En lovende blodbaseret test kan i fremtiden spare nogle patienter for kemoterapi og vil kunne spore tilbagefald langt tidligere, end hvad der muligt i dag

En ny blodtest skal sørge for, at flere kræftpatienter spares for kemoterapi og de medfølgende bivirkninger såsom hårtab, svækkede knogler og kvalme. Det skriver TV2 Østjylland.

Blodtesten er forskere på Aarhus Universitetshospital lige nu i gang med at udvikle. Testen skal opspore DNA-spor i blodet fra kræftceller og på den måde med endnu større sikkerhed fastslå, om kræftpatienten har brug for kemobehandling eller ej.

Projektet er på nuværende tidspunkt afgrænset til patienter med tyktarmskræft. En kræftform, der i første omgang behandles ved operation, men hvor en del patienter efterfølgende får kemobehandling, hvis lægerne vurderer, at sygdommen har spredt sig, eller at der er risiko for spredning.

Ifølge Claus Lindbjerg Andersen, der er professor ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, kigger man typisk på den bortopererede kræftknude. Ser den aggressiv ud, får patienten kemoterapi. Gør den ikke, får patienten ikke kemo. Men metoden er ikke skudsikker, mener professoren, der leder gruppen af forskere bag projektet.

- Det er sådan, at en stor andel af dem, hvor kræftknuden ser aggressiv ud, de er faktisk blevet kureret, fordi sygdommen ikke havde spredt sig på det tidspunkt, hvor vi lavede operationen. Så de bliver overbehandlet. Og selv om kræftknuden nogle gange ser fredelig ud, og man derfor ikke får kemo, så er der en lille gruppe der, som faktisk får tilbagefald. Og de bliver derfor underbehandlet, siger han til TV2 Østjylland.

Med den blodbaserede test håber man at kunne udvikle en model for, hvilke patienter, der skal have kemobehandling efter operation.

- Er der kræft-DNA i blodet, så har man restsygdom. Og så skal man have kemobehandling. Har man ikke kræft-DNA, jamen, så kan man undgå kemoen. Vi kan spare en stor mængde patienter for en behandling, de alligevel ikke får noget ud af, siger professor Claus Lindbjerg Andersen.

Projektet vækker stor begejstring hos professor Nils Brünner fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.

- Resultaterne er meget lovende. Det er faktisk noget af det mest lovende, jeg har set, inden for biomarkører og kræft, siger han til TV2 Østjylland.

Han mener, at projektet i den grad vil gavne patienterne, hvis den blodbaserede test bliver en realitet.

- En vigtig ting ved den her opfindelse er, at man kan følge patienterne, efter de har fået behandling og formentlig opspore tilbagefald af sygdommen langt tidligere, end vi kan i dag med vores fine scanningsapparater. Og det kan formentlig komme til at betyde, at vi kan starte behandlingen tidligere og på den måde kurere nogle flere patienter, når de får tilbagefald, siger han.

I 2018 tager forskerne det næste skridt i projektet, når der skal udføres forsøg med patienter. Om blodtesten en dag bliver udmøntet i praksis på de danske sygehuse er uklart. Men Claus Lindbjerg Andersen mener selv, at der er gode perspektiver i hans projekt.

- Vi har fokuseret på tarmkræft, men det er faktisk sådan, at alle kræfttyper stort set frigiver DNA til blodet. Så denne metode ville nok kunne anvendes til alle kræftformer og dermed komme alle kræftpatienter til gode.