Antallet af pollenallergiker stiger eksplosivt de kommende år.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Du er træt. Du har problemer med at trække vejret, og både dine øjne og din næse løber. Èn million danskere lider allerede i dag af høfeber, og der bliver mange flere i fremtiden. Antallet af pollenallergikere vil nemlig stige voldsomt de kommende år.

En ny engelsk undersøgelse, Hay Fever Health Report, forudser, at halvdelen af alle briter lider af høfeber om 20 år. Herhjemme vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at der i 2020 vil være omkring 800.000 flere i Danmark, der døjer med overfølsomhed af den ene eller anden slags. Forskerne ved ikke helt hvorfor, men klimaforandringer og vores moderne levevis har nok en del af skylden.

- Det er en sygdom, der har utrolig stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet, siger biolog Janne Sommer, som er leder af Astma-Allergi Danmarks pollenteam.

- Når folk med høfeber selv skal vurdere, hvordan de har det i pollensæsonen, så ligger deres selvvurdering faktisk lavere end hjertepatienters og folk med diabetes. Det siger noget om, hvor slemt de har det, siger hun.

- Du skal ikke acceptere at have de dårligt, for der er meget, man kan gøre for at få det bedre.