Den fjerdedel af danskerne, der, ifølge Tinnitusforeningen, i en eller anden grad lider af tinnitus, ville sikkert ønske, at de bare kunne slukke for hyletonen og få ro.

Nu er deres bønner måske blevet hørt.

Et hold af amerikanske forskere fra University of Michigan har i hvert fald foreløbig mindsket tinnitussen hos 20 patienter med et nyt behandlingsapparat, skriver University of Michigan i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Tinnitus mindskes med musikterapi

Tinnitus bliver skabt af nogle urolige nerveceller i hjernen, hvilket skaber et form for fantomsignal, fortæller forskerne.

»Hvis vi kan stoppe dette signal, kan vi stoppe tinnitusen‚« fortæller Susan Shore, professor i medicin ved University of Michigan og leder forskningsholdet bag behandlingen, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Behandlingen går netop ud på at forstyrre dette signal. Det sker ved, at apparatet sender svage elektriske impulser mod de forstyrrede nerveceller, hvilket skal få nervecellerne til at vende tilbage til en mere normal aktivitet, så de i mindre grad, eller slet ikke, sender fantomsignaler.

Læs mere på Videnskab.dk: Flere og flere unge får høreskader

Apparatet er blevet testet på marsvin og en gruppe af 20 mennesker. Ifølge forskerne er testpersonernes tinnitus blevet mindsket efter fire uger, hvor apparatet er blevet brugt på daglig basis.

Forskerne behandlede en anden gruppe med et snydeapparat, og i denne gruppe oplevede man ingen forbedring af tinnitussen.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad er værst for hørelsen: Festival eller iPod?

Sådan løser du dine søvnproblemer

Hver femte kan måske ’høre’ lysglimt – kan du?