Nye målemetoder angiver, om en ny medicin er aktuel for en brystkræft-patient eller ej. Og om patienten har effekt af behandlingen. Dette vil sikre patienten den kortest mulige vej mod rigtig behandling.
Brystkræft er ikke en sygdom, som kan behandles på samme måde i alle patienter, fordi den er delt ind i flere undergrupper, der behøver forskellig behandling. Disse undergrupper defineres bl.a. ud fra, hvilke antenner (receptorer) der sidder uden på kræftcellerne, skriver det norske medie forskning.no ifølge Videnskab.dk.
Den mest aggressive form for brystkræft kaldes basal-lignende brystkræft. Den står for 15-20 procent af al brystkræft.
Læs også på Videnskab.dk: Sådan fik Angelina Jolie genskabt brysterne
Hormon- og antistofbehandling har almindeligvis kun en lille effekt for basal-lignende brystkræft. Der foregår derfor ihærdig forskning for at finde ny medicin, som kan øge overlevelsen også for denne gruppe af brystkræftpatienter.
Flere målrettede mediciner, som hæmmer PI3K-signalvejen, er under afprøvning i kliniske studier for patienter med basal-lignende brystkræft. To af disse mediciner er brugt i udviklingen af de nye målemetoder.
Læs også på Videnskab.dk: Kan hypnose få os til hvad som helst?
»Når en ny medicin er på banen, er det vigtigt at vide, om medicinen faktisk vil virke for den enkelte patient. Vi har derfor udviklet metoder til at kunne måle dette,« siger professor Geir Bjørkøy ved Høgskolen i Sør-Trøndelag i Norge ifølge forksning.no og Videnskab.dk.
I studiet har Geir Bjørkøy først arbejdet med en musemodel af basal-lignende brystkræft. Her er kræftvæv fra en brystkræftpatient transplanteret til brystet hos en mus, hvor der derefter dannes en svulst. Med MR-skanning (magnetisk resonans) kan man se, om svulsten krymper en vis tid efter behandling. Man kan også måle, hvor meget der er af et specifikt stof i svulsten kort tid efter påbegyndt behandling.
»I musemodellen kunne vi påvise, at stofskiftet ændrede sig efter behandling med den nye medicin, noget som viser, at medicinen havde en effekt,« siger Siver A. Moestue.
Læs også på Videnskab.dk: Derfor er kendte mennesker interessante
Målingen af mængden af de forskellige stoffer i svulsten kan derfor bruges som såkaldte metabolske biomarkører til at afgøre effekten af behandlingen.
»Jeg tror, at MR kan være et simpelt og godt værktøj til at måle effekten af disse mediciner. På den måde kan vi være sikre på, at vi har givet den rigtige medicin til den rigtige patient. Hvis vi ikke ser en effekt af behandlingen, kan vi hurtigt skifte til en forhåbentlig bedre medicin,« påpeger Siver A. Moestue.
»Nu har vi fundet ud af, hvilke stoffer som kan fungere som biomarkører for behandlingseffekt. Så kan vi udvikle skræddersyede MR-metoder til at måle disse biomarkører i patienter,« tilføjer han.
Andre artikler på Videnskab.dk:
