Vicki Bay Larsen er aldrig blevet kørt over af en traktor. Men hun tænker, det må føles, som den dag hun vågnede efter operationen, der fjernede hendes bryster.
Hun vågnede efter operationen med en enorm trykkende fornemmelse over brystet. Det var umuligt at trække vejret dybt, for det spændte i hele overkroppen. En tanke slog hende: ’Ville hendes fødder ikke være til at ane for bryster? Eller vil hun være flad som et bræt?’
Hun bøjede hovedet og kiggede ned ad sig. Men det eneste hun kunne se, var det store varmetæppe, der skulle holde hendes blodcirkulationen i gang efter indgrebet. Men bag tæppet kunne hun fornemme de nye bryster, der allerede var lagt ind under hendes hud i stedet for hendes egne ellers raske bryster. En sygeplejerske kom ind og spurgte til hende.
På trods af smerterne havde Vicki Bay Larsen det godt. Faktisk vil hun beskrive sit humør som muntert, og hun var enormt lettet. En byrde var blevet løftet af hendes skuldre. Hun følte, at hun havde givet cancer ’en stor fuckfinger’.
24-årige Vicki Bay Larsen havde 60 til 80 pct. risiko for at få brystkræft. Hun kunne vælge at gå til årlig kontrol resten af sit liv eller at få fjernet sine bryster. Hun har valgt det sidste.
BT mødte hende før og efter operationen for at forstå, hvorfor flere raske kvinder vælger operationen.
Glæder sig til brystoperation
Vi spoler tiden tilbage. Til begyndelsen af november, hvor BT møder Vicki Bay Larsen lidt uden for Rudkøbing på Langeland, hvor hun bor med sin kæreste og deres to store hunde.
Vi skal tale om den store operation, som hun skal gennemgå præcis 20 dage senere. Ved at få fjernet sine raske bryster, kan hun nedsætte risikoen for at få kræft fra 80 pct. til under 10 pct.
»Det lyder mærkeligt, men jeg glæder mig helt vildt. Jeg glæder mig nok til, at det er overstået. Det er en kæmpe byrde, der forsvinder fra mine skuldre den dag, de er væk,« siger hun.
Vicki Bay Larsen er langtfra den eneste, der har truffet en beslutning om at lade sig operere. Antallet af danske kvinder, der får lavet forebyggende brystoperationer, er femdoblet på seks år, viser tal fra Danske Regioner. Fra 34 kvinder i 2011 til 219 i 2016.
Tilbuddet om at få fjernet brysterne, selvom de er raske, gives til kvinder, der har en særlig genfejl. En fejl på et af de to BRCA-gener, som alle mennesker har, øger risikoen for at få brystkræft til mellem 60 og 80 pct.
Lægerne anbefaler dog ikke den forebyggende brystoperation, men derimod, at kvinderne regelmæssigt går til mammografi. Der findes nemlig data, der beviser, at brystkræft, der påvises på et tidligere stadie, forbedrer overlevelsen. Men det vender vi tilbage til.
Ved operationen vil hun få fjernet væv og brystkirtel. Kun hud og brystvorte vil være tilbage af Vicki Bay Larsens egne bryster. Operationen betyder, at hun aldrig vil få muligheden for at amme sine kommende børn og risikoen for infektion og smerter er høj. Alligevel valgte Vicki Bay Larsen operationen.
Frygt for at blive syg
Men hvad er det, der får en ung og ovenikøbet sund og rask kvinde med livet foran sig til at træffe en så dramatisk beslutning – og ligefrem glæde sig. Forklaringen skal findes bag det umiddelbart positive sind. Lige bag de gnistrende øjne og kvikke smil, ligger en frygt. Frygten for at blive alvorligt syg.
»Jeg ved godt, at jeg også kan risikere at blive syg andre steder i min krop, det er jeg ikke bange for. Men der er 80 pct. risiko for, jeg bliver syg af lige nøjagtigt kræft, og dét har en stor betydning. Når mine bryster er væk, kan jeg ånde igen.«
Hun prøver ikke at lade frygten fylde for meget i sin hverdag. Men kan mærke, at jo ældre hun bliver, des mere tænker hun over det. Hun kan heller ikke lade være med at mærke efter knuder i brysterne, når hun smører sin krop med bodylotion efter et bad.
I seks år har Vicki Bay Larsen vidst, at hun bærer den arvelige fejl i sit brca-gen, og dermed har en større risiko for at få brystkræft end de fleste andre kvinder. Det var den samme fejl, som i 2013 fik skuespilleren Angelina Jolie til at få fjernet begge sine bryster.
Herhjemme vurderes det at omkring et par tusinde kvinder har fejl på brca-genet. Det er frivilligt om, man vil tjekkes for genfejlen. I Vicky Bay Larsens familie meldte mistanken sig, efter at hendes to fastre døde af brystkræft.
Mænd kan ikke på samme måde, som kvinder blive kræftsyge af genet, men de kan give genet videre. Derfor blev hendes far undersøgt.
Allerede som 14-årig fik Vicky Bay Larsen at vide, at hendes far var bærer af den arvelige fejl. Dermed var der 50 pct. risiko for, at også hun havde mutationen, der øger risikoen for ar udvikle både brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.
Det er ti år siden, at faderen blev undersøgt. Vicky Bay Larsen gik i syvende klasse. Hun kan ikke huske helt præcist, hvordan hun fik det at vide, men én ting er sikkert. Det var ikke hendes far selv, der overrakte hende nyheden. Det var derimod hendes mor.
»Han havde det rigtig svært med, at det kom fra ham. Der gik et par dage, hvor han ikke kunne kigge på mig. Jeg tror, det eneste, han kunne forestille sig, var, at jeg ville blive dødeligt syg, og at det kom fra ham,« fortæller Vicki Bay Larsen, der er den eneste datter ud af tre børn.
Som 18-årig lod hun sig selv teste. Også hun er bærer af genfejlen, og dermed er der kun 20 pct. chance for, at hun ikke får kræft i sine bryster.
Resultatet kom ikke som et chok. Hun havde faktisk forventet det, og den efterfølgende beslutning var ikke svær at træffe. Heller ikke selvom den ikke anbefales af lægerne.
»Screenings-mulighederne er gode, derfor anbefalede lægerne mig at gå i kontrol. Men dét, jeg hørte, var, at hvis jeg fik kræft, ville vi finde ud af det tidligt og kunne gøre noget ved det tidligt. Men jeg vil slet ikke have kræft.«
Familietragedien
For at forstå Vicki Bay Larsens beslutning, må man forstå hendes families tragiske historie. Den fremstår tydeligt på kirkegården i Simmerbølle på Langeland få hundrede meter fra hendes hjem. Her ligger hendes fastre, Marianne og Susanne, begravet. Susanne kan hun dårligt huske. Hun døde, da Vicki Bay Larsen var bare to
år gammel. Marianne husker hun lidt bedre, hun døde fem år senere. Begge var 38 år, da de døde af brystkræft.
»Det hænger ved, når man som barn ser folk kede af det. Jeg kan huske, at da vi begravede Marianne, gik vi forbi Susannes gravsten. Følelsen af at se folk gå forbi gravstedet og knække sammen, var ubærligt,« fortæller hun.
Selvom Vicki Bay Larsen i første omgang tager imod operationen for at beskytte sig selv, er det også vigtig for hende at beskytte sin familie. Hun har ikke lyst til, at de skal lægge flere alt for unge kvinder i graven, fordi de har tabt kampen mod kræft.
»Det var hårdt for dem første gang, men det har nok været dobbelt så hårdt anden gang.«
På kirkegården hænger november-solen lavt og maler himlen krystalblå. De grønne hække om gravene står i en smuk kontrast. Rundt om kirken ligger markerne brak, den kolde efterårsluft gør næsen rød og lungerne friske. Det er svært at være i dårligt humør på sådan en smuk dag.
For Vicki Bay Larsen er det for det meste svært at være i dårligt humør. Hendes positive tilgang til livet er smittende. Selvfølgelig er hun ked af det. Men det er ikke sorgen, der får plads på kirkegården, det er mest af alt lysten til at leve.
»Det her er et sted, hvor jeg mindes. Men det er også et sted, der minder mig om, at jeg skal leve livet fuldt ud. Mine fastre fik ikke lov at leve. Så det gør jeg for dem ved at skulle igennem operationen,« siger hun.
Længe undervejs
Det er ikke tilfældigt, at operationen skal foregå nu. I sommer blev hun færdig med sin bachelor som sygeplejerske. Og hun vil ikke vente for længe, for begge fastre blev syge i en alder af 32 år.
»Jeg ved, at jeg, når jeg nærmer mig den alder, vil tænke ’nu kommer det nok snart’.«
Mentalt har hun været på vej mod operationen længe. Allerede inden gentesten mødtes hun med en psykolog, der skulle undersøge, om hun var i stand til at håndtere det svar, hun ville få.
Derefter fik hun taget blodprøver, og tre måneder efter blev hun kaldt til samtale på Odenses Universitets Hospital, hvor hun fik gjort klart, at hun bar genfejlen.
I foråret 2017 var Vicki Bay Larsen til sin første forberedende samtale inden operationen, hvor både en læge og en kirurg var til stede. Inden operationen fik hun også en mammografi for at sikre, at brysterne stadig var kræftfri. Herefter fik hun seks uger til at tænke sig om.
Kvinde med stort K
Beslutningen om at lade sig operere har ikke kun betydning for Vicki Bay Larsens fremtidige helbred. Det har også den åbenlyse konsekvens, at de bryster, som er symbolet på hendes kvindelighed, bliver fjernet.
Men Vicki Bay Larsen føler hun sig endnu mere kvindelig ved at kunne bestemme over sin egen krop og tage valget om at lade sig operere.
»Man kan jo ikke tage sexet tøj på, hvis man er død. Hvis jeg gik hen og blev syg ville jeg føle, at det var meget værre for min kvindelighed, end det er nu at skulle af med mine bryster.«
For hende sidder kvindeligheden i det skulderlange, krøllede og mørke hår, de mascarabelagte øjenvipper og de velplejede øjenbryn.
»Jeg ville virkelig have svært ved at håndtere at miste mit hår på grund af kemo. Det ville jeg slet ikke kunne håndtere på samme måde, som jeg kan håndtere at skulle undvære mine bryster.«
Hun har aldrig drømt om at få silikonebryster, men hun er glad for, at hun allerede under operationen får lagt implantater ind, så hun ikke bliver fladbrystet. Selvom hun er overbevist om, at hendes beslutning havde været den samme, selv hvis hun var blevet flad.
Genernes dilemma
Fire dage efter operationen fangede BT Vicki Bay Larsen på telefonen. Hun var hjemme igen og havde det godt.
»Jeg er træt. Kroppen skal restituere. Heldigvis har jeg en kæreste, der bærer mig på hænder og fødder.«
En knitrende lyd i røret afslører, at hun stadig er indsvøbt i varmetæppet. To dræn under brystet, skal de næste to uger sørge for at mindske risikoen for infektion. Det er tydeligt, at det ikke har været en simpel operation, hun har været igennem.
Kvinder, der får lavet en almindelig silikoneoperation er tilbage på arbejdet en til to uger efter. Men fordi hun har fået fjernet kirtler og væv, er hun hårdt ramt. Der vil gå mindst seks uger, hvor hun skal være sygemeldt.
Selvom operationen er overstået, er kampen mod kræft ikke forbi endnu. Fejlen på brca-genet gør nemlig, at hun også har en forhøjet risiko for at få kræft i æggelederen og æggestokkene.
Modsat den forebyggende brystoperation, anbefaler lægerne, at man fjerner både æggelederen og æggestokkene, da mulighederne for scanning i de dele ikke er gode. Vicky Bay Larsen har derfor også planer om at gå gennem denne operation.
»Når jeg har fået de børn, jeg skal have, skal æggestokkene væk.«
Lige nu er fremtiden og tanken om børn langt væk.
Samtidig sætter hendes gener hende i et yderligere dilemma, når snakken falder på børn, for hun har høj risiko for at give sin genfejl videre.
»Jeg har et dejligt liv, selvom jeg har genfejlen. Men min kæreste spurgte mig: ’Kan vi se os selv i øjnene, hvis vi laver et barn, og der er risiko for, at det har fejlen’.«
Hun kender endnu ikke svaret.
»Det er noget, vi skal gøre op med os selv.«
