Rejser du med fly, tog eller bus i mere end tre/fire timer, så har du en to-fire gange øget risiko for at få en blodprop i benet eller i lungerne. Risikoen er forhøjet i helt op til otte uger efter din rejse. Det viser et nyt litteraturstudie, som i dag mandag offentliggøres i Ugeskrift for Læger.
- Det svarer til en risikofaktor i samme størrelsesorden, som en svært overvægtig med et BMI på over 30 har, siger en af lægerne bag gennemgangen Kristian Hallundbæk Mikkelsen fra Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital.
Der registreres ca. 10.000 tilfælde af blodpropper i benets vener i Danmark om året. Det reelle tal er formentligt større, da et stort antal ikke bliver registreret, fordi de ikke giver symptomer eller gener.
En af de hyppigste årsager til blodprop i venesystemet er manglende eller nedsat bevægelse af benene i længere tid f.eks. pga. sengeleje, et brækket ben eller længerevarende fly- eller busrejse, hvor man sidder stille i samme position.
- Hvis man sidder stille i et fly, bus eller tog, så bruger man ikke sine muskler i læggene. Det er disse bevægelser, der normalt fører blodet frem og tilbage til hjertet. Hvis blodet ligger stille, kan det størkne og dermed skabe en blodprop, siger Kristian Hallundbæk Mikkelsen.
I absolutte tal er det dog meget få, der får blodpropper i benene efter flyrejser, men risikoen er til stede ved rejser med både fly, tog, bus og bil.
Risikoen for at få en blodprop under rejsen øges markant med rejsens længde og med antallet af rejser inden for en kort periode. Desuden er faktorer som høj alder, fedme, brug af p-piller, tidligere blodpropper, kræftsygdom, nyligt traume risikofaktorer for at få en blodprop i forbindelse med rejse såvel som uafhængigt af rejse.
Også højden, der ikke normalt er en risikofaktor for blodpropper i ben eller lunger, kan have betydning. Personer over 190 cm har en øget risiko under alle transportformer, mens personer under 160 cm har en øget risiko ved flyrejser, viser litteraturstudiet. Det hænger sandsynligvis sammen med, at høje og lave personer ofte sidder ukomfortabelt eller klemt, da sæderne i fly og bus ofte er tiltænkt mennesker med en gennemsnitshøjde.
Ifølge læge Kristian Hallundbæk Mikkelsen er der ikke grund til at bekymre sig for blodpropper ved rejser, hvis man ikke i forvejen har risikofaktorer. Har man derimod risikofaktorer på forhånd, anbefaler han, at man benytter støttestrømper, som ser ud til at kunne nedsætte risikoen for en blodprop ved rejser over syv timer og samtidig kan reducere hævelse af læggene.
Symptomer på blodprop i benet*Det typiske symptom er, at det ene ben hæver. Afhængig af hvor blodproppen sidder, kan det være kun foden, kun underbenet eller hele benet.
*Efterhånden kommer der rødme, og man får smerter, når man bevæger benet.
*Der kan også komme let feber, det vil sige en temperatur på 37,5-38,5 grader.
*Der er dog en del tilfælde, hvor der kun er ganske få eller ingen symptomer.
Kilder: Netdoktor, Hjerteforeningen
Behandling
Hvis man har mistanke om en blodprop i benet, skal man gå til egen læge/vagtlæge.
En blodprøve eller ultralydsundersøgelse kan konstatere, om du har haft en blodprop i benet. Behandlingen består efterfølgende typisk af blodfortyndende medicin. Behandlingen gives for at forebygge, at blodproppen breder sig, og for at forebygge at dele af blodproppen kan rive sig løs og give blodprop i lungerne. Behandlingen forebygger også nye blodpropper i at dannes.
Hvis man har haft en blodprop i benet, vil man have ondt i benet i et par uger. Derefter vil de allerfleste blive raske uden mén. Der er dog en risiko for, at man får en blodprop i lungen. En stor blodprop i lungen kan være livstruende.
Kilder: Netdoktor, Hjerteforeningen
Gode råd: Det kan du selv gøre
*Undersøgelser viser, at hvis du bruger støttestrømper, kan du nedsætte risikoen for en blodprop ved rejser over syv timer. De reducerer også hævelse af læggene.
*Litteraturen hverken be- eller afkræfter, at det hjælper bevæge benene under rejsen. Men læge Kristian Hallundbæk Mikkelsen mener, at det kan være en god ide, at man på længere rejser sørger for at komme op at stå/gå og få skridt med regelmæssige mellemrum.
*Har du ikke mulighed for at rejse dig, så forsøg at skifte stilling og bevæge benene ofte. Det kan f.eks. være en god ide at lave vippeøvelser med fødderne
*Der er ikke videnskabeligt bevis for, at det hjælper at spise hjertemagnyl eller andre smertestillende piller med acetylsalicylsyre som f.eks. aspirin, kodimagnyl og Treo.
Kilder: Netdoktor, Hjerteforeningen, læge Kristian Hallundbæk Mikkelsen
