De seneste 20 års indsats for at forebygge kræft ser ud til at virke. Men nogle steder går udviklingen langsomt eller ligefrem den forkerte vej

Færre smøger, solskoldninger og shots kan efterhånden aflæses i antallet af nye kræfttilfælde. For selvom 10.000 flere hvert år i dag får kræft sammenlignet med for 20 år siden, primært pga. befolkningens stigende alder, så kunne det tal have været langt højere, hvis vi ikke havde gjort noget.

»Vi har vist, at vi faktisk kan ændre på vores adfærd på de områder, vi prioriterer. Det kan tage mange år at ændre, som f.eks. vores alkoholkultur, men kultur er noget, vi er med til at skabe,« siger Peter Dalum, som er projektchef i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Forebyggelse og Oplysning.

Sol og alkohol er sammen med rygning nogle af de faktorer, hvor udviklingen går den rigtige vej – selvom der stadig er et stykke vej endnu, før vi er helt i mål. F.eks. var et rygeforbud nærmest helt utænkeligt i 1990’erne, men det har danskerne været hurtige til at acceptere. Der vil dog gå endnu nogle år, før det direkte kan aflæses i statistikkerne, da der heldigvis ofte går lang tid, fra man har udsat sig selv for en risiko, til man udvikler kræft. Så på den måde er effekten af forebyggelsen forsinket.

På andre områder går udviklingen til gengæld den anden vej. Knap halvdelen af de voksne danskere er i dag overvægtige. En fremskrivning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at tallet vil stige til 70 pct. i 2045. Lykkes det at vende den udvikling, så ingen danskere er overvægtige, kan næsten 50.000 kræfttilfælde forebygges over de næste 30 år, viser en ny beregning fra Kræftens Bekæmpelse og Nordisk Cancer Union.

»Det er bekymrende, at flere bliver svært overvægtige,« siger professor, ph.d., dr.med., Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk.

»I forhold til kræft gør det ikke så meget, at man har lidt mave eller er lidt buttet. Men har man først fået et BMI over 30, kan det blive alvorligt,« siger han.

Selvom danskerne bliver tungere, er overvægt ikke i samme vægtklasse som den altoverskyggende største trussel mod vores sundhed: rygning. Svært overvægtige har 1,5 gange større risiko for at udvikle nogle kræftformer i forhold til en normalvægtig, mens rygere har 20 gange større risiko for at få lungekræft i forhold til en ikke-ryger. I sidste ende dør cirka 13.000 mennesker om året pga. rygning, mens 500 dør som følge af overvægt.

»Er man både overvægtig og ryger, skal man prioritere først at stoppe med at ryge frem for at tabe sig,« siger Morten Grønbæk.

Overordnet er Morten Grønbæk enig i, at forebyggelse af kræft går den rigtige vej.

»Men det kunne være meget bedre. Det gælder især på tobak- og alkoholområdet, hvor vi kan gøre meget mere. Desværre er der ikke politisk vilje,« siger Morten Grønbæk.

Den holdning deler Peter Dalum, som mener, at vi i fht. rygning, solarium og alkohol ville komme rigtig langt med en aldersgrænse på 18 år, som vel at mærket blev håndhævet.

»Med lovgivning, regler og rammer kan vi ændre på de kulturer, normer og praksis, som styrer den uhensigtsmæssige adfærd,« siger han.

Beregninger har vist, at 42 pct. af alle kræfttilfælde kan forebygges. I praksis skal man dog medregne, at det samtidig vil betyde, at folk bliver ældre og øger risikoen for at blive ramt af en anden kræftsygdom. Alder spiller nemlig en væsentlig rolle i udviklingen af kræft.

»Vi skal jo dø af noget, men ved at forebygge kan vi vinde nogle gode, sunde leveår, så vi i gennemsnit lever længere uden sygdom,« siger han.

Rygning er uden tvivl der, hvor forebyggelsespotentialet er størst, men derfor skal vi ikke glemme de andre faktorer. Det er nemlig vigtigt, at alle danskere - også dem der ikke ryger – oplever, at de selv kan gøre noget for deres sundhed, mener Peter Dalum.

»Samtidig er det vigtigt, vi ikke giver folk skylden for deres egen sygdom. Selvom man kan gøre meget, er der også et element af tilfældighed, som vi ikke kan styre – især når det gælder kræft,« siger Peter Dalum.

9 ting der øger din risiko for kræft - det kan du gøre

RYGNING

I 1953 røg 78 pct. af mændene hver dag og 50 pct. af kvinderne. I dag er det 15 pct. af mænd, der ryger dagligt, og 17 pct. af kvinder. Fem pct. ryger nogle gange, mens fire ud af fem danskere slet ikke ryger.

Rygning øger risikoen for næsehulekræft, mundhulekræft, læbekræft, kræft i svælg, strubehovedkræft, kræft i luftrør, lungekræft, kræft i bonkier, spiserørskræft, mavesækskræft, leverkræft, bugspytkirtelkræft,  nyrekræft, nyrebækkerkræft, urinlederkræft, blærekræft, tyk- og endetarmskræft, livmoderhalskræft, æggestokkekræft, leukæmi. Passiv rygning øger risikoen for lungekræft. Rygning er årsag til cirka 20 pct. af alle kræfttilfælde.

Forbered dit rygestop, så du har lagt en plan for, hvordan du vil gribe det an før selve stopdatoen. Find evt. et rygestoptilbud i din kommune, så du kan få professionel hjælp. Hjælp fra en rådgiver - eller måske medicin - øger chancerne for at blive røgfri. Undgå passiv rygning ved at stille krav om, at der ikke bliver røget i dit hjem, bil, arbejdsplads mv.

ALKOHOL

Siden 1990’erne er salget af alkohol i Danmark faldet jævnt. I 2013 drak 20,6 pct. af befolkningen i løbet af en uge over lavrisikogrænsen (7 genstande for kvinder, 14 for mænd), hvor det i 2010 var 24,3 pct. Danske unge har dog stadig en europarekord i druk, som det land, hvor 15-årige drikker mest.

Alkohol øger risikoen for kræft i mund og hals, brystkræft, leverkræft og tyk- og endetarmskræft. Alkohol er årsag til fem pct. af alle kræfttilfælde.

Skru ned for mængden af alkohol. Drik maks syv genstande om ugen, hvis du er kvinde og max 14, hvis du er mand. Sørg for at drikke vand, når du drikker alkohol. Prøv evt. at drikke alkoholfri drikke ved sociale lejligheder. Og drik ikke alkohol for sundhedens skyld.

OVERVÆGT

7-8 pct. af danskerne var i 1994 svært overvægtige. I dag er gælder det 14,1 pct., mens 47,4 er moderat overvægtige. Ifølge en fremskrivning vil tallet stige til 70 pct. i 2045, hvis udviklingen fortsætter.

Overvægt øger risikoen for kræft i spiserøret, tyktarmen, bugspytkirtlen, nyrerne, leveren, prostata, galdeblæren, mavesækken, livmoderkræft, brystkræft (efter overgangsalderen) og kræft i æggestokkene. Jo mere man vejer, desto større er risikoen.

Mindre mængder mad (færre og mindre portioner) er den mest effektive metode til at til at forebygge overvægt. Det er rigtig svært at tabe sig, hvis man først er blevet overvægtig, så det nemmeste er at undgå de ekstra kilo i første omgang.

USUND KOST

De fleste danskere spiser grøntsager hver dag, og kostens indhold af grøntsager (i 2011-2013) er steget med knap 20 pct. siden 2003-2008. Danskerne spiser dog stadig for meget kød.

For meget forarbejdet kød øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Risikoen er også forøget ved firbenet kød fra okse, svin og lam ved for højt indtag. Du kan også risikere kræft i mave, spiserør og bugspytkirtel.

Spis højst 500 gram af det firbenede kød (okse, lam og svinekød) om ugen. Begræns desuden dine mængder af røget, saltet og eller tørret kød. Udskift gerne kødet med fisk, fuldkornsprodukter samt grove grøntsager, der ser ud til at beskytte mod kræft.

INAKTIVITET

18 pct af voksne dyrkede i 1987 moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden, mens det i 2010 var steget til 30 pct. Men selvom vi er gode til at dyrke sport i fritiden, er andelen af danskere, som er fysisk inaktive steget fra 31 pct. i 2007/2008 til 34 pct i 2011/2012. Især kvinderne bevæger sig markant mindre i hverdagen.

Inaktivitet øger risikoen for tyktarmskræft og brystkræft. Derudover tyder det på, at fysisk aktivitet har en beskyttende effekt mod livmoderhalskræft, mavekræft, spiserørskræft, nyrekræft, blærekræft og prostatakræft.

Bevæg dig mindst 30 min. om dagen. Det behøver ikke at være 30 minutter i fitnesscentret. Snup cyklen til arbejde, tag trapperne i stedet for elevatoren eller spil fodbold med børnene. Mindst to gange om ugen skal intensiteten være høj i mindst 20 min. (f.eks. sjipning, håndbold eller løb).

INFEKTIONER

Mere end 610.000 danskere har fået et eller flere stik med HPV-vaccinen. Vaccinen kom på markedet i 2007 og blev en del af børnevaccinationsprogrammet i 2009. Vaccinen har ind til videre vist sig at kunne beskytte mod udviklingen af svære celleforandringer, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Humant Papillom (HPV) kan udvikle kræft i livmoderhals, skede, skamlæber, penis og endetarm.

Du kan nedsætte din risiko for HPV ved at dyrke sikker sex, ved at blive screenet for celleforandringer eller lade dig vaccinere med HPV vaccinen.

ARBEJDSMILJØ

I Danmark har vi en af verdens mest omfattende lister over stoffer og blandinger, som kan give kræft, og der er skrappe regler for, hvordan man skal omgås kræftfremkaldende stoffer. Asbest, som for år tilbage blev brugt i forskellige materialer i byggeriet, er i dag blevet forbudt - med få undtagelser. Det kan dog forekomme i forbindelse med med nedrivningsarbejde.

De hyppigste kræftformer, som man kan få på grund af et arbejde, er kræft i luftvejene (dvs. næsehuler, næsebihuler, næsesvælg, strube, lunge og lungehinde), nyrekræft, blærekræft, hudkræft, leverkræft. leukæmi (kræft i blodets celler) og kræft i bughinden. 4-5 procent af alle kræfttilfælde risikofaktorer i arbejdsmiljøet.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne får besked om sundhedsskadeligt arbejde og sørge for støvafvisende tøj, åndedrætsværn mm. Derudover skal alle arbejdspladser have en formuleret rygepolitik. Tillader man medarbejderne at ryge, bør det foregå udendørs, så kollegerne undgår passiv rygning.

SOL

Siden Solkampagnen begyndte for 10 år siden, er antallet af danskere, som blev skoldet, faldet, ligesom andelen af danskere, som går i solarium, er faldet markant fra 46 pct. til omkring 10-12 pct. Sidste års målinger viste en svag stigning i andelen af unge solariebrugere, som skal efterprøves ved målingerne i år.

Solens ultraviolette stråler øger risikoen for modermærkekræft og hudkræft. 5 - 6 pct af alle kræfttilfælde er modermærkekræft, hvoraf op til 90 pct. skyldes uv-stråling fra enten solen eller solarium. Regner man almindelig hudkræft med er andelen langt større. Men da hudkræft kun meget sjældent er dødelig, er kræftformen ikke regnet med i statistikkerne.

Vi kan stadig blive bedre til at følge de basale solråd som skygge mellem 12-15, solhat og beskyttende tøj samt solcreme (min. faktor 15 i Danmark og 30 i udlandet) - især når vi er på solferier. En god huskeregel er, at solbeskyttelse er nødvendigt, når uv-indekset er 3 eller derover.

RADON

Cirka 65.000 husstande i Danmark er angrebet af radon i så store koncentrationer, at der skal sættes ind for at undgå, at gassen medfører kræft. Siden 1998 har det været et krav, at konstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte. Siden 2010 har der været et krav at radonsikre nybyggerier, så niveauet maksimalt er 100 becquerel pr. kubikmeter.

Radon øger risikoen for lungekræft. Ca. 300 skønnes at få kræft årligt pga. radon.

Du kan få dit hus undersøgt gennem et firma, der er specialiseret i denne type målinger.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. Kræftens Bekæmpelse, DTU’s fødevareinstitut, m.fl.