Forskerne bag et nyt studie har netop identificeret 44 gener, der har betydning for, om man får en depression.

Det betyder ifølge studiets forskere, at der er fornyet håb om at kunne udvikle bedre behandling af den udbredte, men endnu dårligt forståede, sygdom.

Sådan skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Studiet, som er det hidtil største af sin slags, er en gennemgang af andre studier med tilsammen mere end 135.000 mennesker med depression.

Læs mere på Videnskab.dk: Virker SSRI-medicin mod depression eller ej?

Før de nye resultater var 30 ud af de 44 identificerede områder i arvemassen ukendte for depressionsforskningen.

Med de nye resultater er vi ifølge forskerne tættere på at forstå mekanismerne bag depression, som i høj grad er betinget af miljø – men også af generne.

»Vi viser, at personer, som har gentagne depressioner, har en større byrde af genetiske risiko-varianter end dem, der kun har depression en enkelt gang,« siger Anders Børglum i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.

Han er en af studiets ledende forskere og professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for

En anden af studiets forskere peger på endnu en opdagelse ved det nye studie, nemlig, at »depression er en hjernelidelse,« siger Thomas Werge ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Han er professor ved Københavns Universitet og leder af Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.

I fremtiden skal de nye forskning hjælpe med at skræddersy behandling for depression til den enkelte patient og måske også hjælpe dem, der ikke har gavn af antidepressiv medicin.

Andre artikler på Videnskab.dk

Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed?

Depression: Kun én behandling virker bedre end placebo

Depression, skizofreni og autisme deler genetiske mønstre