen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt emballagen kan bruges til mad.

Læg også mærke til, om produktet må komme i mikroovnen og opvaskemaskinen.

4. Følg anvisningen på drikkedunken

Drikkedunke er ikke giftige, hvis de bruges til det, de er beregnet til. Hvis det fremgår af brugsanvisningen, at dunken er beregnet til kolde drikke, skal den kun bruges til det. Den er ikke nødvendigvis testet på varme drikke, og der kan være en risiko for, at den afgiver giftige stoffer, hvis den varmes op.

5. Gå uden om genbrugsmaterialer til fødevarer

Brug kun poser til madvarer, som er beregnet til det. Affaldsposer kan være lavet af genbrugsplast, der indeholder skadelige stoffer, som kan smitte af på maden. Det samme gælder køkkenruller, der er lavet af genbrugspapir. De kan også indeholde fibre fra papir med tryksværte, eller anden kemi og er derfor heller ikke egnede til fødevarer. Hvis du eksempelvis har for vane at lægge nystegt bacon på køkkenrulle, så det bliver suget fri for fedt, så brug køkkenruller, der er produceret af nye papirfibre.

Læs mere: Sådan opbevarer du dine fødevarer korrekt